|
|
27.05-2007 | 20:20
af
Danny Hedegaard
Jævnfør min argumentation for et salg af Nyhedsavisen til JP Politikens Hus og Det Berlingske Officin for brug som et fremtidigt fælles værn mod ydre konkurrence fra et gratismedie identisk med Nyhedsavisen til deres ellers indbyrdes konkurrerende betalingsaviser Jyllandsposten, Berlingske Tidende og Politiken, der bliver det desværre nok ualmindeligt vanskeligt at opnå tilslutning fra dem til min præmis for min anbefaling?
For dør Nyhedsavisen - sejrer 24timer? Sejrer 24timer er det nærliggende for den sejrende blandt de krigsførende at hævde at strategien med at udgive en avis der ikke lignede Politiken og Jyllandsposten så meget at denne kunne kapre læsere fra disse to betalingsaviser, samtidig med at den udfyldte sin rolle som bolværk mod Nyhedsavisens bestræbelser på at få deres kernelæsere til at skifte til deres avis, den strategi var rigtig.
Dør Nyhedsavisen indenfor den nærmeste fremtid sker det rigtigt nok delvist som en konsekvens af at denne strategi viste sig at være rigtig - men det sker også fordi at det så viser sig at der ikke er kapital nok, og tilstrækkelig vilje til over tid at overvinde den mur som det så med succes er lykkedes for de etablerede mediehuse at opsætte mellem deres læsere og Nyhedsavisen som det potentielle alternative avis valg.
Som en konsekvens af en sejr er det nærliggende blot at nedlægge den uhyre kostbare og tabsgivende gratisavis 24timer - konstatere at Nyhedsavisen er død - truslen er ophørt?
Det vil efter min mening være en kortsigtet beslutning der langsigtet vil vise sig som en stor strategisk fejltagelse?
Nej - se i øjnene at Nyhedsavisen hvis den dør, ikke dør fordi at ideen ikke viste sig bæredygtig, men den døde fordi der blev sat massivt ind mod avisen i konkurrencen, og fordi avisen ikke selv havde kræfterne til at overleve.
Tror vi på det - dør konceptet bag Nyhedsavisen ikke nødvendigvis sammen med Nyhedsavisen?
Det betyder at det fremover udelukkende er et spørgsmål om at massive økonomiske ressourcer står bag, massiv tålmodighed er tilstede, faktuel evne og vilje til at vente længe nok til at et nyt initiativ byggende på konceptet bag Nyhedsavisen, for at Nyhedsavisen kan genopstå eller videreføres.
Derfor vil det være det rigtigste at JP Politikens Hus nedlægger 24timer, for sammen med Det Berlingske Officin istedet at overtage og videreføre Nyhedsavisen.
Lær af MÆRSK
De var ikke de første til at satse på containerfarten - de iagtog pionererne - lærte af deres fejl, og gik siden så massivt ind i containerfarten at de først udkonkurrerede pionerene bag konceptet, siden udviklede MÆRSK til idag at være verdens suverænt største container rederi.
Pionererne begik de første fejltagelser, led tabene, forblødte og døde til sidst - MÆRSK tog over, eksspanderede, sejrede, voksede og købte sig til at blive størst.
Det er den lære JP Politikens Hus og Det Berlingske Officin bør drage af Nyhedsavisens eventuelle snarlige død - istedet for at skåle i gravøl på egen sejr.
Og Nyhedsavisens medarbejdere bør mens de venter på Nyhedsavisens endelige skæbne - om avisen dør eller ikke - opsummere deres erfaringer til dato og klargøre resultatet som et bud på fremtiden der på bedst mulig måde kan understøtte en videreførelse af avisen i hvilket regi det end måtte kunne vise sig muligt - ikke mindst som et udtryk for en eksisterende organisations vilje til at bakke en videreførelse op med alt den erfaring de har oparbejdet - og det uanset om den fremtidige ejer/de fremtidige ejere måtte blive den/dem som de i Nyhedsavisens korte levetid er opdraget til at se som deres argeste fjender i den kultur ejerne bag og ledelsen af Nyhedsavisen har kommunikeret som de bærende værdier bag Nyhedsavisen, og som Nyhedsavisens hele eksistensgrundlag.
