Der er kommet gang i debatten om, hvad vi skal gøre ved de alt for mange københavnske kirker. Og godt for det. For mange af dem er prægtige huse, som udnyttes alt for dårligt, og som alt for få mennesker får glæden at opleve.

Eksempel - Vesterbro

Det er klart, at der ikke er basis for så mange kirker. Her på Vesterbro er der således ca. 500 meter i gennemsnit mellem kirkerne. Og de er næsten allesammen ret store, bygget på en tid - for ca. 100 år siden - hvor her boede 80.000 mennesker, for hvem kirken var en noget mere central bestanddel af tilværelsen end for de 35.000, som nu bor her. Og som sjældent er stået op på det UKRISTELIGE tidspunkt, hvor højmessen om søndagen holdes!

Blandt de tretten kirker på Vesterbro kender jeg særligt Elias Kirke på Vesterbros Torv, som automatisk blev vores sognekirke, da vi flyttede hertil, og hvor vores yngste er døbt, og så Maria Kirke, hvor vi senere knyttede sognebånd til præsten der, pga. vi mest brugte den, bl.a. til dens børnearrangementer.

Så jeg vil bruge disse to kirker som eksempler på en alternativ anvendelse:

Elias Kirke

En virkelig pragtfuld bygning, tegnet af Martin Nyrop, som også stod for Københavns Rådhus. En skam at så få mennesker oplever det kirkerum. For det er en oplevelse at bevæge sin rundt inde i kirken. Der er ikke mindre end ni planer eller etager i huset, og man bliver ført rundt på kryds og tværs i - og nogle gange også uden for - huset i et tilsyneladende labyrintisk system af trapper.

Og så ligger den som centrum for Vesterbros Torv med en butik med sexlegetøj og -outfit på den ene side og et noget bumlet værtshus til den anden. Derudover er der nok et (bedre) værtshus, to caféer og en Tigerbutik på pladsen.

Og hvad skal vi så Elias Kirke til? Jeg vil foreslå et udstillingshus for kunst og arkitektur, måske også noget byhistorie i samarbejde med det nærliggende Bymuseum, som bestemt ikke har for meget plads. Og så selvfølgelig noget café med udeservering! Og noget bierstube ned i krypten!

Maria Kirke

Maria Kirke er ikke så imponerende som Elias Kirke, men dog ikke noget ringe hus. Den er nok mest kendt for at huse Mariatjenesten, som her har en varmestue for hjemløse, narkomaner, alkoholikere mv. Men har også en meget trofast menighed, som bl.a. arrangerer meget populære børnegudstjenester (hvor jeg selv deltager i smøring af boller og brygning af kakao til fasterlavn!).

Endelig holder den ortodokse rumænsktalende menighed jævnlige gudstjenester her.

Jeg foreslår, at Maria Kirke fortsætter som kirke, men udbrede sit internationale virke - udover det rumænske - til at være en international kirke og bederum, fordi den med placeringen ved Hovedbanegården og omringet af hoteller, ligger lige ved indgangsportalen for mange udlændinge, som kommer til Danmark.

Indret nogle af rummene til islamiske, budhistiske og hinduistiske bederum, afhold daglige korte messer på engelsk, fransk og tysk, med lutherske, ortodokse og katolske ritualer. Og annoncer det for alle rejsende på Hovedbanegården, at de kan få brug til at komme sig over jetlagget med en messe eller en bøn.

Øvrige kirker - nej tak til solcentre og forretningsdomiciler

Der er antageligt så menigheder tilhørende ret store kirkesamfund, som f.eks. den armenske og visse arabiske kirker, der ellers låner sig ind hos andre kirker, som selv kan fylde én af de mindre kirker ud.

Derudover kan man foreslå anvendelse som beboerhuse, gallerier, caféer o.lign. eventuelt i kombinationer, så de fortsat - og i højere grad - kan fungere som sociale samlingspunkter i og identitetsskabende faktorer for de kvarterer de ligger. I modsætning til, hvis de blev anvendt som butikker, solcentre eller forretningsdomiciler.