Ansøgere om dansk statsborgerskab skal dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for en særlig indfødsretsprøve.
Til indfødsretsprøven stilles der i alt 40 spørgsmål om danske samfundsforhold, dansk kultur og dansk historie.
De 35 spørgsmål udvælges fra en spørgsmålsbank på 200 spørgsmål. Herudover vil der ved hver prøve blive stillet fem aktuelle spørgsmål, der ikke kendes på forhånd.
Prøvedeltagere har 60 minutter til at svare på de 40 spørgsmål. Der er tale om en multiple-choice prøve, hvor der til hvert spørgsmål gives nogle svarmuligheder.
For at bestå skal svarene på 28 ud af de 40 spørgsmål (70 procent) være korrekte. Hvis ansøgeren ikke består, kan han eller hun gå op igen til næste prøvetermin.
--- her kommer listen over de 200 spørgsmål - så vælg 40 af dem og se hvad du får rigtigt ---
Oversigt over emner
Spørgsmålene er inddelt i følgende emner:
A Kongehus, flag, rigsfællesskab og Island
B Rettigheder og pligter
C Ret og domstol
D Kultur og traditioner
E Dansk geografi og befolkning
F Dansk historie og kultur
G Grundlov, styreform og folketing
H Kommuner, regioner, opgavefordeling mv.
I Danmark og omverdenen
J Dansk økonomi og det danske velfærdssamfund
K Tro og kirke
A - Kongehus, flag, rigsfællesskab og Island
1. Hvad hedder Danmarks nuværende monark
og statsoverhoved?
A: Dronning Dagmar
B: Dronning Margrethe 1.
C: Dronning Margrethe 2.
2. Hvad hedder det danske nationalflag?
A: Dannebrog
B: Dannevang
C: Dannevirke
3. Adam Oehlenschläger skrev i 1819 et digt,
som senere blev Danmarks nationalsang.
Hvad hedder nationalsangen?
A: I Danmark er jeg født
B: Jeg ved, hvor der findes en have så skøn
C: Der er et yndigt land
4. Hvad kaldes fællesskabet, der består
af Danmark, Grønland og Færøerne?
A: Landsfællesskabet
B: Nationsfællesskabet
C: Rigsfællesskabet
5. Grønland og Færøerne har i dag hjemmestyre. Hvilket
af følgende sagsområder hører ikke under hjemmestyret?
A: Uddannelsesområdet
B: Sundhedsområdet
C: Det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område
6. Hvor mange medlemmer af Folketinget vælges
i Grønland og på Færøerne?
A: Ingen medlemmer af Folketinget vælges i Grønland og på Færøerne
B: I alt fire medlemmer af Folketinget vælges i Grønland og på Færøerne
C: I alt otte medlemmer af Folketinget vælges i Grønland og på Færøerne
7. I hvilket år løsrev Island sig fra Danmark?
A: 1802
B: 1944
C: 1984
B - Rettigheder og pligter
8. Hvad er myndighedsalderen i Danmark?
A: 16 år
B: 18 år
C: 20 år
9. Tillader den danske grundlov censur?
A: Ja
B: Nej
10. Beskytter dansk lovgivning mod diskrimination
på grund af race eller etnisk oprindelse?
A: Ja
B: Nej
11. Beskytter dansk lovgivning mod diskrimination
på grund af køn?
A: Ja
B: Nej
12. Hvilke af følgende rettigheder sikrer grundloven?
A: Grundloven sikrer alle retten til at samles og give udtryk for meninger
B: Grundloven sikrer alle retten til fri proces, dvs. retten til gratis at føre en
sag ved domstolene
C: Grundloven sikrer alle ret til en bolig
13. Religionsfrihed i grundlovens forstand betyder,
at borgerne har ret til at dyrke deres religion
A: så længe de øvrige regler, der gælder i samfundet, respekteres
B: hvis staten har godkendt religionen
C: helt uden nogen begrænsninger
14. Hvordan kan udlændinge tildeles dansk indfødsret
(statsborgerskab)?
A: Ved at statsministeren beslutter, hvilke udlændinge der kan tildeles
dansk indfødsret (statsborgerskab)
B: Ved at Folketinget ved lov tildeler udlændinge dansk indfødsret
(statsborgerskab)
C: Ved at Udlændingeservice træffer afgørelse om, hvorvidt en udlænding
kan få dansk indfødsret (statsborgerskab)
15. Skal alle danske mænd aftjene værnepligt?
A: Ja, hvis de er egnede og ikke trækker frinummer
B: Ja, hvis de er egnede og har en højde over 1,70 m
C: Nej, det danske forsvar består kun af professionelle soldater
ansat på kontrakt
16. I Danmark kan man blive pålagt et borgerligt ombud.
Hvad vil det sige?
A: Hvis man bliver udpeget som for eksempel nævning (jurymedlem), har
man pligt til at påtage sig dette hverv
B: Man kan blive pålagt at arbejde for en social institution eller i en forening
C: Man har pligt til at tage en uddannelse
17. Hvor mange års undervisningspligt er der i Danmark?
A: 7 år
B: 9 år
C: 11 år
18. Skal forældre til børn i den danske folkeskole betale penge til
skolen for deres børns skolegang?
A: Ja, forældrene skal betale 50 procent af udgifterne til læremateriale
til skolen
B: Ja, forældrene skal betale 75 procent af udgifterne til læremateriale
til skolen
C: Nej
19. Er der skolepligt i Danmark?
A: Ja, alle børn skal gå i folkeskolen
B: Ja, men forældre kan frit vælge, om deres barn skal gå i folkeskolen
eller i en privat skole
C: Nej, forældre kan vælge, om deres barn skal undervises i folkeskolen,
i en privat skole, eller om forældrene vil sørge for undervisning af barnet
i hjemmet
20. Homoseksuelle kan i Danmark
A: bo sammen, men kan ikke få papir på deres forhold
B: indgå et registreret partnerskab
C: blive gift i en dansk folkekirke på samme måde som heteroseksuelle
21. Hvornår fik kvinder i Danmark adgang til fri abort?
A: I 1950’erne
B: I 1970’erne
C: I 1990’erne
22. Hvem har forældremyndigheden over to gifte personers
fælles børn?
A: Moderen
B: Faderen
C: Moderen og faderen har fælles forældremyndighed
23. Offentlighedsloven indeholder regler om
A: at alle har lov til at opholde sig på offentlige strande og i offentlige skove
B: borgernes og pressens adgang til at se dokumenter mv., som offentlige
myndigheder har liggende
C: god opførsel ved ophold på offentlige områder
C - Ret og domstol
24. Hvad er den kriminelle lavalder i Danmark?
A: 12 år
B: 15 år
C: 18 år
25. Kan der idømmes dødsstraf i Danmark?
A: Nej
B: Ja, men dødsstraf har ikke været anvendt siden 1950
C: Ja, men kun under krigstilstande
26. Hvem kan overvære retssager ved domstolene?
A: Alle – dog ikke hvis retssagen holdes for lukkede døre
B: Kun personer, der er indkaldt som vidner eller er i familie
med den anklagede
C: Kun personer, der er godkendt af politiet
27. Hvor længe kan politiet tilbageholde en person,
der er anholdt, før personen stilles for en dommer?
A: Den anholdte skal stilles for en dommer inden for 24 timer
B: Den anholdte skal stilles for en dommer inden for 1 uge
C: Den anholdte skal stilles for en dommer inden for 3 uger
28.Hvad hedder den øverste domstol i Danmark?
A: Højesteret
B: Landsretten
C: Danmarks Øverste Domstol
29.Hvilken opgave har Folketingets Ombudsmand?
A: Ombudsmanden kontrollerer, at domstolene følger Folketingets love
B: Ombudsmanden bedømmer, om de offentlige myndigheder begår
forsømmelser eller fejl
C: Ombudsmanden hjælper Folketinget med udarbejdelse af love
D - Kultur og traditioner
30. Den danske grundlovsdag fejres
A: hvert år den 1. maj
B: hvert år den 15. maj
C: hvert år den 5. juni
31. Hvordan fejres sankthansaften den 23. juni?
A: Der sættes tændte stearinlys i vinduerne
B: Der brændes bål
C: Børnene klæder sig ud
32. Saxo skrev i slutningen af 1100-tallet bogen Gesta Danorum.
Hvad handlede den om?
A: Dyre- og planteliv i Danmark
B: Sø- og handelsruter i Norden
C: Danmarks historie
33. Hvilken forfatter skrev i 1700-tallet en række komedier,
hvoraf nogle stadig bliver opført – for eksempel Jeppe
på Bjerget?
A: Søren Kierkegaard
B: Ludvig Holberg
C: Georg Brandes
34. H.C. Andersen er en af Danmarks mest kendte forfattere.
Hvilket af disse tre eventyr har han skrevet?
A: Guldgåsen
B: Den bestøvlede kat
C: Den grimme ælling
35. I hvilken by blev H.C. Andersen født?
A: København
B: Odense
C: Århus
36. Hvornår levede den danske filosof Søren Kierkegaard?
A: I 1200-tallet
B: I 1600-tallet
C: I 1800-tallet
37. Karen Blixen er en af Danmarks mest kendte forfattere.
Hvilken af følgende bøger har hun skrevet?
A: Frøken Smillas fornemmelse for sne
B: Den Afrikanske Farm
C: Kongens Fald
38. Danmarkshistoriens bedst kendte billedhugger levede
fra 1770 til 1844, og i København blev der bygget
et museum til hans skulpturer. Hvad hed han?
A: Vilhelm Bissen
B: C.W. Eckersberg
C: Bertel Thorvaldsen
39. Vilhelm Hammershøi var
A: kunstmaler
B: videnskabsmand
C: præst
40. Asger Jorn var
A: folketingspolitiker
B: videnskabsmand
C: kunstmaler
41. Carl Nielsen var
A: komponist
B: videnskabsmand
C: kunstmaler
42. Tycho Brahe var
A: videnskabsmand
B: kunstmaler
C: biskop
43. Hvilken dansk videnskabsmand opdagede en ny stjerne
i stjernebilledet Cassiopeia?
A: Ole Rømer
B: Tycho Brahe
C: Niels Bohr
44. En af de mest kendte danske videnskabsmænd
er Niels Bohr. Hvad fik han Nobelprisen for i 1922?
A: Måling af lysets hastighed
B: Model for atomers opbygning
C: Teori om jordens magnetfelt
45. Hvilket sprog har især påvirket udviklingen
af det danske sprog?
A: Tysk
B: Fransk
C: Nederlandsk
46. Hvilken instruktør har instrueret de fleste Olsen-banden-film?
A: Erik Balling
B: Lars von Trier
C: Bille August
47. Hvem var én af hovedmændene bag Dogme 95-manifestet, der
skabte stor international opmærksomhed omkring dansk film?
A: Lars von Trier
B: Gabriel Axel
C: Carl Th. Dreyer
48. Hvornår vandt Danmark EM i fodbold?
A: 1980
B: 1992
C: 2000
49. Hvornår vandt det danske kvindelandshold VM i håndbold?
A: 1972
B: 1985
C: 1997
50. Hvilken lampe er tegnet af arkitekten Poul Henningsen?
A: Le Klint-lampen
B: PH-lampen
C: P. Henningsens natlampe
51. Den danske arkitekt Jørn Utzon er kendt for at have tegnet
A: Den Sorte Diamant i København
B: Operahuset i Sydney, Australien
C: Guggenheim-museet i Bilbao, Spanien
52. Hvad står betegnelsen ”blomsterbørn” for?
A: En del af ungdomskulturen i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne
B: Børn, som går i skovbørnehave
C: Personer, som samler på tørrede blomster
E - Dansk geografi og befolkning
53. Hvor mange indbyggere er der i Danmark?
A: Cirka 4,6 mio.
B: Cirka 5,4 mio.
C: Cirka 6,1 mio.
54. I hvilken del af Danmark lever hovedparten
af det tyske mindretal?
A: Fyn
B: Nordjylland
C: Sønderjylland
55. I 1980’erne og 1990’erne kom der mange flygtninge
til Danmark fra især
A: Mellemøsten, Sri Lanka, Somalia og Balkan
B: Sydamerika og Sydafrika
C: Vietnam, Kina og Thailand
56. I hvilket årti startede indvandringen af mennesker fra især
Tyrkiet, Pakistan og det tidligere Jugoslavien til Danmark?
A: I 1920’erne
B: I 1940’erne
C: I 1960’erne
57. Hvilken by er Danmarks største?
A: Århus
B: København
C: Odense
58. Hvilken by er Danmarks næststørste?
A: Århus
B: København
C: Odense
59. Hvad hedder den halvø, som udgør én
af Danmarks landsdele?
A: Jylland
B: Langeland
C: Sjælland
60. I hvilken landsdel ligger Århus?
A: Jylland
B: Fyn
C: Sjælland
61. Hvad hedder farvandet mellem Jylland og Fyn?
A: Øresund
B: Storebælt
C: Lillebælt
62. Hvad hedder farvandet mellem Sjælland og Fyn?
A: Øresund
B: Storebælt
C: Lillebælt
63. Hvad hedder broen, der forbinder Fyn og Sjælland?
A: Lillebæltsbroen
B: Storebæltsbroen
C: Øresundsbron
64. Til hvilket af følgende lande har Danmark en landegrænse?
A: Norge
B: Tyskland
C: Storbritannien
65, Hvad hedder den største grønlandske by?
A: Nuuk (Godthåb)
B: Paamiut (Frederikshåb)
C: Qaanaaq (Thule)
66. Hvad hedder den største færøske by?
A: Thorshavn
B: Klaksvik
C: Vestmanna
67. Hvor stort er Danmarks areal?
A: Cirka 43.000 km2
B: Cirka 163.000 km2
C: Cirka 283.000 km2
68. Hvilke af følgende lande indgår i det danske rigsfællesskab?
A: Danmark, Færøerne og Grønland
B: Danmark, Grønland og Island
C: Danmark, Færøerne og Island
69. Hvilke lande udgør tilsammen de nordiske lande?
A: Danmark, Norge, Sverige, Island og Finland samt de selvstyrende områder
Grønland, Færøerne og Åland
B: Danmark, Grønland og Færøerne
C: Danmark, Island og Estland
F - Dansk historie og kultur
70. Hvilket transportmiddel gjorde det muligt
for vikingerne at rejse langt?
A: Skibe
B: Vogne trukket af heste
C: Vogne trukket af okser
71. Hvad fortæller den runesten, som Harald Blåtand rejste
i Jelling omkring 965?
A: At han indførte enevælden
B: At han tog på vikingetogt til England
C: At han indførte kristendommen
72. Hvilken religion blev indført i Danmark i slutningen
af 900-tallet af Harald Blåtand?
A: Troen på Odin og Thor
B: Kristendommen
C: Jødedommen
73. Hvilken lovsamling, der fik stor betydning
for dansk lov, blev skabt i Middelalderen?
A: Københavns Lov
B: Jyske Lov
C: De Fynske Love
74. Hvad var navnet på den biskop, som regnes
for Københavns grundlægger?
A: Ansgar
B: Absalon
C: Amled
75. I en periode var de skandinaviske lande samlet i en union
under den danske regent. Hvad hed denne union?
A: Den skandinaviske union
B: Kalmarunionen
C: Københavnerunionen
76. Hvilket år fandt Reformationen sted i Danmark?
A: 850
B: 1536
C: 1760
77. Hvad medførte Reformationen blandt andet i Danmark?
A: Den katolske kirkes position i Danmark blev styrket
B: Danmark blev protestantisk
C: Der blev bygget flere klostre i Danmark
78. Danmarks konge fra 1588 til 1648 er blandt andet kendt
for at have opført en lang række af Københavns mest berømte
bygninger, for eksempel Rundetårn og Børsen. Hvad hed han?
A: Christian 2.
B: Frederik 3.
C: Christian 4.
79. Hvilket andet nordisk land har Danmark mange gange
været i krig med, især i 1600-tallet?
A: Norge
B: Sverige
C: Finland
80. Hvornår blev enevælden indført i Danmark?
A: I årene 1160-1161
B: I årene 1360-1361
C: I årene 1660-1661
81. Hvilket år blev stavnsbåndet, der blandt andet forhindrede
fæstebønder i at flytte fra deres hjemegn, ophævet?
A: 1388
B: 1588
C: 1788
82. Hvad var navnet på den tyske læge, som i slutningen
af 1700-tallet styrede Danmark på vegne af den sindssyge
kong Christian 7.?
A: J.F. Struensee
B: J.H.E. Bernstorff
C: A.G. Moltke
83. Hvilket land bombarderede i 1807 København og tog bagefter
den danske flåde?
A: Frankrig
B: England (Storbritannien)
C: Sverige
84. Hvilken begivenhed fandt sted i Danmark i marts 1848?
A: Bønderne brugte deres store antal til at indlede en revolution
B: Borgerskabet afsatte kongen midlertidigt
C: Kongen indvilligede i at afskaffe enevælden
85. Hvad betød tabet af Slesvig og Holsten i 1864 blandt andet?
A: Den danske statskasse gik bankerot
B: Det blev forbudt at tale tysk i Danmark
C: Danmark mistede 1/3 af sit territorium
86. I 1864 afstod Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten.
Hvorfor?
A: Danmark tabte krigen mod kongeriget Hannover
B: Danmark tabte krigen mod Preussen (Tyskland) og Østrig
C: Danmark ville ikke længere inkludere tysktalende områder
87. Hvilket politisk parti opstod i 1870’erne
som en del af arbejderbevægelsen?
A: Venstre
B: Socialdemokratiet
C: Det Radikale Venstre
88. Hvilket politisk parti, der i særlig grad varetog bøndernes
interesser, blev dannet i 1870?
A: Venstre
B: Socialdemokratiet
C: Socialistisk Folkeparti
89. Dannelsen af andelsbevægelsen betød, at landmændene sikrede
sig kontrollen med både produktion og afsætning af deres
varer. Hvornår blev andelsbevægelsen grundlagt i Danmark?
A: I anden halvdel af 1600-tallet
B: I anden halvdel af 1800-tallet
C: I anden halvdel af 1900-tallet
90. Hvilket land var mål for de fleste af de danskere,
der udvandrede i anden halvdel af 1800-tallet?
A: USA
B: Rusland
C: Storbritannien
91. Hvilken person forbinder man specielt
med folkehøjskolerne?
A: Thomas Kingo
B: N.F.S. Grundtvig
C: Ludvig Holberg
92. I 1901 blev der gennemført et parlamentarisk systemskifte (parlamentarisme). Hvad gik det ud på?
A: At regeringsmagten gik til partiet Højre
B: At en regering ikke kunne regere imod et flertal i Folketinget
C: At der kun kunne udskrives valg hvert fjerde år
93. Hvilket politisk parti blev dannet i 1905 af udbrydere
fra partiet Venstre?
A: Det Radikale Venstre
B: Det Konservative Folkeparti
C: Kristeligt Folkeparti
94. Under 1. Verdenskrig var Danmark
A: allieret med Tyskland
B: allieret med Frankrig og Storbritannien
C: neutralt
95. Efter 1. Verdenskrig blev det i 1920 muligt for Danmark
A: at genoprette dobbeltmonarkiet Danmark og Norge
B: at afskaffe enevælden
C: at blive genforenet med Sønderjylland
96. Hvornår fik Danmark sin første kvindelige minister?
A: 1853
B: 1924
C: 1960
97. Hvornår i 2. Verdenskrig blev Danmark besat af tyske tropper?
A: 1. september 1939
B: 9. april 1940
C: 22. juni 1941
98. Ved besættelsen af Danmark i 1940 krævede Tyskland,
A: at den danske regering blev afsat
B: at den danske regering skulle samarbejde med Tyskland
C: at Folketinget skulle hjemsendes
99. Hvornår blev Danmark (bortset fra Bornholm) befriet fra den tyske besættelse?
A: 9. april 1940
B: 29. august 1943
C: 5. maj 1945
100. Under 2. Verdenskrig levede der cirka 8.000 jøder i Danmark, før jødeforfølgelserne satte ind. Hvad skete der med de fleste danske jøder i 1943?
A: De fleste danske jøder blev ført til koncentrationslejre i Tyskland
B: De fleste danske jøder flygtede til Sverige
C: De fleste danske jøder flygtede til Storbritannien
101. I 1945 blev De Forenede Nationer (FN) oprettet. Hvornår blev Danmark medlem?
A: Ved oprettelsen i 1945
B: Efter opstanden i Ungarn i 1956
C: Efter Cuba-krisen i 1962
102. Hvilken forsvarsalliance blev Danmark medlem af i 1949?
A: NATO
B: Warszawa-pagten
C: Vestunionen
103. Hvilket politisk parti blev dannet i 1959 af en gruppe personer, der forlod Danmarks Kommunistiske Parti (DKP)?
A: VS – Venstresocialisterne
B: SF – Socialistisk Folkeparti
C: Retsforbundet
104. I 1970’erne opstod en græsrodsbevægelse, der hed Rødstrømpebevægelsen. Hvad arbejdede den for?
A: Ligestilling mellem mænd og kvinder
B: Forbud mod abort
C: At kvindernes plads var i hjemmet
105. I 1970’erne opstod en række græsrodsbevægelser med forskellige mål. En af de markante mærkesager var
A: modstand mod atomkraft
B: indførelse af et fælleseuropæisk militær
C: flere kolonihaver i storbyerne
106. Hvilken dansk politiker valgte at gå af som statsminister dagen efter EF-afstemningen i 1972?
A: Thorvald Stauning
B: Poul Schlüter
C: Jens Otto Krag
107. Hvilken europæisk organisation blev Danmark medlem af den 1. januar 1973?
A: EFTA
B: EF
C: COMECON
108. Hvorfor kaldes folketingsvalget i 1973 Jordskredsvalget?
A: Fordi mange nye partier kom i Folketinget
B: Fordi der var en meget høj valgdeltagelse
C: Fordi der efter 10 år med samme regering kom en ny regering
109. Der var økonomisk krise i Danmark i 1970’erne. Hvordan kom den til udtryk?
A: Der var arbejdsløshed og underskud på betalingsbalancen
B: Staten kunne ikke betale lønningerne til de offentligt ansatte
C: Prisen på fast ejendom faldt markant
110. Hvilken statsminister ledede Firkløverregeringen i 1980’erne?
A: Poul Schlüter fra Det Konservative Folkeparti
B: Uffe Ellemann-Jensen fra Venstre
C: Poul Nyrup Rasmussen fra Socialdemokratiet
111. Ved folkeafstemningen i 1986 om EF-pakken stemte danskerne om
A: gennemførsel af det indre marked i EF
B: indførsel af en fælles europæisk valuta (euroen)
C: gennemførsel af EU’s udvidelse med en række østeuropæiske lande
112. Hvornår blev Danmarks Radios tv-monopol brudt?
A: I 1950’erne
B: I 1960’erne
C: I 1980’erne
113. Hvilken EU-traktat stemte den danske befolkning nej til i 1992?
A: Rom-traktaten
B: Paris-traktaten
C: Maastricht-traktaten
114. Hvornår blev Dansk Folkeparti dannet?
A: 1973
B: 1982
C: 1995
115. Hvornår blev Enhedslisten dannet?
A: 1870
B: 1973
C: 1989
116. I Danmark har de fleste regeringer siden 2. Verdenskrig været
A: flertalsregeringer
B: mindretalsregeringer
117. Inden for hvilket af følgende energiområder har Danmark de sidste årtier i særlig grad
markeret sig på verdensmarkedet?
A: Kul
B: Vindenergi
C: Atomenergi
G - Grundlov, styreform og folketing
118. Hvad kaldes Danmarks forfatning?
A: Danmarks Riges Grundlov
B: Det Danske Riges Forfatning
C: Det Danske Demokratis Grundlov
119. Hvilket år underskrev den danske konge Danmarks første frie forfatning, Danmarks Riges Grundlov?
A: 1660
B: 1849
C: 1901
120. Hvornår er grundloven senest blevet ændret?
A: 1849
B: 1901
C: 1953
121. Hvornår fik danske kvinder valgret til Folketinget?
A: 1849
B: 1901
C: 1915
122. Grundloven bestemmer, at magten i Danmark er tredelt. Det betyder, at magten er fordelt mellem
A: en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt
B: dronningen, Folketinget og EU
C: dronningen, regeringen og den dømmende magt
123. I hvilken bygning har Folketinget til huse?
A: Amalienborg
B: Christiansborg
C: Frederiksborg
124. I hvilken by ligger Christiansborg?
A: Odense
B: København
C: Århus
125. Hvad hedder det danske parlament?
A: Landstinget
B: Folketinget
C: Overhuset
126. Hvor mange medlemmer har Folketinget?
A: 145
B: 179
C: 192
127. Er Folketingets møder åbne for offentligheden?
A: Ja
B: Nej
128. Kan et folketingsmedlem, som træder ud af sit parti, fortsat sidde i Folketinget?
A: Ja
B: Nej
C: Ja, men medlemmet kan ikke deltage i afstemninger
129. Skal der udpeges et bestemt antal ministre i en regering?
A: Ja, der skal mindst udpeges 10 ministre
B: Ja, der skal mindst udpeges 18 ministre
C: Nej, der gælder ikke noget krav om et bestemt antal ministre
130. Er det en betingelse for at blive udnævnt som minister, at man er medlem af Folketinget?
A: Ja
B: Nej
131. Folketingets hovedopgave er
A: at vedtage love og føre kontrol med regeringen
B: at sikre, at lov og orden opretholdes
C: at sørge for, at landets love føres ud i livet
132. Hvordan kan Folketinget blandt andet føre kontrol med regeringen?
A: Folketingsudvalg kan komme på uanmeldt besøg i ministerierne
B: Ministrene skal hver uge orientere folketingsudvalgene om,
hvad de har lavet
C: Ministrene kan blive kaldt i samråd i Folketingets udvalg
133. Hvem kan blive medlem af et folketingsudvalg?
A: Enhver borger
B: Embedsmænd, der er ansat i et ministerium
C: Medlemmer af Folketinget
134. Ifølge grundloven skal et lovforslag behandles et antal gange, før det kan blive vedtaget af Folketinget. Hvor mange behandlinger skal et lovforslag igennem?
A: 3
B: 6
C: 9
135. Hvor ofte skal der ifølge grundloven afholdes folketingsvalg?
A: Mindst hvert andet år
B: Mindst hvert fjerde år
C: Mindst hvert sjette år
136. Hvem udskriver valg til Folketinget?
A: Folketingets formand
B: Statsministeren
C: Folketingets ombudsmand
137. Hvor gammel skal man mindst være for at have valgret til Folketinget?
A: 15 år
B: 18 år
C: 25 år
138. For at kunne vælges til medlem af Folketinget
skal man mindst være
A: 18 år
B: 20 år
C: 24 år
139. Hvilke krav stilles for, at man kan stemme ved et folketingsvalg?
A: Man skal betale skat og have dansk indfødsret
B: Man skal have dansk indfødsret, have fast bopæl i Danmark, på Færøerne
eller i Grønland, være fyldt 18 år og ikke være umyndiggjort
C: Man skal være ustraffet og have fast bopæl i Danmark
140. Hvordan får man et valgkort, når der er valg til Folketinget?
A: Alle stemmeberettigede, der er bosiddende i Danmark, modtager
automatisk, det vil sige uden selv at bede om det, et valgkort
B: Den stemmeberettigede skal bede den region, vedkommende bor i,
om at få tilsendt et valgkort
C: Den stemmeberettigede skal bede Folketinget om at få tilsendt
et valgkort
141. Når der afholdes valg til Folketinget,
A: har alle vælgere pligt til at stemme
B: må den enkelte vælger selv afgøre, om han eller hun ønsker at stemme
C: har alle, der er medlem af et politisk parti, pligt til at stemme, mens
andre vælgere selv må afgøre, om de ønsker at stemme
142. Hvordan afgives en stemme på afstemningsstedet
på valgdagen ved et folketingsvalg i Danmark?
A: Man skal skrive navnet på en kandidat eller et parti på
et blankt stykke papir
B: Hvert parti har sin egen kasse til stemmesedler. Man skal lægge
stemmesedlen i kassen fra det parti, man ønsker at stemme på
C: Man skal sætte et kryds ud for enten en kandidat eller et parti på
stemmesedlen
143. Er der en grænse for, hvor mange gange man kan vælges til Folketinget?
A: Ja
B: Nej
144. Fra hvilke områder uden for Danmark vælges der medlemmer til Folketinget?
A: Fra Sydslesvig
B: Fra Færøerne og Grønland
C: Fra Island
145. Hvor mange procent af de gyldige stemmer skal et parti normalt opnå for at blive repræsenteret i Folketinget ved valg i Danmark?
A: 2 procent
B: 6 procent
C: 8 procent
146. Hvor stor er valgdeltagelsen normalt til folketingsvalg i Danmark?
A: Mellem 50 og 60 procent af vælgerne stemmer
B: Mellem 60 og 70 procent af vælgerne stemmer
C: Mellem 80 og 90 procent af vælgerne stemmer
147. Ved hvilket af følgende valg i Danmark er valgdeltagelsen normalt lavest?
A: Ved valg til Folketinget
B: Ved valg til kommunalbestyrelser og regionsråd
C: Ved valg til Europa-Parlamentet
148. I de seneste 50 år har der været afholdt 11 folkeafstemninger i Danmark om bestemte spørgsmål. Hvad har over halvdelen af disse afstemninger handlet om?
A: Ændring af skatte- og momsregler
B: Love om offentlige anlægsarbejder (byggeri af veje og broer)
C: Danmarks forhold til EF/EU
149. Hvilken titel har den minister, som leder den danske regering?
A: Statsminister
B: Forbundsminister
C: Præsident
150. Hvem er Danmarks statsoverhoved?
A: Dronningen
B: Folketingets ombudsmand
C: Folketingets formand
151. Hvem underskriver en lov?
A: Dronningen og en minister
B: Statsministeren
C: Justitsministeren
152. Skal Danmarks dronning tilhøre den evangelisk-lutherske kirke?
A: Ja
B: Nej
153. Hvad er forudsætningen for, at der kan udpeges en regering?
A: De partier, der indgår i regeringen, skal have flertal i Folketinget
B: Regeringen skal have støtte fra 2/3 af Folketingets medlemmer
C: Regeringen må ikke have et flertal imod sig i Folketinget
154. Hvordan udnævnes det personale (embedsmændene), der arbejder i et ministerium?
A: Embedsmændene ansættes efter deres kvalifikationer
B: Embedsmændene ansættes efter deres politiske tilhørsforhold
C: Embedsmændene ansættes, så de repræsenterer alle partier i Folketinget
155. Demokratiet i Danmark er et repræsentativt demokrati.
Hvad vil det sige?
A: At befolkningen vælger repræsentanter til Folketinget, og at Folketinget
tager beslutninger på befolkningens vegne
B: At Folketingets sammensætning vedrørende køn, alder og social
baggrund svarer til befolkningen
C: At folketingsmedlemmerne skal spørge deres valgkreds til råds, før de
deltager i Folketingets afstemninger
H - Kommuner, regioner, opgavefordeling mv.
156. Hvor mange kommuner er der i Danmark?
A: 5
B: 98
C: 179
157. Hvad kaldes den øverste politiske leder af en kommune?
A: En formand
B: En borgmester
C: En bestyrelsesformand
158. Hvor ofte afholdes der valg til kommunalbestyrelsen?
A: Hvert år
B: Hvert fjerde år
C: Hvert sjette år
159. Hvilke af følgende opgaver er kommunale?
A: Børnehaver og folkeskolen
B: Sygehuse og sygesikring
C: Politi og videregående uddannelser
160. Hvilke opgaver varetager kommunerne?
A: De har ansvar for blandt andet gymnasier og politi
B: De har ansvar for blandt andet hospitaler
C: De har ansvar for blandt andet folkeskolen og ældreplejen
161. Hvor mange regioner er der i Danmark?
A: 5
B: 7
C: 13
162. Hvad hedder de fem regioner, som Danmark er opdelt i?
A: Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark,
Region Midtjylland og Region Nordjylland
B: Region København og Malmø, Region Roskilde, Region Odense,
Region Herning og Region Aalborg
C: Sjællandsregionen, Lolland-Falster-regionen, Fynsregionen,
Region Jylland og Region Bornholm
163. Hvor ofte afholdes der valg til regionsråd?
A: Hvert år
B: Hvert fjerde år
C: Hvert sjette år
164. Hvilke af følgende opgaver er regionale?
A: Børnehaver og folkeskolen
B: Sygehuse og sygesikring
C: Politi og videregående uddannelser
165. Hvor gammel skal man mindst være for at have valgret ved
kommunalvalg og regionalvalg?
A: 18 år
B: 20 år
C: 22 år
166. Kan udenlandske statsborgere have valgret
ved kommunalvalg og regionalvalg?
A: Ja, hvis de enten er statsborgere i et EU-land, Island eller Norge eller
uden afbrydelse har haft fast bopæl i Danmark, på Færøerne eller
i Grønland i de sidste tre år forud for valgdagen
B: Nej
167. Hvilke offentlige myndigheder har ret til at udskrive skat?
A: Det har staten og kommunerne
B: Det har kun staten
C: Det har staten, regionerne og kommunerne
168. Hvem har ansvaret for politiet?
A: Kommunerne
B: Regionerne
C: Staten
I - Danmark og omverdenen
169. Hvad hedder det europæiske samarbejde, som Danmark
har været medlem af siden 1973?
A: Europarådet
B: EU (tidl. EF)
C: Europas Forenede Stater
170. Hvilke lande grundlagde EF i 1950’erne?
A: Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene og Tyskland
B: Danmark, Irland og Storbritannien
C: Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige
171. Hvor mange lande er medlem af EU?
A: 15
B: 27
C: 35
172. Hvilket af følgende lande er medlem af EU?
A: Rusland
B: Island
C: Sverige
173. Hvilket af følgende nordiske lande er ikke medlem af EU?
A: Sverige
B: Norge
C: Finland
174. Hvilke forbehold har Danmark
i forhold til samarbejdet i EU?
A: Danmarks forbehold angår unionsborgerskabet, euroen, forsvarsområdet
og dele af samarbejdet om en fælles rets- og udlændingepolitik
B: Danmarks forbehold angår EU’s miljøpolitik
C: Danmarks forbehold angår EU’s fødevarepolitik
175. Borgerne i EU’s medlemslande vælger ved direkte valg medlemmerne af
A: Europa-Kommissionen
B: Rådet for Den Europæiske Union
C: Europa-Parlamentet
176. Hvor mange medlemmer af Europa-Parlamentet blev valgt i Danmark ved valget i 2004?
A: 3
B: 14
C: 47
177. Hvor ofte afholdes valg til Europa-Parlamentet?
A: Hvert tredje år
B: Hvert femte år
C: Hvert syvende år
178. Hvilken organisation stod bag udarbejdelsen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i 1950?
A: Europarådet
B: NATO
C: WTO
179. Hvem er medlemmer af Rådet for Den Europæiske Union, i daglig tale kaldet Rådet?
A: Ministre udpeget af EU-kommissionen
B: Ministre udpeget af Europa-Parlamentet
C: Ministre fra de enkelte medlemslandes regeringer
180. Hvad hedder det nordiske samarbejdsorgan, der varetager samarbejdet mellem de nordiske parlamenter?
A: Norden
B: Nordisk Råd
C: FN
181. Hvad hedder den internationale organisation for fred og sikkerhed, som Danmark har været medlem af siden 1945?
A: FN
B: NATO
C: WTO
182. Danmark opfylder FN’s målsætning om bidrag til internationalt udviklingsarbejde. Hvor stort bidrag bør der ifølge denne målsætning gives pr. år målt i procent af bruttonationalindkomsten (BNI)?
A: 0,1 procent
B: 0,7 procent
C: 3 ,5 procent
183. Hvad hedder den internationale forsvarsalliance,
som Danmark har været medlem af siden 1949?
A: Warszawa-pagten
B: NATO
C: Vestunionen
184. Hvad er NATO?
A: En international økonomisk sammenslutning
B: En international forsvarsalliance
C: En international sammenslutning, der arbejder for økonomisk udvikling
i resten af verden
185. Danmark er sammen med mange andre nationer medlem af NATO. Hvilket af følgende lande er også medlem?
A: Tyrkiet
B: Rusland
C: Ægypten
J - Dansk økonomi og det danske velfærds samfund
186. Hvem handler Danmark mest med?
A: USA
B: De øvrige EU-lande og Norge
C: Japan
187. Hvor stor en andel af kvinderne i den erhvervsaktive alder i Danmark er tilknyttet arbejdsstyrken?
A: Cirka 25 procent
B: Cirka 50 procent
C: Cirka 75 procent
188. Der har de seneste år været politisk debat om velfærdssamfundets
fremtid, og der blev i 2006 indgået en stor politisk velfærdsaftale om arbejdsmarkedet og pensionsalderen. Hvorfor har der været debat om velfærdssamfundets fremtid?
A: Fordi EU har stillet krav om, at indkomstskatten skal sænkes
B: Fordi der i de kommende år gradvist vil blive flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder
C: Fordi der i de kommende år vil være mange børn, der kræver skolegang og uddannelse
189. Hvor stor en del af alle beskæftigede arbejder i det offentlige, når man medtager alle de offentlige opgaver (undervisning, administration, sundhed, service osv.)?
A: Omkring 5 procent af alle beskæftigede arbejder i det offentlige
B: Omkring 15 procent af alle beskæftigede arbejder i det offentlige
C: Omkring 30 procent af alle beskæftigede arbejder i det offentlige
190. Hvor mange lønmodtagere i Danmark er medlem af en faglig organisation?
A: Cirka 30 procent
B: Cirka 50 procent
C: Cirka 80 procent
191. Har lønmodtagere pligt til at være medlem af en fagforening?
A: Ja
B: Nej
192. Hvilken af følgende grupper er LO repræsentant for?
A: Arbejdsgiverne
B: Lønmodtagerne
C: De selvstændige erhvervsdrivende
193. Hvilken af følgende grupper er DA repræsentant for?
A: Arbejdsgiverne
B: Lønmodtagerne
C: De selvstændige erhvervsdrivende
194. Kan fædre i Danmark få orlov i forbindelse med deres barns fødsel?
A: Ja
B: Nej
C: Ja, men kun hvis barnet er alvorligt sygt
195. Må børn under 13 år arbejde uden for hjemmet?
A: Ja
B: Nej
K - Tro og kirke
196. Hvilken tro bygger den danske folkekirke på?
A: Den protestantiske (evangelisk-lutherske) tro
B: Den katolske tro
C: Den jødiske tro
197. Hvem betaler kirkeskat?
A: Det gør kun medlemmer af folkekirken
B: Det gør alle, der bor i landet
C: Det gør alle, der kommer i kirken
198. Kan en gruppe borgere frit danne en menighed eller et trossamfund?
A: Ja, så længe de øvrige regler, der gælder i samfundet, respekteres
B: Nej
C: Ja, men den/det skal godkendes i Kirkeministeriet
199. Hvilke særlige rettigheder opnår godkendte menigheder og trossamfund uden for folkekirken?
A: De opnår ret til at registrere fødsler og navngivning
B: De opnår ret til, på lige fod med folkekirken, at få staten til at opkræve deres kirkeskat
C: De opnår ret til at foretage vielser med juridisk gyldighed
200. Hvilken trosretning er den næststørste i Danmark?
A: Jødedommen
B: Katolicismen
C: Islam