Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt

BLOG:

DAVIDS BLOG
TRADS: De ’fremmede’ afgør valget
25. oktober 2007 16:21
 [3707 ]    [47 ]   Anbefal

Med en laserstråles præcision formåede Pia Kjærsgaard at sætte valgets første dagsorden med den stærke annonce med en tegning af profeten Muhammed.

De ’fremmede’ vil naturligvis igen komme til at indtage en absolut hovedrolle i den intense valgkamp – simpelthen fordi intet kan ophidse danskerne mere end muslimer. Det ved partierne, som bedre end på noget andet emne kan profilere sig værdimæssigt over for hinanden.

Mange havde fejlagtigt bildt sig selv ind, at andre emner nu interesserer danskerne så meget, at integration og udlændinge ville fylde ganske lidt under dette valg. De glemmer, hvad der er sket i Danmark i de seneste par år – lad mig her nævne fire enorme diskussioner:

Muhammed-krisen, som kastede vores land ud i den største udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig. Her vaklede især Socialdemokraterne så meget, at de røg ud i en stor vælgermæssig nedtur. Omvendt stod Dansk Folkeparti meget stærkt og Naser Khader, dengang radikal, blev et politisk ikon.

Fire store terrorsager behandles i danske retssager – Glostrup-sagen, Said Mansour-sagen, Vollsmose-sagen og senest Københavns-sagen – hvor herboende islamister angiveligt har truet med at begå terror mod blandt andet Tivoli og Dansk Folkepartis årsmøde.

Asyl-børnenes forhold på danske asylcentre, hvor flygtningebørn i årevis har været lukket inde uden at komme i gang med deres uddannelse og uden mulighed for at møde kammerater, har ophidset danskere i alle retninger.

Den voldsomme og følelsesladede debat om Enhedslistens opstilling af Asmaa Abdol-Hamid, troede muslim med tørklæde, der nægter at give hånd til mænd, og som måske sætter sharia-loven over grundloven.

Anders Fogh Rasmussen spillede omgående ’udlændinge-kortet’, da han udskrev valget. Hvis oppositionen vinder, understregede han, ja, så vil Danmark blive intet mindre end ’verdens største magnet’ for asylsøgere. Med De Radikale, SF og Enhedslisten som backing-group til Helle Thorning-Schmidt vil porten til Danmark blive åbnet på vid gab – og situationen vil komme ud af kontrol, præcist som før VK-regeringen kom til i 2001, lod statsministeren forstå.

Pia Kjærsgaard er ude i samme ærinde. Med den nye Muhammed-valgplakat minder hun danskerne om, at det kun er takket være hende og VK-regeringen, at Danmark står fast på ytringsfrihed og demokrati. Hvis de andre vinder, herunder hvis Naser Khader får styrke til at påvirke Fogh, ja, så forudser Pia, at demokratiet vil vakle under blødsøden socialdemokratisk-radikal tankegang.

For Helle Thorning-Schmidt er der ikke noget værre end et valg, der mest kommer til at handle om udlændinge, de fremmede, muslimerne. Hendes parti har vaklet voldsomt på dette politiske felt i årevis – og hun dumpede selv under Muhammed-krisen. Derfor vil hun kæmpe for at sige så lidt som overhovedet muligt om muslimer i valgkampen.

Naser Khader, derimod, elsker det. Hans stærkeste styrke er naturligvis hans position som både strammer og humanist på udlændingeområdet. Han vil derfor gøre sit til at skubbe dette emne så hårdt frem som muligt, så han kan fremstå som den samlende figur i denne debat. Den, der vil straffe islamisterne, men hjælpe asylbørnene.

Valget vil mere end noget andet blive afgjort af, hvorvidt ’udlændinge’ bliver det centrale emne. Helle Thorning-Schmidts blok skal have minimeret emnet, mens Fogh-blokken skal havde det maksimeret.

David Trads, Chefredaktør

Send til
Debat  47
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
25.10-2007 | 16:42 af Peter Hansen
Så kører den derudad igen på automat-piloten.

I lang tid har udlændinge debatten ikke været det benzin på bålet som det har været tidligere. Og derfor vil det ikke have effekt i 3 uger at rejse landet rundt og føre skræk-kampagne.

Naturligvis får DF sin andel af stemmerne ved at køre den dagsorden, men de vinder ikke yderligere gehør - tværtimod.

