Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Willumsgaard: ØV!

14. november 2007 07:42
Visninger  [885 ]   Debat  [20 ]

Ja, så foreligger resultatet. Vælgerne har talt, og det må vi - SELVFØLGELIG - respektere.

Ny Alliances projekt mislykkedes. Og det skyldes en kombination af egne fejl, og dygtighed i Venstres valgmaskine, som ikke skyede nogen midler mht. at plante historier i velvillige medier om deres politiske modstandere lige midt i valgkampen. Selv den normalt upolitiske sladdersprøjte, Se og Hør, blev taget i brug, og fik masser af medløb hele vejen rundt, også blandt sladdertanterne her på Nyhedsavisen.

Det var meget uskønt. Jeg har det ikke godt med at skulle leve med en statsminister i fire år, som har haft ansvaret for den valgmaskine. Jeg har ikke berørt dette særligt meget under valgkampen, for ikke at bære ved til en i forvejen alt for personcentreret og beskidt tone i debatten. Men nu, hvor resultatet ligger, vil jeg ikke lægge skjul på min skuffelse over den lede valgkamp.

Jeg vil i øvrigt takke for mange gode debatter, midt i mellem al smudset, her på Nyhedsavisen. Og sige, at nu har jeg givet udtryk for mit ubehag ved valgkampen ovenfor. Jeg vil herefter udelukkende se fremad for at arbejde med de politiske muligheder for at fremtidssikre det danske samfund i en verden med tunge nationale og globale udfordringer.

PS: Jeg selv er selvfølgelig laaangt fra at blive valgt, og havde i øvrigt ikke på noget tidspunkt en kinamands chance ude i Københavns Omegn. Så min ærgelse går udelukkende på Danmarks vegne!

Del på Facebook
14.11-2007 | 08:08 af Jørn
Erik

Det KUNNE jo være at det ikke handler om Venstres valgmaskine eller dine egne fejl. Det KUNNE jo være at vælgerne fundamentalt er uening med dig - men dine udsagn er symptomatisk for den ringeagt dit parti har for den enkelte vælger, og blot betragter denne som et stykke kvæg.

Danmark er et bedre land uden dig i Folketinget!
 
14.11-2007 | 08:22 af Erik Willumsgaard
@Jørn

Hvis du tænker på Dansk Folkepartis resultat er jeg, særlig efter debatterne her, ikke i tvivl om, at deres resultat er udtrykf for en stærk og vedholdende strømning i den danske befolkning.

Men når NY kun var en hårsbredde fra at blive den berømte tunge på vægtskålen, er det altså realistisk at tro, at vi VAR blevet det, hvis ikke der var ført den nævnte smudskampagne fra Venstres side.

Jeg skrev i øvrigt, at vælgernes afgørelse SELVFØLGELIG skal respekteres. Det kan du ikke omfortolke til en ringeagt for vælgerne.
 
 
14.11-2007 | 09:30 af Erik Willumsgaard
Jeg vil i øvrigt gerne sige tak til alle de blandt jer, også politiske modstandere, som af et godt hjerte ønskede mig et godt valg!
 
 
14.11-2007 | 09:38 af Erik Willumsgaard
Og så vil jeg sige, at det generelt var sjovt og spændende at føre valgkamp. Men jeg vil meget håbe, at vi ikke får folketingsvalg lige med det første, selvom jeg af politiske grunde godt kunne ønske det!
 
 
14.11-2007 | 09:49 af Mr. Pedersen
Jeg tror at Danmark ville have været et bedre land med Erik i folketinget fremfor de mange levebrøds- og 2. generationspolitikere (og hermed mener jeg altså f.eks Ida Auken og ikke Naser Khader).

På den anden side er der altså dømt tudekiks, når folk bare siger "det er spin - men kun fra de andre". Politik handler om mening og der er alle jo et eller andet sted legitime.

