Hej jeg har tidligere skrevet om unge og umyndiggjorte.
Jeg fik for ca 1 år siden stillet diagnosen ADHD efter i 15 år sammen med min kone at have varetaget vores børns udvikling og sikkerhed.

Systemet har i mit tilfælde fået ret jeg er ikke blevet til meget udover den person jeg er i dag. Men på trods af at jeg føler mig uretfærdigt behandlet og tilsidesat Er mit syn på andre at det mine medmenesker og ikke mine modstandere. Jeg er svær at fastholde fordi jeg hader ensformighed og hele tiden ønsker fornyelse og nye opgaver.

dette er skrevet som kommentar til ADHD bliver kriminelle.

Vi har to drenge med ADHD som på trods af dårlige prognoser og stærk tvivl fra alle professionelle behandlere har udviklet sig på en positiv måde til i dag at være ansvarsfulde og selvstændige menesker på 19 år de har altid været ifølge deres venner som de har meget få af været omgængelige og rigtig søde.
For at bringe børn fra barndom til voksenalder med den diagnose som idag heder ADHD har vi i fællesskab valgt at sætte børnene i absolut første række og alt og jeg mener alt andet bagved.
Vi har i al den tid Boet i Viborg Amt og der har ikke været tvivl hos kommune eller amt om at vores børn havde Symptomerne.
Men at Kommunen og amtet er enige om at der er noget at arbejde med er ikke så godt for de er aldrig enig om hvem der skal gøre arbejdet.
Som forældre måtte vi jo ifølge det jeg tidligere har skrevet tage ansvar for at hive børnene frem og tilbage mellem ikke tilfredsstillende uddannelses muligheder manglende omsorg fra professionelle var den største hindring og manglende fokusering på hvad børnene er gode til og den deraf følgende manglende evne til at udvikle deres stærke sider har kendetegnet systemet. Der er en udpræget mening om at vi ikke må såre disse børn og derfor ikke skal prøve at udvikle dem Pædagoger og Lærer viser en utrolig fordomsfuld adfærd ved at sige og mene det kan du ikke finde ud af SÅ LAD VÆRE MED AT PRØV. Denne holdning er overbeskyttende og bevirkr at de unge mister troen på sig selv.
Det er ikke noget jeg har fra fremmede for jeg har selv prøvet det og set det udøvet på mine børn. Jeg er taknemmelig for at jeg først har fået Diagnosen for 1 år siden for tænk om jeg havde fået den da jeg var mindre og alle kunne slå mig i hovedet og sig at jeg ikke kunne blive til noget fordi jeg er dum. Jeg mener vi skal have en domstol for unge og umyndige ud fra den betragtning at der er ikke så mange som varetager deres interesser og at der ikke kokuseres på hvordan vi bringer dem videre i tilværelsen.
Jeg har meget mere på hjertet men med ADHD i mit system må jeg have tid til at tænke.
Mvh Erik Amdi