Lad os håbe, at hverken demokratiforkæmperne i de arabiske lande eller den afghanske regerings støtter følger dansk politik særlig tæt.
For hvis de har fulgt den seneste uges debat, må de sidde tilbage med en vis usikkerhed om, hvad det egentligt er, der kendetegner et rigtigt demokrati?
De kan med rette spørge: Kan grundlæggende demokratiske spilleregler gradbøjes?
Selvfølgelig kan de ikke det.
Derfor er det beskæmmende at se, hvordan en politiker, som taler om frihed til den enkelte og sender danske soldater i krig for at forsvare menneskerettighederne i samme åndredrag håner selvsamme rettigheder og blåstempler brud på krigens love.
Ja, jeg tænker på Venstres formand for Folketingets Forsvarsudvalg, Karsten Nonbo.
Han har med få dages mellemrum gjort sig bemærket med en usmagelig populisme, der beklikker både internationale konventioner, vores grundlov og vores retssystem.
Vi husker alle, hvordan ytringsfriheden i den Fogh’ske version ikke kunne gradbøjes en milimeter under Muhammed-krisen. Men livet i opposition er åbenbart ikke mere forpligtende end, at et erfarent folketingsmedlem – bakket op af partifæller - kan slippe afsted med at så tvivl om grundlæggende demokratiske dyder.
Vi har en række eksperters ord for, at det er i strid med Geneve-konventionen, når en udstationeret feltpræst griber et automatvåben og deltager i et forsvar af en militærlejr – sådan som Avisen.dk har afdækket det de seneste uger.
Det handler ikke kun om at overholde krigens love – men også om andre såkaldte non-kombattanters, for eksempel sygehjælperes, sikkerhed.
Alligevel er det helt i orden, mener formanden for Folketingets Forsvarsudvalg. Nonbo har intet problem med, at feltpræster zapper mellem rollen som krig og ikke-kriger. For som han siger:
”Man kan sammenligne det med en chef, der har vil have en ansat til at arbejde over”.
Få dage efter fik vi så landsrettens ord for, at en stor gruppe klimademonstranter blev anholdt ulovligt under klimatopmødet i 2009. Med anholdelserne brød politiet demonstranternes grundlovssikrede ret til at forsamle og ytre sig, slog retten fast.
Men igen så Karsten Nonbo det som sin fornemste opgave at sløre principperne. Denne gang ved at karakterisere demonstranterne som en ”flok sølle klynkere”.
Frem for at blive stillet ordentligt til ansvar for sine udtalelser, lykkedes det Nonbo at afspore debatten yderligere med et mediestunt, hvor han for rullende tv-kameraer sad med plastikstrips på den vinterkolde asfalt i tre timer.
For hvor slemt kan det være?
Jo tak, der er højt til loftet i Venstre!
Demonstrationer har historisk set haft stor betydning for udviklingen af demokrati. Både i Danmark og ude i verden - senest under det arabiske forår.
Hvor kold i røven kan man egentligt tillade sig at være?