De fleste kender vel den gamle vittighed om Anders Fogh som desværre afgik ved døden og kom op til Skt. Peter, som sagde til ham: Vi er ikke vant til Venstre-folk her, men vi har regnet ud, at du faktisk ligger lige på vippen. Så du må selv bestemme, om du helst vil være her eller nedenunder.
Fogh tænker sig om og siger: Kan jeg ikke lige få lov at prøve begge steder? Og Sant Peter går med til det. Han får en dag i himlen og en i helvede for at prøve begge steder.
Den første dag er i himlen, hvor han får udleveret en harpe og anvist en sky, hvor han kan sidde og spille sammen med Mogens Lykketoft og Svend Auken.
Det er godt nok - men det bliver lidt kedeligt og han får ondt i fingrene.
Næste dag kommer han ned til Helvede hvor han kan spille golf med Poul Schlütter og Per Stig Møller, Peter Brixtofte serverer god rødvin og han kan muntre sig med Pia Kjærsgaard. Tiden går så hurtigt, at han slet ikke er klar over, at der er gået en hel dag, før han bliver kaldt op til Sankt Peter, som vil vide, hvad han vælger.
Nå ja, siger Fogh. Her er der faktisk ikke noget at komme efter, så jeg vælger underetagen.
Meget vel, siger Sankt Peter, og trykker på en knap som sender Forh ned ad en slidske direkte ttil underetagen.
Han ender i en svovlpøl og kan se hvordan hans venner bliver brændt med gloende jern, pisket og bundet til gloende jernriste.
Forbløffet råber han: Hvad i liberalismen navn er det her for noget? Sådan var her jo slet ikke i går.
Nej, svarer Fanden. Men i går førte vi valgkamp. I dag har du valgt os. Men bare rolig - løfterne er ikke trukket tilbage. De er bare udsat!