Og på valgkampens 2. dag kan vi se at de sidste to års forsøg på at føre en mere "stueren" udlændingepolitik er helt og aldeles væk. Det bliver et mareridt for Fogh at skulle se hvordan han skal få DF og NA til at mødes som et samarbejdsdueligt flertal efter et valg.

Det ligner mere og mere, at Pia K. for at tjene sit eget parti bedst muligt er ved at tvinge fornuftige mennesker i NA til at undsige et samarbejde med Fogh som også omfatter Pia K.

I denne valgkamp der kan Helle T i udlændingedebatten helt og holdent blot lægge sig i slipstrømmen på Naser K.

På den måde taber hun ikke - men vinder.
25.10-2007 | 16:45 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
25.10-2007 | 16:55 af leon lerche
kære venner.helle.vinder stort,jeg glæder mig til at følge valget i tv,og bagefter juble.hej
 
25.10-2007 | 17:03 af Karin Bennedsen
Helle Thorning har en trumf i baghånden. Hvis Fogh i for høj grad presser hende på udlændingepolitiken kan hun blive tvunget til at trække EU-kortet og love en afstemning om reformtraktaten, hvis hun vinder valget.

Det vil være noget af det værste, Fogh kunne forestille sig.

Helle vil heller ikke være lykkelig ved det, men kan blive nødt til det.
25.10-2007 | 17:10 af Bruce1
Det er korrekt at muslimer ophidser gemytterne, og det kunne vi jo passende spørge dem selv om hvorfor. Hvorfor ophidser f.eks. jøderne ikke danskernes gemyt, på samme måde? Muligvis fordi jøder ikke finder det nødvændigt, absolut at vise alverden ens tro, og have kæmpemoskeer. Jøderne klarer sig med synagoer der ligger som en meget enkel udsmykket bygning, flot men diskret på gaden, man opdager den knap nok. Og sådan skal det være, det er tilpas til det danske gemyt, vi ønsker jo ingen tårne med råb, sang og skrig.
 
25.10-2007 | 17:10 af Peter Hansen
Karin

Forhåbentlig gør hun det for at vise at hun ikke frygter vælgernes dom.

Hvis hun de næste tre uger kører samme uldne holdning som Fogh i denne debat er det en væsentlig grund til at stemme SF frem for S.
25.10-2007 | 17:14 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
25.10-2007 | 17:15 af Peter Hansen
Bruce1

I nærheden af mig har vi en bygning med tårn og larm fra nogle der absolut vil slå noget metal mod hinanden.

Det mener du altså er udansk?
25.10-2007 | 17:21 af Bruce1
Rigtig godt indlæg, Trads. Jeg så helst selv andre tilstande, men situationen i landet har nu engang udviklet sig i denne uheldige retning, hvor hård og direkte retorik i politik nogen gange er nødvændig, og DF er vist de sidste man kan klandre. De er blevet folkets ventil, alle de utilfredses naturlige hjem .
 
25.10-2007 | 17:22 af Bruce1
Nej Peter, jeg mener da religiøse tårne, kirketårne ikke inkluderet. Duh. ;)
 
25.10-2007 | 17:25 af Peter Hansen
Bruce1

Nej nej - ikke alle de utilfredse.

Vi er mange i r-s-sf m.m. der er utilfredse med tingenes tilstand.

Men vi er så bange for de fremmede at vi vil lade Fogh få lov at ødelægge alt andet bare for at vise vores nervøsitet.
25.10-2007 | 17:26 af Peter Hansen
Bruce1

Er kirketårne ikke religiøse tårne?

Nu har du da vist bevæget dig derud hvor det er svært at komme retur igen.
25.10-2007 | 17:28 af Peter Hansen
Bruce1

Der skulle nu stå

"Men vi er IKKE så bange for de fremmede......"

Det gik lidt for hurtigt.
25.10-2007 | 17:35 af Lars Nielsen
@ Karin Benmnedsen

Dit ovenstående indlæg viser med al tyddelighed at du både er en naiv Asmmatør og ikke kender til politik.

Ingen kan eller skal forhindre Helle Thorning Schmidt i at trække EU kortet frem, så kommer der en afstemning JA, og viser hele resten af Europa inklusive "Socialistisk International" eller Socialdemokrater i europa hvad hun er for en størrelse.

Set med DF s øjne den størte velsignelse Danmark har haft i politik, samt 26 andre EU landes eder og forbandelser kan regne ned over Helle Thorning Schmidt, hvis hun nogensinde skulle blive statsminister, for at være den der slog EU s reformtraktat ihjel.