Som eventuelle fremtidige ejere af Nyhedsavisen bør JP Politikens Hus og Det Berlingske Officin modsat formålet med 24timer, tværtimod fortsætte udgivelsen af og udviklingen af Nyhedsavisen som en principiel direkte konkurrent til Jyllandsposten, Berlingske Tidende og Politiken - sådan som det er ambitionen hos de nuværende ejere af Nyhedsavisen.
Den afgørende ændring i strategien bør bestå i at de bruger deres overlegne logistiske kapacitet til at distribuere Nyhedsavisen flexibelt og dynamisk som det fælles bolværk mod tredjeparts forsøg på at trænge ind på deres marked og vinde markedsandele fra dem.
På den måde kan de både opnå at den grundlæggende nytænkning der ligger til grund for Nyhedsavisen udgør et internt pres på den tværmeridiale innovation der kan udvirke fremskridt hos de traditionelle betalingsaviser, som at de opnår at det vil blive ulig meget mere kostbart igen at udfordre deres samlede positon i markedet, for tredjepart som det pt endnu er tilfældet med Nyhedsavisen med dens nuværende ejere.
En anden følge af aviskrigen er at vi bør se på det rimelige i at betalingsaviserne fortsat får den portostøtte som de får, og opretholder deres momsfritagelse?
Spørgsmålet er om det politisk er rimeligt at opretholde denne historisk betingede ordning uændret når De to huse i lang tid som et led i kampen mod deres fælles fjende Nyhedsavisen udgav hver deres gratisavis, henholdsvis Dato og 24 timer istedet for at gå sammen om et enkelt massivt tabsgivende medie som deres fælles modtræk til deres fælles fjende Nyhedsavisen?
I praksis er det kun 24timer der har forårsaget det eventuelle kommende nederlag for Nyhedsavisen, mens Dato kun bidrog til at der blev tabt velsagtens ca 100 millioner kroner mere end det strengt taget var nødvendigt for at bringe Nyhedsavisen til fald?
Det er simpelt misbrug af en offentlig støtte der har sin årsag i og sin berettigelse af helt andre årsager end at den skulle medvirke til at finansiere de traditionelle betalingsavisers krig mod Nyhedsavisen.
Det er udtryk for en manglende respekt for den politiske og folkelige opbakning bag Jyllandsposten, Berlingske Tidende og Politikens historiske og efter min mening endnu gældende rolle som de bærende medier i den samfundsdemokratiske udvikling.
Forløbet af aviskrigen indbyder uanset det endelige udfald til en reform af denne ordning, hvis forudsætninger udvikingen har overhalet.
I en tid med internettet og tværmeridiale medier må vi vægte en motivering af befolkningen til at tage de teknologiske muligheder til sig, fremfor at fortsætte med at støtte en distribution og afsætning af betalingsaviser på print der rationelt ikke er nødvendigt i nær det omfang som den fortsat finder sted i en tid hvor vi alle uanset om vi bor i den yderst flække kan gå på nettet for at få dækket vores informationsbehov.
Dette gælder også de traditionelle værdibaserede betalingsaviser hvis læsere lige så godt kan abonnere på et langt billigere netabonnement end et dyrt overflødigt printabonnement.
Selvfølgelig kan denne adfærdsændring ikke ske over natten - læserne er vanedyr der vil have deres printavis? Blot må vi arbejde hen imod at læserne må betale markedsprisen selv, eller vælge en netudgave af deres foretrukne medie.
