Der er forskel på flygtninge og indvandrere. Fundamentale forskelle faktisk.

Flygtninge er flygtet fra et land. Kravene til at opnå status som flygtning har varieret meget. I gamle dage var det nok at komme fra Østeuropa, og en asylansøgning gav autromatisk asyl. I dag stilles der anderledes krav til asylansøgerne, især i forhold til, at de pågældende skal være personligt forfulgte.

Indvandrerne - arbejdskraft eller familiesammenføring - handler om noget andet. Det handler om arbejde og et bedre liv.

I den offentlige debat - og i politikskabelsen skelner vi ikke mellem de to grupper, og det vil jeg argumentere for, at vi skal begynde på.

Når vi hører politikere have som mål at flygtninge og indvandrere skal have samme beskæftigelsesfrekvens som danskere, så vil jeg spørge, om det også skal gælde for flygtninge.

Kan vi forvente, at flygtninge, nogen ødelagt af tortur og forfølgelse, skal fungere lige så godt på arbejdsmarkedet som almindelige mennesker. Den forventning kan vi til gengæld godt have til indvandreren. Måske endda en højere deltagelse på arbejdsmarkedet end for danskerne.

I undersøgelser er det sjældent, at der skelnes mellem flygtninge og indvandrere. Det tror jeg er en fejl. Jeg tror, at det går dyrebar viden tabt.

Grundlæggende skyldes miseren, at vi ikke rigtig ville anerkende, at flygtningene faktisk langt hen ad vejen var - flygtninge.

Jeg mindes en undersøgelse for et stykke tid siden, hvor man kunne dokumentere en direkte sammenhæng mellem utilpassede unge og forældre med traumer mv,, som de havde med fra deres hjemland. Det var altså ikke nok at komme til et nyt land. Uden behandling af traumerne - og selv med behandling - kan det godt give dysfunktionelle familier.

Jeg er absolut ikke ude på, at gøre det ene bedre end det andet, men jeg tror, at vi kan forbedre indsatsen i forhold til problemer med børn og unge og i forhold til sociale problemer og i forhold til beskæftigelsespolitikken, hvis vi går et spadestik dybere.