Når Helle taber valget på at sige "godhed eller skattelettelser" overfor en Fogh der siger "jeg kan begge dele", så kan man råbe spin. Sandheden kunne bare være at det ene standpunkt bare var bedre end det andet, dvs. tiltrak flere folk.
 
 
14.11-2007 | 09:54 af Mr. Pedersen
Iøvrigt er det da langt fra sikkert, at smudset kom fra Venstre.

Det er ikke meget tabt kærlighed mellem Khader og Vestager...

Her på bloggen var LIR og Shansen, der ligger marginalt til højre for Stalin, de skarpeste kritikere af Khader pga. hans hudfarve og skatteforslag.

Khader har i det hele taget fået en langt pænere modtagelse af højrefløjen end venstrefløjen, så det ville da være mere nærliggende at kigge sidstenævnte sted efter afsenderen.
 
 
14.11-2007 | 10:05 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
14.11-2007 | 10:27 af Lars Nielsen
Jeg er idag lykkelig over, at jeg meldte mig ud af Ny alliance igen gr. mystiske udtalelser før valgkampen.

Men  din om at rende hen og steme på EL, har mere end bestyrket mig i at jeg gjorde det rigtige.

Jeg ville have været blårød i hovedet af ærgelse, de næste op til fire år, hvis mit parti eller kandidater / RENEGATER derfra havde opfordret folk til at stemme på Enhedslisten.

Farvel - don t call us, we ll call you!

VK kan nok rumme nogle udbrydere fra NA, så som f.eks. Aamund, Anders Samuelsen hvis de ikke vil til Rad når partiet sprænges.

Hvis du ringer, labver Enhedlisten vel efter et "rabaldermøde" nok plads til dig også ved siden af Asmaa som nummer 171 of 172 på kandidatlisten.
 
 
14.11-2007 | 10:44 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
14.11-2007 | 10:54 af Peter Jespersen
Det var et forbandet ærgeligt valg, uden nogen reel spænding om resultatet, når det kom til stykket.

Ønsker dig god vind til næste valg og genrelt fremover. Jeg håber at du bliver hængende. Ikke bare i politik, men også flittigt benytter dig af dine blogs i fremtiden - det kan godt betale sig i den sidste ende.
 
14.11-2007 | 11:03 af Peter Jespersen
@Arne Hansen

Ja jeg kan forstå at i jubler i Greve
 
14.11-2007 | 12:08 af Eva Adamsen
Willumsgaard har ret.

Vælgerskaren er noget forbandet møg, at være afhængig af, og til venstrefløjen fordel ville det være helt absolut, såfremt stemmekvæget/dankerne kunne udskiftes med nogle af de eksotiske fra de varme lande.:-)

Det har da ihvertfald ikke været en gevinst for dig, Willumsgaard, at du har skiftet parti fra SF til NA, hvis ellers SF havde villet gi dig en nogenlunde sikker kreds.

Men man må jo ta konsekvensen af at holde på den forkerte hestder forlanger dronningerunde med sølle 5 mandater. Det er for at sige det rent ud torskedumt.

Man kan lære lidt ydmyghed og respekt for sine vælgere af Pia, Bendt og Anders. Det gi r pote.

Her i huset holder vi nemlig kun med dem, der vinder.;-)
 
 
14.11-2007 | 17:28 af Basta
ØV

sjov bogstavkombination.

---

som jeg skrev i går eftermiddag

Jamen de har da alle (SF osv) stemt forlængst. Nu kommer alle håndværkerne og andre arbejdere. De grupper som venstrefløjen har glemt alt om.

Ufatteligt at venstrefløjen tror, man kan vinde et valg ved kun at bekymre sig om mindretal.

Som Schlütter sagde

De satans vælgere.
 
14.11-2007 | 17:31 af Basta
@Madonna

Nemlig rigtig. Hvis nogle få mennesker føler sig som meget bedre mennesker end andre, giver det bagslag.
 
14.11-2007 | 18:51 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
14.11-2007 | 19:50 af Erik Willumsgaard
Tak for alle kommentarerne, både de søde og de mindre søde!

