Et interessant tankeeksperiment:
Hvis jeg nu havde en chip indopereret, der kunne registrere, hvad jeg egentlig bruger mest tid på at læse om i avisen, se i fjernsynet, lytte til i radioen og søge på nettet, ja, hvad ville resultatet så være?
Ville det handle om dansk politik, som jeg professionelt har beskæftiget mig med i årevis? Næppe! Ville det være internationale nyheder, som også har været mit job i lang tid? Nej! Ville det kredse om business og medier, der er mit primære arbejde nu? Slet ikke!
Det ville helt uden tvivl handle om fodbold – og især om FCK og Manchester United.
Sagt helt uden omsvøb, ja, så gætter jeg på, at jeg dagligt bruger i gennemsnit et par timer – ja, der står sgu’ to timer – på fodbold.
Mine ritualer er ret enkle:
Først læser jeg fodbold i tre aviser – Nyhedsavisen, Politiken og Herald Tribune. Så lytter jeg på min DAB-radio efter den seneste Radiosporten på P4. Endelig går jeg på nettet for at søge efter fodbold på især fire sites – bold.dk, fck.dk, bbc.com og forza.dk. Det går der vel sammenlagt en times tid med hver eneste dag! I fjernsynet ser jeg helst alle FCK’s kampe – hvis jeg ikke er på stadion – og også alle Manchester Uniteds kampe i tv. Det går der vel også en time med hver dag - i snit
Jeg har holdt med Manchester United siden 1975 - det år, hvor United spillede sig tilbage til engelsk topfodbold efter nedrykningen til anden division. Min onkel havde været på ferie i London og gav mig en sportstaske med et billede af Uniteds hold på forsiden. Så var jeg solgt!
Jeg slugte alt, jeg kunne komme i nærheden af om United – og den dag i dag glæder det mig, når jeg ser Steve Coppell som manager for Reading i en kamp på Old Trafford, for så husker jeg ham som en blændende angriber i 70’erne – eller når jeg hører, at Jesper Olsen er kommet sig over sit slagtilfælde, fordi jeg erindrer hans blændende spil for United i 80’erne. Ja, jeg får stadigvæk (lidt) ondt i maven, når United spiller en vigtig kamp – af bar nervøsitet.
Herhjemme har jeg holdt med FCK i de seneste ti år – og for alvor, indrømmer jeg, siden de begyndte at vinde i begyndelsen af dette årti. Jeg har nydt blændende spillere som Erik Mykland, Peter Nielsen, Morten Bisgaard, Jesper Grønkjær og mange, mange flere – og jeg elsker simpelthen at komme i Parken. Såret var jeg, da FCK pinligt røg ud inden Champions League mod sølle slovenske Gorica – og stolt var jeg (nærmest som jeg selv spillede med), da FCK sensationelt slog Manchester United i Champions League sidste år.
Det var i øvrigt nemt nok at vide, hvem jeg skulle holde med, da United spillede mod FCK – fordi jeg altid mest holder med danske hold, når det kommer til stykket!
Der er mange, der synes, at det er så absurd – at en voksen mand på snart 40 år bruger så meget tid på fodbold – og til dem er der jo bare at sige ’nå’!
Heldigvis forstår min nevø – Jesper, der går i 10. klasse – mig bedre end nogen anden. Derfor kan han og jeg bruge masser af tid på at sende sms’er til hinanden, når jeg ser en kamp i fjernsynet på Frederiksberg, mens han sidder i Århus.
Måske er det nøglen til forståelsen af det absurd store fodboldforbrug – at jeg føler mig som en teenager undervejs. Lyder rigtigt.
Venlig hilsen
David Trads
PS: Må jeg i øvrigt anbefale Jes Dorph Petersens blog, som ofte handler om FCK – http://blog.tv2.dk/jes.dorph.petersen