En reform kunne foreksempel foregå over 5 år i et tæt samarbejde med de udgivere der historisk har nydt godt af den offentlige støtte - foregå med det udgangspunkt at støtten skal afvikles, men samtidig får medierne tid til at tilpasse sig en fremtid efter de 5 år uden offentlig støtte.
Allerhelst skulle der indføres et forbud mod den åbne distribution/den uhæmmede forurening af trafikaviser i den kollektive trafik, men det sker næppe? Der er for stærke kræfter der står sammen om at videreføre denne daglige åbne distribution, hvor vi mødes af påtrængende hånduddelere, og dagligt sidder blandt et bjerg af efterladte trafikaviser på sæderne og på gulvet i metroen og i S-tog:-(
Men måske er der kommet en ny spændende trussel mod den åbne distribution?
Se tv i S-toget
07-05-2007 15:19
I eftermiddag sætter DSB S-tog det første S-togsæt med tv-skærme i drift.
http://dsb.dk/cs/Satellite?a=SogArtikel&aid=1022838179017&b=Nyhed&bid=1148305016456&c=Page&cid=1002716363264&pagename=DSB%2FPage%2FForside&sa=SogArtikel&said=1022838179017
Jeg har læst at DSB vil investere 50 millioner kroner i tv dækningen i S-tog - bliver det en succes kan det være at DSB selv kan opnå den annonceomsætning som trafikaviserne har idag?
Håber at det kan føre til at tv afløser trafikaviserne i S-togene og metroen?
Sker det bliver både de traditionelle betalingsaviser og fremtidige principielt husstandsomdelte gratisaviser fri for en i bund og grund unfair konkurrence fra trafikaviser der i årevis har haft nærmest frit spil til på et grundlag af en uansvarlig åben distribution at oversvømme det offentlige byrum, stationerne og den kollektive trafik, reelt fri for at leve op til et fornødent ansvar for de helt uacceptable daglige konsekvenser
af deres aktiviteter for oplevelsen af den offentlige transport som en primærydelse, og ikke som rullende affaldscontainere for trafikaviserne.
Venlig hilsen
Danny Hedegaard |
|
| |
|
|
|
|
28.05-2007 | 00:49
af
Danny Hedegaard
@ K -drengen
Nej metroXpress var aldrig en synkende skude fordi:
"Journalisten
NR. 11/2006
ALT PÅ ET BRÆT
http://www.journalisten.dk/sw7271.asp
Citat
For det andet har de danske bladhuse forsømt at lukke gratishullet. I 1998 modtog Danske Dagblades Forening forskningsprojektet Måske Læserne. Heraf fremgik det, at specielt de unge og kort uddannede læsere ønskede tyndere aviser og lavere priser. Derfor burde dagbladene overveje kun at lave avis tre dage om ugen - eller simpelthen en vis strategisk gratis uddeling. Rapportens konklusioner blev overhørt."
Rapportens konklusioner blev overhørt - ja med det til følge at Det Berlingske Officin så sig nødsaget til da truslen fra metroXpress var en realitet, da at udgive Urban - Urban der først på det seneste er blevet rentabel, men som reelt har udgjort bolværket mod truslen fra metroXpress på vegne af samtlige betalingsaviser, såvel fra Det Berlingske Officin som JP Politikens Hus.
Begge huse burde være gået sammen om at bære byrden med udgivelsen af Urban, men trods alt udgav de ikke hver deres underskudsgivende trafikavis i konkurrencen med metroXpress, som de gjorde med Dato og 24timer de første ca 100 millioner kr blot for Datos vedkommende i kampen mod Nyhedsavisen.
Var Urban kommet på banen i 1998, havde næppe metroXpress opnået fodfæste, men var de ikke kommet på banen da metroXpress var kommet først, ville Urban formentlig have overladt begges nuværende samlede daglige oplag, alene til metroXpress.
Det har kostet dyrt, men har trods alt bevirket at der på en og samme tid er opnået en stigning i antallet af avislæsere, som at tilbagegangen for de traditionelle betalingsaviser ikke nær nåede det omfang, som det kunne være blevet tilfældet, alene med metroXpress på markedet for trafikaviser.
I udgangspunktet består truslen fra de rene trafikaviser kun i den effektive billige åbne distribution, og den deraf lettilgængelige adgang for et koncentreret enormt dagligt publikum til at forbruge trafikaviserne.
Udfordringen fra Nyhedsavisen og dermed truslen mod de traditionelle betalingsaviser er derimod en helt anden?
Truslen går på hvilken en effekt det vil kunne få på oplagene for de tre traditionelle flagskibe Jyllandsposten, Berlingske Tidende og Politiken der udgør ryggraden i det danske dagbladsmarked, hvis det vitterligt kunne lykkes for en gratis husstandsomdelt avis som Nyhedsavisen at opnå et oplag på 500 - 90000 daglige eksemplarer/ 1 million læsere ved direkte at konkurrere på den journalistiske egenproduktion og kvaliteten af samme?
Truslen synes overvundet denne gang - Nyhedsavisen når næppe målet, og formår næppe at udholde vejen til at det vil kunne nåes?
Det bør imidlertid ikke få Det Berlingske Officin og JP Politikens Hus til anse faren for drevet over!
For Nyhedsavisen har vist nogle gode takter
1. Avisen har opnået fremgang parallelt med tilbagegang for betalingsaviserne - fremgangen har blot ikke været stor nok hurtigt nok - imidlertid er der etableret et brand og en efterspørgsel der blot ikke er nok til - tror jeg, at Nyhedsavisen overlever ret længe med de nuværende ejere?
2. En væsentlig årsag til at Nyhedsavisen ikke har opnået en større succes er de uoverstigelige problemer avisen har oplevet med at få en landsdækkende husstandsomdelt distribution til at fungere, såvel økonomisk forsvarligt som logistisk/personalemæssigt - her lykkedes det 24timer at komme først - negative oplevelser for beboere og opgange og omtalen af samme gjorde det ikke lettere for Nyhedsavisen at blive accepteret ind af brevsprækkerne hos folk - for mange havde oplevet bunker af gratisaviser i opgangene istedet for ind af brevsprækken.
Alle disse vanskeligheder har Nyhedsavisen betalt prisen for - en ny ejer kan overtage brand, organisation og personale - tage højde for de negative erfaringer, drage læren af dem og begynde helt på en frisk.
Istedet for at en økonomisk langt stærkere ejer end den nuværende tager handsken op hvor Nyhedsavisen nu måtte kaste den i ringen, der skulle JP Politikens Hus og Det Berlingske Officin gribe handsken i modsætning til hvad de gjorde da de modtog en vis rapport i 1998 fra deres eget forskningsinstitut.
De behøver så langt ikke at lide af den volumesyge de islandske ejere lagde for dagen da de lancerede Nyhedsavisen - slet ikke - det var kun nødvendigt hvis Nyhedsavisen skulle slå samtlige de etablerede betalingsaviser.
Hvis de to gamle mediehuse køber Nyhedsavisen behøver de blot at holde oplaget højt nok til at Nyhedsavisen er rentabel, men ikke højere end det behøves for at undgå at den udvikler sig til en reel trussel mod de tre væsentligste udgivelser blandt egne betalingsaviser.
Det kan gøres ved en sellektiv husstandsomdeling hvor det er mest attraktivt for annoncørerne, og en sekundær virksomheds/institutions/cafe distribution, samt en udvikling af Avisen.dk til det førende netmedie for brugerinddragelsen i debatten og nyhedsformidlingen, sådan at mest muligt af det potentiale der kunne være i at tiltrække de gamle betalingsavisers læsere af deres printudgaver til Nyhedsavien på print, de stiller sig tilfreds med Nyhedsavisen på Avisen.dk
Ok - K- dreng - gav det mening eller måske ikke? Nu har jeg forsøgt:-)
Venlig hilsen
Danny Hedegaard |
|
| |
|
|
|
|
28.05-2007 | 12:30
af
Danny Hedegaard
K - dreng:-) Jeg er aldrig faldet for retorikken fra Trads og co
Hvis du finder frem til tidligere debatter om aviskrigen og Nyhedsavisen vil du se at jeg har kritiseret Trads og ejerskabet bag identisk med din egen kritik - jeg er absolut på intet tidspunkt faldet for David Trads retorik.
Det første en ny ejer bør gøre er at skifte den nuværende øverste ledelse ud - måske en ny ejer i samme ombæring burde ansætte Kristoffer Gravgaard til igen at stå i spidsen for en ambitiøs udvikling af Avisen.dk, samtidig med at en ny ledelse for printudgaven tilpasser ambitionsniveauet den virkelige verden - tilrettelægger en fremtid hvor avisen har en anden rolle og en mindre fremtrædende position på markedet end den forestilling om det gigantoplag der blev slået på pibe og trommer for, var udtryk for.
En rolle der kan tilpasses kampen mod nye ydre trusler - som der kan skrues op og ned for som du flytter rundt med brikkerne på husenes interne skakbrædt
Her kunne en ny ejer udmærket skille sig af med hangaren og finde plads i egne lokaler - det er medarbjderne/de vigtigste af dem - deres kompetancer og opnåede erfaringer fra driften af Nyhedsavisen til slutdatoen for et ejerskifte det er vigtigt at holde intakt og finde plads til i den den samlede organisation for en ny ejer.
Her tror jeg ikke at det er så simpelt som at den sejrende konkurrent kan nøjes med at adobtere enkelte gode nyskabelser og selv udvikle dem på egne netmedier? Uanset at vi tror på at Nyhedsavisen nu går sit endeligt imøde under det nuværende ejerskab, der tror jeg at det er vigtigt at en konkurrerende køber respekterer at konceptet er udtænkt, udviklet og drevet fra grunden af et samlet kerneteam der har ideen på ryggraden, som måske netop ikke i den nuværende situation har muligheden for at videreudvikle eksempelvis Avisen.dk efter nogle oprindelige planer, men som vil kunne gøre det med ro, opbakning og ressourcer til det fra en nye ejer.
De har trods alt skabt det netmedie og den printavis der opnåede en identifikation under det samlende navn "Nyhedsavisen" der opnåede sin egen efterspørgsel - og ikke mindst afstedkom intense debatter om avisen og dens udvikling på initiativ af nogle særligt interesserede brugere der tidligt så hvor meget udviklingen var på vej til at løbe af sporet på Avisen.dk og Nyhedsavisen.
En debat hvor motivet for nogle toneangivende debattører blev udtrykt som et ønske om at bidrage til og præge en spændende nyskabelse.
En selvstændig Nyhedsavisen og et selvstændigt Avisen.dk har derfor et publikum - konkurrenterne kan vælge at ignorere dette og blot lade Nyhedsavisen dø - erfaringerne gå tabt og medarbejderne forsvinde ud i alle kroge af det danske mediebillede.
Men de kan også vælge at overtage Nyhedsavisen - holde sammen på kernestaben og videreføre avisen som en selvstændig avis i huset med alle de muligheder det giver for at rationalisere og skabe synergi.
Gør de det og går de positivt i dialog med det publikum det viste sig at Nyhedsavisen fik, der tror jeg at en videreførelse af Nyhedsavisen af dens nuværende konkurrenter langsigtet vil gøre det langt vanskeliger for en ny ekstern konkurrent at komme ind på markedet med et initiativ som Nyhedsavisen.
K-dreng - vi er ikke særligt uenige om årsagen til at det er gået som det er gået for Nyhedsavisen - vi er også enige om at Nyhedsavisens dage synes talte?
Vi er bare ikke enige om om avisen og konceptet har en fremtid under en ny ejer - jeg tror at det har Nyhedsavisen.
