Den forudsigelige kritik af Naser Khader er allerede begyndt at pible frem fra politiske kynikere – han er doven, han er en svag politiker, han mener kun noget om integration, han er en dårlig taler, han savner visioner og så videre.
Kritikken er absurd – og naturligvis kun fremført af politiske modstandere, som ikke kan tåle hans enorme popularitet.
Khader har siddet i Folketinget siden 1998, skrevet flere bøger, holdt utallige foredrag, passet vigtige ordførerskaber, givet oceaner af foredrag. Det er altså svært at kalde ham doven!
Khader indtog hovedrollen under Mohammed-krisen for et år siden, hvor han viste sig som en statsmand, da han under stor personlig risiko satte sig i spidsen for en dialog med såvel danske som mellemøstlige muslimer. Det kalder jeg en stærk politiker!
Khader samler hundreder, ofte tusind, danskere, når han holder foredrag rundt omkring i Danmark. Den slags lykkes altså ikke, hvis man er en dårlig taler!
Khaders viden og indsigt er især, men ikke kun, koncentreret om integration og udenrigspolitik – tilfældigvis de to vigtigste politiske områder i disse år!
Ved lanceringen af Ny Alliance – sammen med Gitte Seeberg og Anders Samuelsen – blev de politiske prioriteringer efter min mening lagt tydeligt frem:
Ny Alliance støtter Foghs skattestop, men ønsker en dramatisk skattereform, som ifølge partiet vil flytte titusinder fra overførselselsindkomst til et reelt arbejde. Ingen skal betale mere end 40 procent i skat – mod i dag op til over 60 procent.
Ny Alliance støtter det meste af Foghs udlændingepolitik – ikke mindst de stramme regler om familiesammenføring – men agter at fjerne Dansk Folkepartis brutale retorik over for muslimer. Partiet kalder det for demokratisk integration.
Ny Alliance vil presse Fogh til fornyet respekt for enighed i EU og FN – og vil i det hele taget forsøge også her at fjerne Dansk Folkepartis negative indflydelse. Partiet taler selv om et globalt udsyn.
Ny Alliance understreger, at brede reformer er den historiske årsag til Danmarks succes – ikke ensidige beslutninger fra den ene halvdel af Folketinget. Der skal sættes gang i de reformer under overskriften udvikling af Danmark.
Der er stadig kun tale om overskrifter, men det er dog klare ideologiske markeringer, der placerer Khaders nye parti som en socialliberal og socialkonservativ bevægelse.
Det giver sig selv, at der skal flere detaljer på partiprogrammet, men omvendt er det også afgørende, at Ny Alliance netop blir en ny politisk bevægelse, som afviser traditionel politisk-teknokratiske løsninger.
Lad mig stilfærdigt minde om, at Socialdemokraterne ved valget i februar 2005 stillede med Mogens Lykketoft som statsministerkandidat. Hans detailviden om selv de fjerneste afkroge af politik er ubestridt – og alligevel afviste vælgerne ham.
Læren af det er naturligvis, at viden og indsigt langtfra er nok – troværdighed og holdninger er langt vigtigere. Khaders styrke findes selvsagt i det sidste. Ikke ulig store politiske skikkelser som Boris Jeltsin, Ronald Reagan, George W. Bush - uden yderligere sammenligning i øvrigt.
David Trads
Chefredaktør