Det er jo en ren "win win" situation for DF!

Lad hende trække kortet, jeg er ikke bange for den situation, for hun må selv bagefter stå i spidsen sammen med Villy, Margrethe Vestager, Frank Aaen og anbefalke et JA!

Så store tjenester tror jeg nu ikke Helle vil gøre DF og Pia Kjærsgaard. Men at du egentlig gerne vil overrasker mig ikke.

hahahaha
 
25.10-2007 | 17:38 af Bruce1
Muslimske skyskrabertårne, så.
 
25.10-2007 | 17:45 af Peter Hansen
Bruce1

Du vil altså bare vise at du ikke er tilhænger af den danske værdi - religionsfrihed?
25.10-2007 | 17:48 af Peter Hansen
Strangelove

Kan du selv finde ud af hvad du mener.

Naturligvis skal vi have en afstemning om EU-traktatet - uanset hvad de synes i europa.

Men Foghs frygt for vælgerne er måske begrundet i hans drømme om at få en international post i EU eller et hvilket som helst andet sted hvor han kan møde op med sine planlægningsmapper?

Håber skam stadig at S erkender sig til den danske tradition og ikke hopper med på Foghs fusk.
25.10-2007 | 17:51 af Lars Nielsen
@ Karin Bennedsen

Da du jo i din profeil refererer til Admiralens vise, vil jeg tilbyde den her - bare lidt tålmodighed som kommer visen:

http://youtube.com/watch?v=RwHRJT4jjJ0
 
25.10-2007 | 17:55 af Bruce1
Tjo, men ingen religionslighed Peter, da det netop ville betyde disse minareter skyde op, eller hvad det nu er de hedder.
 
25.10-2007 | 17:58 af Lars Nielsen
@ Peter Hansen

Ja sagtens, jeg er imod Folkeafstemninger bare for en Folkeafstemningens egen skyld, dvs at hvis der ikke jurisk afgive suverænitet, behøver vi ingen fokeafstemning.!

Men som Karin Bennedsen skriver: Lad for guds skyld Helle Thorning Schmidt trække EU kortet frem, og gøre Pia Kjærsgård til det gladeste menneske i Europa.

Så kan Helle Thorning Schmidt som mulig statsminister glæde sig til. alle sine EUropæiske socialdmeokraters eder og forbandelser inklusive fra Mona Sahlin i Sverige.

Alene det uvejr af raseri fra Socialdemokrater i resten af Europa, er et NEJ ved en Folkeafstemning værd.

"Helle alene i verden".
 
25.10-2007 | 18:24 af Peter Hansen
Bruce1

Tænk sig at man skulle høre dig undsige de danske værdier.

Så går I måske heller ikke ind for tolerance mere?
25.10-2007 | 18:28 af leon lerche
strangelove.du kan bare ikke se det.socialdemokraterne.de vinder,og så kan du jo sidde og glo ud i luften,når jeg jubler.med de venligste hilsner fra leon.
 
25.10-2007 | 18:30 af Peter Hansen
Strangelove

Nu har vi holdt en del folkeafstemninger som ikke var "juridisk" begrundet. Men det var du måske modstander af?

Og stadig så håber jeg stadig at S vil gå ud og meddele at vi skal have en folkeafstemning.

Når folkeafstemningen kommer er der kun to partier der vil anbefale et NEJ. Det er det yderste højre DF og det yderste venstre Enhedslisten.

Hvis ikke de andre partier kan overbevise vælgerne om at man skal stemme for en ny traktat - så kan den ikke være meget værd.

Så naturligvis vil traktatet bliver godkendt. Men den skal godkendes med et folkeligt mandat og ikke som følge af en frygtsommelig Fogh der ikke tør kaste sig ud i en afstemning hvor befolkningen har et klart valg.

Skulle danskerne så stemme imod - så er det ikke de svenske socialdemokrater der har et problem eller hvad du ellers går og drømmer om. Så er det den danske befolkning der har et problem.
25.10-2007 | 18:30 af leon lerche
peter.Bruce1,erdf.er så der er ingen lov,der gælder
 
25.10-2007 | 19:06 af karenmarie
Naser Khader har i DR tv-avisen sagt at når Dansk Folkeparti sætter Muhammedtegninge valgplakater op så er "det misbrug af ytringsfriheden".

Naser Khader vil altså indskrænke dansk ytringsfrihed. Han vil have hans egen form for ytringsfrihed - den nogle muslimer vil have - den der forekommer i muslimske lande. Han vil ikke have at vi tegner eller viser et billede af en profet Muhammed.

Netop fordi Naser Khader mener at vi misbruger vores ytringsfrihed ved at tegne Muhammed, så er Dansk Folkepartis fokus på Muhammed vigtig. DF er med til at holde vagt om vores ytringsfrihed.

Ny Alliance vil altså begrænse vores ytringsfrihed til fordel for religiøse regler.

Det er samme parti der vil have kristendommen ud af folkeskolen. Men vi skal altså rette os efter Naser Khaders religiøse regler.
25.10-2007 | 19:34 af klute
@marsterleon:

Her er lidt at fejre den Socialdemokratiske valgsejer med:

http://www.youtube.com/watch?v=Dl-ai9HuR60
25.10-2007 | 19:40 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
25.10-2007 | 19:50 af Christian Olesen
Sygt!

Fordobling i salg af dyrt designertøj til børn!

Bush nedlægger veto mod sygesikring for 4-8 millioner børn!

Danmark accepterer oplysninger fremkommet ved

TORTUR!

David Tras, du fyrer for mange fede!
 
25.10-2007 | 21:49 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
25.10-2007 | 22:32 af lottes
[i]"25. oktober 2007 17:14 af   Ras57

Trads, bor du på denne planet?

Udlændingekortet kan ikke spilles tre gange. Er det ikke gået op for dig, at alle voxpops og hurtige meningsmålinger viser, at vælgerne IKKE gider den udlændingedebat en gang til. Det er velfærdsdagsordenen, der er sat denne gang."[/i]

Du har dog misforstået en ting. Udlændingedebatten hænger ret godt sammen med velfærdsdebatten. Den mislykkedes udlændingepolitik koster rundt regnet 40 milliarder kroner om året jf. velfærdskommisionen. De 40 milliarder kroner er pænt meget mere end man hvert år rykker rundt på finansloven. Og velfærden afhænger pænt sagt, af den mislykkedes ladeportspolitik venstrefløjen har kørt, fordi man bruger pengene på absurde formål i stedet for  velfærd. Din analyse er svag, da du forsøger at nedbryde udlændingediskusionen til, "ka du lide sorte mennesker eller ikke", og det er alt alt for simpelt anno 2007. Fordi man stemmer på DF betyder det ikke man er forskrækket for sorte mennesker. Jeg er forskrækket fra den supremacistiske ideologi islam og alt det lort den har bringer med sig, heriblandt uassimilerbare mennesker og stille afvikling af velfærdssystemet. Jeg har derimod intet imod arbejdssomme polakker eller for den sags skyld afrikanere. Jeg gider bare ikke velfærds"flygtninge".
26.10-2007 | 01:40 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
26.10-2007 | 08:54 af Peter Hansen
Traditionen tro, så skal man ikke forvente at se indlæg fra CHEF-Trads hvor han er i dialog på disse sider.
26.10-2007 | 09:04 af Sukkertop
Trads det var dog en fuldstændig uhyrlig artikel du der har skrevet.. MEN i det mindste ligger du ikke skjul på hvor din politiske observans ligger..det er en trøst selvom det er en ringe en af slagsen.
26.10-2007 | 09:12 af Henrik Clausen
"Vil du ikke lige give et link til Velfærdkommissionens oplysninger om de 40 milliarder til udlændinge."

Godt spørgsmål. Det må være begravet her et sted:

http://www.velfaerd.dk
 
26.10-2007 | 09:15 af Henrik Clausen
Karin, ville det ikke være rart, hvis Thorning-Schmidt spillede EU-kortet (folkeafstemning) med det samme? Det ser ud som om hendes bagland er godt i gang med det.

Hvis vi kunne få en bred enighed om at debatten og afstemningen om Forfatnings- (øh, Reform-) traktaten, ville der være et spøgelse mindre i skabet i denne valgkamp, og så kunne vi diskutere andre emner uden at have det her rumlende i baghovedet.
 
26.10-2007 | 11:13 af jette andersen
Hmmm de fleste af dem kan vel ikke engang læse , hvad der står på en stemmeseddel , og de der kan gider nok ikke bevæge sig til urnerne, vi andre må jo så bare gøre vores pligt, som også giver os ret til at debattere og ytre vores utilfredshed
26.10-2007 | 12:32 af Karin Bennedsen
@Henrik Ræder Clausen

Personligt er jeg ikke tilhænger af folkeafstemninger i tide og utide, og derfor heller ikke om reformtraktaten, hvis der ikke er tale om afgivelse af suverænitet.

Alle undersøgelser viser, at langt hovedparten af danskerne er tilhængere af EU, og jeg føler mig overbevist om, at en afstemning vil blive et JA til traktaten.

Men, der er selvfølgelig altid en risiko for, at spørgsmål, der er traktaten uvedkommende, bliver blandet ind i kampen for eller imod. Det kunne være en massiv skræmmekampagne om Tyrkiets optagelse engang om 15-20 år, som så kunne få betydning.

Risikoen for Helle Thorning ved at love en afstemning er, at hvis Danmark bliver skyld i at traktaten falder, og på den måde sætter reformarbejdet i EU i stå i mange år ud i fremtiden, så vil hun i al tid fremover blive husket som den politiker, der saboterede EU s muligheder for et mere gnidningsløst samarbejde mellem de nu 27 medlemslande.

Foghs risiko ved at foreslå en afstemning, der bliver et NEJ er, at han vil være udelukket fra nogensinde at få en betydelig post i international politik.

Så der er meget på spil for begge parter.
26.10-2007 | 15:27 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
26.10-2007 | 15:46 af Henrik Clausen
Karin, jeg kan godt se at det for Helle eller Anders kunne blive et problem for deres fremtidige karrierer, hvis det viser sig at de åbner for en folkestemning, der vælter EU-traktaten. Det ville også blive et meget, meget alvorligt problem for hele EU-systemet som sådan.

Spørgsmålet om Tyrkiet er filtret ind i traktaten, og var en af de faktorer, der udløste det franske Non for to år siden.

Havde politikerne skilt de to ting ad - enten ved at vente med Tyrkiet-forhandlingerne indtil landet havde opfyldt betingelserne - eller ved også at holde en folkeafstemning om det - kunne resultatet meget vel være gået anderledes.

Det samme gælder, hvis de havde brugt traktaten som anledning til at demontere det tåbelige flyttecirkus til Strasbourg, som over en million har skrevet under på skal afskaffes. Den slags hører de aristokratiske EU-bureaukrater ikke efter, og det kan mærkes.

Forfatningstraktaten som den foreligger nu, er klinisk renset for ting, der kunne skabe problemer for Tyrkiet. Selv den indlysende sandhed at europæisk kultur og vores gensidig tillid er baseret på en kristen tradition havde de ikke mod til at tage med - for det ville støde tyrkerne.

Jens-Peter Bonde har skrevet en detaljeret analyse af, hvorfor den nuværende reform på alle områder, bortset fra de symbolske, er identisk med den, der blev kasseret i Frankrig og Nederlandene for to år siden:

http://www.neurope.eu/view_news.php?id=79134

Al respekt for karrierehensyn til lederne af de to største partier. Jeg under dem begge at blive generalsekretær for FN, NATO, eller hvad de ellers har lyst til. Men det her handler om Danmarks og Europas fremtid, og jeg er ikke det fjerneste tryg ved de juridiske finter, de begge bruger for at undgå at tage den offentlige debat og afstemning om det her.

Det står i formålet med den nye traktat, at den skal forøge EU s demokratiske legitimitet . Det går foreløbig .. ikke .. spor .. godt.
 
26.10-2007 | 16:15 af Karin Bennedsen
@Henrik Ræder Clausen

Hvordan er Tyrkiet filtret ind i reformtraktaten?

Hvis jeg ikke husker helt galt, så var det ikke spørgsmålet om Tyrkiet, der fik de franske vælgere til at stemme nej, men derimod servicedirektivet , som man frygtede ville oversvømme landet med billige østarbejdere.

I forvejen har Frankrig temmelig megen arbejdsløshed, så de franske arbejdere ønskede ikke konkurrence udefra på arbejdsmarkedet.

At hverken servicedirektivet eller Tyrkiet havde ret meget med den nu skrottede traktat at gøre viser bare, at der desværre ofte er stor uvidenhed om det, man går til afstemning om.

Det er selvfølgelig i høj grad politikernes skyld, at der ikke skabes en ordentlig og seriøs debat om, hvad der foregår i EU, og om de forskellige forfatninger, man ønsker vedtaget.

Både det franske og hollandske NEJ handlede i virkeligheden ikke om indholdet af traktaten. Vælgere, der er utilfredse med andre ting, som de kan kæde sammen med en afstemning, stemmer med følelserne i stedet med fornuften.

Derfor skal vi heller ikke have unødige afstemninger om noget så vigtigt som EU s fremtid.
26.10-2007 | 16:29 af Henrik Clausen
"Hvordan er Tyrkiet filtret ind i reformtraktaten?"

Dels, som jeg skrev, at den var omhyggeligt tilpasset til at imødekomme Tyrkiet. Ethvert anstrøg af europæisk identitet, der ville være i konflikt med en tyrkisk/osmannisk, var nøje undgået.

Og dels ved at kampagnen i praksis også kom til at handle om Tyrkiet, og at en vis procentdel af vælgerne angav det som grund til at stemme imod. Tyrkiet har altid været en rigtig dårlig sag hos vælgerne i Frankrig (samt Østrig, Ungarn, Tyskland, Danmark, Cypern m.fl.), og den uvilje til at tage folks holdning alvorligt udvikler sig til mistillid til EU som sådan.

Havde politikerne først vist vilje og evne til at tage folks bekymringer alvorligt, havde de stået meget stærkere i traktatafstemningerne. Det går desværre stadig ikke særlig godt.

Jo, jeg er udmærket klar over at servicedirektivet og Den polske blikkenslager fyldte mere. Til gengæld er Tyrkiet et mere tydeligt eksempel på en folkelig modstand, som politikere og embedsmænd valgte at ignorere, selvom de sagtens kunne have gjort noget ved det.
 
26.10-2007 | 16:48 af Karin Bennedsen
@Henrik Ræder Clausen

Hvis det du kalder at tilpasse traktaten, så ethvert anstrøg af europæisk identitet blev undgået, er en omskrivning af, at hovedparten af medlemslandene ikke kunne acceptere, at der skulle stå i traktaten, at EU hviler på et kristent grundlag, som visse katolske lande forlangte, så er du da lidt langt ude på overdrevet.

Og det havde overhovedet ikke det mindste med Tyrkiets evt. kommende medlemsskab at gøre, men var udelukkende en understregning af, at EU hviler på et sekulært grundlag.
26.10-2007 | 17:34 af Henrik Clausen
Karin, det var nøjagtigt, hvad jeg mente. Jeg har fået mig nogle spændende overraskelser ved at sætte mig ind i Europas historie, ikke mindst bystaterne i Norditalien, Nederlandene, Hansestæderne og hele England. Og jeg står ved hvad jeg siger, når jeg hævder at europæisk kultur og idealer er udsprunget af kristendommen. Uden den tradition havde vi næppe fået stadfæstet privat ejendomsret, princippet om at alle mennesker er skabt lige, eller en rimelig begrænsning af despoters magt.

Men det er en lang historie.

Og jo, det har meget med Tyrkiet at gøre. De ville nemlig have opgivet EU-medlemsskab, hvis vi havde sat det i traktaten, med besked om at de sandelig ikke ville tilslutte sig nogen kristen klub .
 
26.10-2007 | 17:52 af Karin Bennedsen
@Henrik Ræder Clausen

Du har selvfølgelig lov til at ønske kristendommen ind i en ny traktat. Jeg vil så bare nøjes med at konstatere, at du er i mindretal.

Og igen, det har intet med Tyrkiet at gøre, men derimod, at den katolske kirke fører en ret aggressiv politik overfor EU. Og det kan alle protestantiske og sekulære lande naturligvis ikke acceptere.

Kan du ikke forestille dig den højengelske anglikanske kirke give efter for paven i Rom?

Og Frankrig, der ligesom Tyrkiet har skarp adskillelse mellem stat og kirke; skulle de pludselig til at blande kirke og EU sammen?

In your dreams!
27.10-2007 | 05:46 af Torben Bahn Larsen
NEJ TRADS-RØV.

DET ER IKKE DE FREMMEDE DER AFGØR VALGET.

SNARERE DE KENDTE!

Men hvorfor er det, at jeg ikke føler mig helt tryg alligevel?

FORDI NY ALLIANCE ER TOSSER UDEN INDSIGT I ANDET END DERES EGEN PSYKOSE!
 
27.10-2007 | 06:04 af Torben Bahn Larsen
..og så er der åbenbart mange NA-røvhuller som er bange for deres egne ikke-stemmeberettige børn, har jeg lagt mærke til.

Fnis.
 
01.11-2007 | 16:45 af RasmusE
(Ironi starter) Meget skarp og præcis analyse af valgkampen (Ironi slutter)
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl