På facebook bruger mange unge deres tid til at netværke og hygge sig. Mens facebook primært er socialt og sjovt, findes også en del grupper med konkrete indhold.

En af disse er gruppen "50.000 imod DR Licens", der med 53.000 medlemmer faktisk er den største dansk sprogede enkeltsagsgruppe.

Til sammenligning har mod-gruppen "50.000 for DR Licens" kun opnået ca. 150 støtter, hvilket vel er meget betegnede for aktive mediebrugeres forhold til tvangslicensen.

Det er vel også et eller andet sted fornærmende for den enkeltes intelligens at sige, at vedkommende er for dum til selv til at kunne vælge, hvilke TV programmer man ønsker at se.

Det er svært for folk at argumentere for tvangslicensen.

Nogle argumentere, at de ønsker at se tv uden reklamer, men der findes altså allerede andre betalingskanaler, der mod - frivillig - betaling sender reklamefrit tv (og så kan man diskutere om DRs spots for egne programmer er "reklamer" eller "forbrugeroplysning" :-)

Andre argumenterer, at det er vigtigt at sikre "alsidighed". Spørgsmålet om, hvorvidt man bør ensrette medierne er et overordnet politisk spørgsmål, men selv hvis man antog at målet var rigtigt, kunne dette da sikres uden tvangslicensen. (Vi springer her i øvrigt let og behændigt hen over det faktum at størstedelen af DR's produktion går på pop-programmer ala X-faktor)

Lad os lave et eksempel og sige, at samfundet ønsker at sikre at der findes et bredt og alsidigt udbud af god mad i Danmark. Bliver staten da nød til at gå ind og nationalisere pizzeriaerne og restauranter? Nej vel... Bare tænk på de omkostninger som det ville medføre... Ja, ja, det ville sikkert være en fantastisk god afsikring både af kokkes og tjeners arbejdsrettigheder, men ville det virkelig være al administrationen værd? Og ville det være en fornuftig brug af politikernes tid at diskutere i folketinget om der skulle mere eller mindre ketchup på burgerne? Burde de ikke kigge på andre, vigtigere ting kunne man spørge?

Nuvel, der findes faktisk offentlige instanser, der kigger på udbuddet af mad i Danmark - men hvad laver de? Jo, de udfører kontrol med hygiejnen i køknerne og laver kritik (i den positive forstand) af god kokke-kunst. Og det er måske hvad det offentlige burde gøre for at sikre et godt udbud af medievirksomhed i Danmark...

De argumenter, der normalt bliver fremført for at bevare DR, giver rent ud sagt ikke mening. Hvis man ønsker at der skal produceres dansk tv, så kunne man jo lave støtteordninger for det eller som i Frankrig forskrive at en vis procent af den sendte programfladen skulle være på nationalsproget...

Hvis man ønsker at forhindre en koncentration af medierne som i Italien bør man blot fører en aktiv konkurrencepolitik på medieområde, dvs. forhindre fusioner, der skaber for store koncentrationer eller kræve opsplitning af større aktører...

Så hvad er DR? Et offentligt beskæftigelsesprojekt på første klasse? Et levn fra fortiden, hvor ejerskab af sendemuligheder måske var vigtigt?

Nu kommer spørgsmålet imidlertid, hvad man burde gøre med DR... At afskaffe licensen og dermed gøre DR reklamebaseret ville måske ikke være hensigtsmæssigt. Imidlertid giver ny teknologi som internet, kabel, digitale transmissioner etc en oplagt muligt for at gøre DR til en privatvirksomhed på en meget let måde, nemlig ved at gøre licensbetalingerne til DR frivillige og dernæst begrænse udsendelsen af DR til dem, der faktisk betaler licensen...

På den måde kunne DR let og hurtigt udvikle til den førende danske betalingskanal, eventuelt stadigvæk med en enkelt offentlig kanal, der reklamerede for dets gode betalingsprodukter (f.eks. ved at sende afsnitte af pop-serier som "X-faktor" og "Forbrydelse" en måned senere).

Dette er en oplagt mulighed for både en liberal regering, der har et stærkt behov for at bevise sine liberale tendenser samt for en socialistisk opposition, der har mulighed for at afskaffe Danmarks mest asociale skat. For helt ærligt, hvis en dansker frit kan vælge om han vil støtte den danske folkekirke - bør han ikke også have ret til at vælge X-faktor fra?