Hvis "kongensfald" får sin vilje, så kan vi godt vinke farvel til enhver form for retsstat. Dæknavnet lægger ellers op til noget med klassisk dannelse, men det er der ikke meget af.

Værre leflen for pøbelvælde har jeg næsten aldrig set, og det er godt, at retsstatens forsvarere ikke er af kongensfalds dannelse. Til gengæld har jeg godt nok svært ved at se, at de skulle være kulturradikale.

Derudover forvrænger kongensfald Piculells synspunkter. Han forsvarer sgu da ikke Hiz-but-Tarir eller Iran, men vil have, at man går i dialog med dem. Det er sateme heller ikke min livret at skulle snakke med den slags, men jeg foretrækker konversation frem for krig.

Til gengæld kunne jeg godt lide at vide, hvordan Piculell har det med, at rigsadvokaten er ved at undersøge dem igen og måske denne gang forsøger at få dem forbudt?