En nøje gennemgang af SF’s eget finanslovsudspil for 2008, udsendt i september i år, som Nyhedsavisen har gennemgået med tættekam, viser et enormt udgiftsniveau:

Samlet regning for Villys løfter er på 68,6 milliarder kroner!

Det svarer eksempelvis til, at hver danske skatteborger skal betale 1.400 kr. ekstra hver måned i skat!

Vi når frem til de knap 70 mia. kr. ved at finde ud af, hvad SF agter at bruge hvert eneste år, når deres mange løfter er fuldt indfasede. Hvis partiet eksempelvis siger, at de vil bruge 5 milliarder kroner over 10 år, ja, så konverterer vi udgiften til 0,5 milliarder kroner årligt. På den måde danner vi et reelt billede af, hvad det vil koste skatteborgerne i nye udgifter, hvis Søvndals løftestrøm skal gennemføres.

Lad mig gennemgå punkterne et for et:

Løfte nummer 1 - 2000 kr. ekstra om måneden til ældresektorens ansatte. PRIS: 2,0 mia.

SF skriver direkte i finanslovsudspillet, at ”SF foreslår, at der afsættes en pulje på 2 mia. kr. om året til lønløft for lavtlønnede indenfor den offentlige sektor.”

Løfte nummer 2 - Ligeløn mellem offentlige/private ansatte. PRIS: 35,28 mia.

SF tilføjer til løfte nummer 1, at ’herudover mener SF, at der bør nedsættes en ligelønskommission til at rette op på andre skævheder i det offentlige lønsystem. Kommissionens arbejde vil formentligt resultere i, at der er brug for at afsætte yderligere penge om 2-3 år.’

SF ønsker med andre ord ikke at give nærmere bud på hverken indhold eller beløb til dette brede løfte.

Jeg ringede derfor til ligestillingsordfører Pernille Vigsø Bagge for at spørge ind til dette emne. Hun fastslog uden slinger i valsen, at ’målet klart er at skabe lige løn mellem mænd og kvinder og mellem offentlige og private ansatte.’ Hun understregede, at 80 procent af de offentligt ansatte er kvinder, som oplever at få en ’helt uforklarlig’ mindre løn end mænd med arbejde af samme værdi i den private sektor.

Jeg forklarede, at tal fra såvel fagforeninger som arbejdsgivere viser, at offentlige ansatte i gennemsnit får et sted mellem 14 og 19 procent mindre løn end deres private kolleger. Vigsø Bagge erklærede sig straks enig – disse tal kunne hun bestemt genkende. Hvis vi tager det mindste tal – altså 14 procent mindre – så ville det betyde, at hver gang en mand, der tjener 100 kroner for et arbejde i det private, så ville en kvinde typisk få 86 kroner for det samme i det offentlige. ’Helt enig,’ lød det fra Vigsø Bagge.

Da de offentligt ansatte i alt modtager 252 milliarder kroner i lønninger, skal de i gennemsnit stige med 14 procent for at indhente de privat ansatte – altså 35,28 milliarder kroner. Vigsø Bagge erkendte, at beløbet er højt – og at det ikke kunne indhentes på en enkelt overenskomstperiode, men ’det er helt klart målet med vores ligestillingspolitik.’

Løfte nummer 3 - 5000 flere ansatte i ældresektor. PRIS: 1 mia.  

I finanslovsudspillet lover SF flere ansatte, fordi der er for travlt. SF skriver: ’SF vil ændre på det ved at sikre 5.000 nye stillinger i ældreplejen.’

Også her undlader SF at skrive, hvad det vil koste at ansætte så mange. Nyhedsavisen anslår lavt, at den årlige lønudgift er på 200.000 kroner per ansat, hvilket giver 1 milliard.

Løfte nummer 4 - Ny teknologi i ældresektor: PRIS: 0,5 mia.

SF vurderer, at også indførsel af ny teknologi i ældresektoren vil give mere tid og skriver: ’Der skønnes at være en investering på 500 mio. kr til maskinerne.’

Løfte nummer 5 - Nye investeringer i hjemmeplejen: PRIS: 0,85 mia.

SF ønsker også at købe udstyr, som den ældre selv kan benytte – eksempelvis til at tage blodtryk selv – for at spare tid. SF skriver, at ’Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) har fremlagt et projekt om omsorgsteknologi, hvor investeringer på ca. 850 mio. kr vil frigøre, hvad der svarer til 7.000 stillinger.’

Løfte nummer 6 - 2 lærere i 1.-3. klasse i matematik og dansk. PRIS: 1,75 mia.

SF vil give ekstra resurser til at lære børn at regne og skrive, så der skal være to lærer i de to fag: ’Det er et dyrt forslag,’ skriver SF, for ’Forslaget vil koste 1,75 mia. kr årligt.

Løfte nummer 7 - Højst 22 elever i hver klasse. PRIS: 1,35 mia.

For at få bedre tid til den enkelte elev skal der højst være 22 i hver skoleklasse fremover: ’Fuldt udbygget er prisen 1,35 mia. kr.’

Løfte nummer 8 - Lektiehjælp til alle. PRIS: 0,6 mia.

’Tilbud om lektiehjælp skønnes at koste 600 mio. kr.’

Løfte nummer 9 - Bedre lokaler i Folkeskolen. PRIS: 1,5 mia.

Folkeskoler er nedslidte og skal løftes markant, mener SF: ’Den samlede pris udgør 15 mia. kr. fordelt over 10 år’. Omregnet per år: 1,5 mia. kr.

Løfte nummer 10 - Alle lærere har ret til 3 dages efteruddannelse: PRIS: 0,1 mia.

’Alle lærere skal have ret til 3 dages efteruddannelse om året,’ skriver SF, men også her undlader partiet at fortælle, hvad det koster.

Danmarks Lærerforening oplyser til Nyhedsavisen, at hvis man antager, at ingen lærere i dag fik den foreslåede efteruddannelse, ja, så ville prisen være på 250 mio. kr. Men allerede i dag bruger kommunerne stort set det samme beløb på efteruddanelse, men det er ikke fordelt lige – nogle får store beløb til en diplomuddannelse, andre får små beløb. Vores forsigtige estimat er, at retskravet til alle vil koste mindst 100 mio. kr. ekstra.

Løfte nummer 11 - Nyt undervisningsmateriale i skolen. PRIS: 0,5 mia.

SF finder det ’fjollet’ at spare på bøger og lignende i skolen – og foreslår derfor, at der i en periode ’bruges 500 mio. kr. årligt til en genopretning.’

Løfte nummer 12 - Gratis sund og økologisk mad i skoler. PRIS: 1,6 mia.

Skolerne skal ’tilbyde sund og økologisk mad. Og det skal være gratis...Ved fuld udbygning skønnes det at koste 1,6 mia. kr.’

Løfte nummer 13 - Klima & fredspakke. PRIS: 8,5 mia.

SF ønsker nationalt og globalt at bekæmpe CO2-udslip og støtte fredsbevarende initiativer – og som SF skriver, så ’har vi en særlig forpligtelse til at gå foran i den globale kamp mod drivhuseffekten.’

Igen undlader SF at skrive, hvad det koster at ’gå foran’. Derfor sprugte Nyhedsavisen SF’s økonom Nis Graulund, som fortalte, at det konkret betyder, at SF vil ’genetablere den miljø- og fredsramme, som eksisterede under SR-regeringen’. Nis Graulund bekræfter, at den udgift var på 0,5 procent af BNI – og at det er er SF’s mål at genoprette denne udgift på 8,5 mia. kr.

Løfte nummer 14 - Det offentlige skal bruge el/hybridbiler. PRIS: 0,24 mia. kr.

’Alle nye offentlige biler, der skal køre i bymæssig bebyggelse skal være el- eller hybridbiler’. Derfor skal der købes 40.000 nye biler til en merudgift af 60.000 kr. og ’investeringen på 2,4 mia. kr. fordelt over ti år’. Omregnet per år er det 240 mio. kr.

Løfte nummer 15 - Højere energikrav i offentlige bygninger. PRIS: 2,0 mia. kr.

SF foreslår, at ’alle nye bygninger skal have mindst energiklasse I’ – og den ’samlede renovation vil koste mindst 20 mia. kr. fordelt over 10 år.’ Omregnet per år mindst 2 mia. kr.

Løfte nummer 16 - Billigere kollektiv trafik. PRIS: 2,1 mia. kr.

SF vil satse markant på den kollektive trafik - eksempelvis ved at lade en busbillet falde til en ’flad tier’ – og ’udgiften er på 2,1 mia. kr på årsbasis.’

Løfte nummer 17 - Bedre kollektiv trafik og cyklisme. PRIS: 1,6 mia. kr.

SF vil bruge store beløb på bedre kollektiv trafik og bedre forhold for cyklister. ’SF vil afsætte ekstra 16 mia. kr. over de næste 10 år til investeringer i kollektiv trafik, cyklisme, mv’ – hvilket svarer til 1,6 mia. kr. per år.

Løfte nummer 18 - Løft til unges uddannelsee: PRIS: 0,5 mia. kr

SF vil også løfte ungdomsuddannelserne – og vil afsætte ’500 mio. kr. i 2009 og frem.’

Løfte nummer 19 – Kræftgaranti. PRIS: 2,0 mia. kr.

’SF vil afsætte en pulje på 20 mia. kr. fordelt over ti år’ til at at forbedre kræftindsatsen. Det svarer til 2,0 mia. kr. årligt.

Løfte nummer 20 -  Lavere brugerbetaling til tandlæger. PRIS: 0,7 mia. kr.

Tandområdet skal være uden for brugerbetaling – og det koster ’fuldt udbygget’ i alt 700 mio. kr. per år.

Løfte nummer 21 - Generelt løft til kultur: PRIS: 0,5 mia. kr.

SF vil – ud over en engangsgave på 1,2 mia. kr. til at købe DR’s Koncerthus for – give et ’generelt løft på kulturområdet på 250 mio. kr i 2008 og yderligere 250 mio. kr. i 2009’. I alt 500 mio. kr. årligt.

Løfte nummer 22 - U-landsbistand igen op på 1 procent. PRIS: 3,5 mia. kr.

SF vil igen bringe u-landsbistanden op på 1 procent af BNI – hvilket øger denne udgift med ’3,5 mia. kr. hvert eneste år.’

Løfte nummer 23 - Andre gode ideer: PRIS: 0,5 mia. kr.

Andre mindre udgifter løber tilsammen op i 500 mio. kr. årligt.

David Trads

Chefredaktør