Katie Price - bedre kendt som Jordan - er ikke længere tilfreds med barmen. Den 29-årige Jordan er derfor klar til endnu en operation.
- De er ok, så længe jeg har bh på og står op, men de ser forfærdelige ud, når jeg ligger ned. De hænger til hver sin side med et mellemrum på ti centimeter, afslører hun til Daily Mail.
Og denne gang skal brysterne ikke forstørres og strammes, som ved de mange, mange tidligere operationer.
- Jeg vil have dem opereret mindre, siger hun.
Glamourmodellen brugte alene sidste år 400.000 kroner på skønhedsoperationer.