Det går lystigt for sig i Ny Alliance. Der var tre stiftere og fem folketingsmedlemmer. Nu er 33 % af stifterne og 40 % folketingsmedlemmerne gået. Og har vel taget 70 % af den samlede intelligens med sig.
"Vi skal have en tænkepause," siger Naser Khader og Jørgen Poulsen stiller spørgsmålet, om der "overhovedet er brug for sådan nogen som os".
Det er der nok ikke. Måske skal vi se Anders Samuelsen og Naser Khader forsøge at få lov til at komme tilbage til De Radikale - eller måske prøve lykken hos Bendt Bendtsen.
Og Jørgen Poulsen - han kan sikkert få lov til at være medlem i Venstres eller Dansk Folkepartis gruppe - hvis han lover at holde sin kæft og stemme som han får besked på.