Som nævnt har jeg givet udtryk for min ærgelse ovenfor omkring forløbet af valgkampen, herunder plantning af diverse historier. Og, som også skrevet, vil jeg ikke gentage min ærgelse, men se fremad, herunder fokusere på de områder vi SELV kan gøre noget ved at forbedre.

Den med at holde på den forkerte hest kan jeg ikke bruge til noget. Når jeg går ind for en drastisk nedsættelse af skatten på arbejde og fjernelse af EU-forbeholdene, har jeg jo ikke meget at gøre i et parti som SF. Lige nu kan jeg kun se mig selv som medlem af Ny Alliance.

Og jeg vil fortsat blogge, men om det bliver her på Nyhedsavisen er ikke helt sikkert. For debatklimaet her har en karakter - med meget hate speech og personangreb - som gør, at rigtigt mange mennesker siger "hvad pokker vil du da sådan et sted?"
 
 
14.11-2007 | 23:11 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
15.11-2007 | 10:15 af Erik Willumsgaard
@Martin

Jeg sidder aktuelt ikke ved min egen computer og har ikke adgang til at logge på via min sædvanlige profil. For ellers ville jeg gå ind og moderere det oprindelige indlæg, hvor ærgelsen overgik omtanken for den nødvendige dokumentation.

Det er et faktum, at Venstre havde suværent flest penge til rådighed for valgkampen, nok betydeligt flere end alle de øvrige partier til sammen. Men, nej jeg kan ikke påvise, at historiefortællerne Rohde og Qvortrup handlede i samarbejde med den valgmaskine, som de tidligere selv havde været en del af, eller om det var helt på egen hånd og indskydelse.
 
 
16.11-2007 | 09:15 af Johansen
Uanset om det var Venstres valgmaskine eller andre, må man nøgternt konstatere, at Naser Khader har kludder i sine håndværkersager, hans håndværkere har kludder i regnskaberne, og en er stået frem og hævdet, at han har arbejdet sort for ham. Dertil kommer han hysteriske optræden, som åbenbart er kendt fra tidligere.

Men Lars Kolinds eksorbitante forslag om, at ænder ikke må gå med korte bukser, nåh nej, det var vist At Tænke sig, der skrev det, men at folk på Fyn skal ned på 40 pct skat, det gjorde også sit til at skræmme folk væk.

Men reaktionen er set før -- når et parti får et dårligt valg, kan deres medlemmer altid fastslå, at de var mediernes eller andres skyld. Og du mener altså at det var Venstres skyld.

Gå en lang tur i din omegn, og overvej om det ikke også kan være, at folk ikke vil jeres politik, som de først kunne stifte bekendtskab med i valgkampen, på en Naser-forvirret måde.
 
16.11-2007 | 11:43 af Erik Willumsgaard
@Johansen

Jeg har på intet tidspunkt nægtet, at vi har begået fejl, endda rigtigt mange under valgkampen.

Mht. andres skyld har jeg allerede flere gange skrevet, at det for mig allerede er et overstået kapitel at beskæftige mig med den. I øvrigt er det jo også kun vores egne fejl, som vi kan gøre noget ved!

Mht. om, hvor mange der er enige med os i vores politik, er det lidt svært at sige. Meningsmålingerne, som blev foretaget, inden der gik for meget kuk i valgkampen, tyder jo på en vis opbakning. Og flere ville måske bakke op, hvis de fik tilstrækkeligt mange og solide argumenter for, at det ER muligt at lette skatten på arbejde og samtidig forbedre forholdene for de dårligst stillede.
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Erik Willumsgaard
Rådgivende konsulent. Gennem 25 år konsulent og kommunikationsrådgiver mv. i Miljøministeriet, DSB, RUC, DSB Gods og Railion Danmark og eget firma. Se i øvrigt profil på Kommunikationsforum: http://www.kommunikationsforum.dk/Erik-Willumsgaard
Indlæg | 156 | 198.202 | 3439
Siden | 21. oktober 2006 17:31
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites