Det valg, der med stor sandsynlighed udskrives i dag, er udtryk for de seneste måneders ualmindelige kyniske politiske kurs fra statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Ingen aner i dag, hvad der egentligt styrer Foghs politiske kompas – dertil skifter han alt for ofte og alt for kynisk holdning i snart sagt alle sager:

Engang gik han ind for minimalstaten. Nu praler han af at stå i spidsen for den største offentlige sektor nogensinde.

Engang mente han, at de, der bekymrede sig for miljøet, var naive tosser. Nu har han pludseligt bragt sig selv i spidsen for kampen mod klimaforandringerne.

Engang var han ligeglad med, at asylbørn rådnede op på asylcenter. Nu har han netop ladet børnene slippe ud af asylfængslerne.

Engang havde Venstre et slogan, som hed ’Venstre ved du, hvor du har’. Nu ved vi, hvor det er, nemlig lige der, hvor vælgerne netop nu befinder sig.

Det er deprimerende, at landet ledes af en ganske vist dybt kompetent statsminister, som tilsyneladende ingen politisk retning har. Hans kynisme er så udtalt, at vælgerne dybest set ikke aner, hvilken retning, Fogh agter at bringe samfundet.

De enorme gavechecks, som Fogh enten allerede har udskrevet eller har stillet vælgerne i udsigt – især, men ikke kun, i forbindelse med de kommende overenskomster – har bragt samfundet i en absurd situation. Foghs løftestrøm og manglende lyst til at tage noget fra nogen som helst betyder, at vælgerne med god grund tror, at alle kan få stadig mere velfærd, stadig mere løn og betale stadig mindre i skat.

Desværre er statsministerens fremmeste modstander – den socialdemokratiske partiformand Helle Thorning-Schmidt – ikke meget bedre. Selv om hun med rette har anklaget Fogh for at være kynisk, så er hun selv indbegrebet af netop kynisme.

Thorning-Schmidt har tilsluttet sig VK-regeringens skattestop og udlændingepolitik af rene strategiske årsager – det har både den tidligere politiske ordfører, Lotte Bundsgaard, og den tidligere partisekretær, Jens Christiansen, åbent indrømmet i nylige bøger.

Derfor tegner den kommende valgkamp til at blive en kopi af den seneste i 2005 – hvor Venstre og Socialdemokraterne kun tænker spin, strategi, fokusgrupper og glemmer visionære politiske udspil.

David Trads,
Chefredaktør