Indre mission er i kirkelig hensende en højreorienteret bevægelse, der læser bibelen direkte og fx mener, at jorden blev skabt på syv dage. Denne måde at læse religiøse skrifter kaldes ortodoks.
Indre mission er virksom i bestemte dele af landet, men er stadig mere hard core i vestjylland end i det meste af resten af landet. Det findes dog enkelte grupper andre steder i landet bl.a. i Sdr. Felding i midtjylland med Orla Villekær som den karismatisk leder. I Århus har vi Flemming Baatz Kristensen, der er førstegenerations indremissionsk og som følge deraf ganske eensidig i sin fremstilling af verden og livet. I et indlæg om vielse af homoseksuelle kan man forvisse sig om en mand, der ved, hvad Gud vil med mennesker. Han giver også sognebørn "den sidst olie" - en i øvrigt katolsk skik - og man ser heraf, at han føler sig ikke blot som Guds forlængede arm, men endog tættere på Gud end de fleste.
Der er en betænkelig lighed mellem indre mission og de fundamentalistiske grupper, som vi har få af herhjemme, men som vi kender fra udlandet. Det er helligheden, der er i centrum, i kombination med en ekceptionel villighed til at se verden på en bestemt måde. Hvis man vil forvisse sig, om hvor skralt det står til i Århus kan man læse om, at man som kristen egentlig bør gå ind for dødsstraf på Indre Missions hjemmeside i Århus
Det er måske også derfor, at der blandt missionsfolk, der i øvrigt typisk bebor egne af landet, hvor indvandring ikke finder sted fra andet end nabo-sogne, er så stor modstand mod indvandring, for man finder netop de skarpeste holdninger til indvandringen blandt missionsfolk. Det skyldes, at holdningen til indvandring i disse grupper kræver den samme eensidighed, som deres læsning af bibelen. Her skal ikke fortolkes, så samtidig med at men lader en 5 er falde ned i kirkebøssen efterlader man sin borgerlige anstændighed og sin kristen medmenneskelighed overfor trængte grupper i samfundet - de grupper, som Jesus selv talte så varmt for: de fattige, syge og dem, der havde hjælp behov. Her undlader missionsfolk at læse bibelen ortodoks for at få deres verdensbillede til at gå op.
Og det er faktisk problemet: Jeg ved ikke, hvordan et vestligt opdraget mennesker får modstand mod homoseksualitet til at gå op i en enhed med kærlighed til sin næste, eller at der i min faders hus er mange boliger, som det bl.a. hedder i Bibelen. Jeg ved heller ikke, hvordan man kan få dødsstraf til at gå op i en enhed med den vestlige civilisation og kultur. Men jeg mener, at når man således herhjemme bekymrer sig for få fundamentalistiske muslimer, så skulle man måske se sig over højre skulder og holde øje med den indre mission, der skaber den samme fundamentalisme og i tal er langt flere end de få fundamentalistiske muslimske grupperinger.