Det hører til sjældenhederne, at jeg er enig med eller imponeret af Anders Fogh. Men i dag må jeg sgu svinge med hatten og kippe med flaget for statsministeren. 

Dansk Folkeparti og Venstres politiske ordfører har været ude med deciderede mafiametoder og forsøgt at true de grønlandske medlemmer af Folketinget med både beskæring af bloktilskud og problemer i forhold til selvstyre, hvis de vover at leve op til Grundlovens krav om, at de skal stemme efter deres overbevisning.

Men Fogh siger (i.flg. Politiken) at de er i deres gode ret til at stemme, og at det ikke vil få nogen konsekvenser for regeringens forhandlinger med Grønland om selvstyre, 

Henriette Kjær har truet med valg, hvis regeringen bliver stemt ned, og Bendt Bendtsen med eksklussion af Pia Christmas Møller, hvis regeringen kommer i mindretal. Men folkestyre er samtale, kompromisser og koncensus, som Hal Koch engang skrev. Og en regering,som ikke har et automatisk flertal bag sig, er nødt til at indgå kompromisser.

Og det ser det ud til, at Fogh er klar over. Derfor kan man kun blive glad over mandens demokratiske sindelag, selv om man er helt uenig i hans politiske og ideologiske holdninger.