Du imødegår formentlig min modreplik - jeg gør måske ikke det samme - føler at jeg er udgået for nye argumenter, men tak for en god debat:-)
Venlig hilsen
Danny Hedegaard |
|
| |
|
|
|
|
28.05-2007 | 14:01
af
Danny Hedegaard
Jeg kan heller ikke forestille mig at det bliver vanskeligt for Kristoffer Gravgaard at finde et ny job i en medievirksomhed med evner, vilje og ressuorcer til at bakke ambitiøse visioner op som et led i deres videre udvikling - googler selv løbende, men har ikke fundet offentliggjort af nogle endnu at de har ansat ham.
Uden at kende forholdene internt på Nyhedsavisen der tror jeg at os der i debatten om debatterne forfægtede et ønske om at få et rum for den lavfrekvente debat - vi endegyldigt tabte kampen i det øjeblik Kristoffer Gravgaard blev afskediget? Ok i denne uge meddeler Avisen.dk sine planer for fremtiden - er blot ikke optimist på vegne af eget standpunkt.
Venlig hilsen
Danny Hedegaard |
|
| |
|
|
06.06-2007 | 10:16
af
Kim Nyberg
Med hensyn til distributionen, har jeg insider viden, som måske kan have værdi for denne debat:
Langt de fleste steder distribueres 24timer af samme chauffør, som også udbringer morgen-betalingsaviserne til butikkerne og budene. 24timers andel af distributionsudgifterne er med andre ord minimale. Samtidig slog de sig ikke lige så voldsomt op som Nyhedsavisen (med læsertalsgarantier og andet, som ikke holdt).
Nyhedsavisen distribueres for sig. Nyhedsavisen må altså selv oppebærer hver en krone til uddelingen. Avisen kommer også ud til en del store virksomheder, men den samlede mængde returaviser dagen efter (standere, kiosker og virksomheder) er på mellem en tredjedel og halvdelen.
Oplagstal er i princippet kun noget, der har psykologisk effekt, for tallet oplyser ikke noget om det reelle antal læsere, uanset om vi snakker gratisaviser eller betalingsaviser. Annoncebureauerne bruger oplagtallene som et parameter for, hvor annoncer bør indrykkes, fordi det handler om at få så mange annoncer pr. krone som muligt. At der så måske kun er 20.000 der ser annoncen, ud af måske 30.000 print, er i den forbindelse mindre vigtigt.
At det går skidt for Nyhedsavisen er ikke nogen hemmelighed, selv om avisen forsøger at give et andet indtryk udadtil. Der er ganske vist overskud på annoncerne og på selve distributionen, Men samtidig bliver avisen mere og mere upopulær rundt omkring. Arriva har bl.a. beordret avisen fjernet fra deres togstationer, i øvrigt som den eneste af gratisaviserne, og politiet har også skruet bissen på og forlangt standere fjernet forskellige steder, fordi folk er nogle svin med brugte aviser.
At få de store bladhuse til at overtage Nyhedsavisen tror jeg ikke tre centimeter på. Lukker Nyhedsavisen, begraves 24timer i samme sekund og dens journalister føres tilbage til deres gamle stillinger i Morgenavisen Jyllands-Posten og Politiken. At 24timer har haft succes hele vejen igennem, er der ikke noget mærkeligt i, for Morgenavisen Jyllands-Posten har i Århus haft gratisavisen JPÅrhus+ på gaden i mange år, i en lokal kamp med Århus Stiftstidende. Dermed har de opbygget en stor erfaring på området, og har i gratisavisen dækket alle de stofområder, som også de landsdækkende betalingsaviser har dækket, det vil sige indland, udland, erhverv, sport, kultur og så videre. (siden er JPÅrhus+ så blevet opslugt af Århus-udgaven af 24timer). De har dermed præcist vidst, hvordan avisen skulle laves, og de har hele vejen igennem koncentreret sig om indholdet, og ikke en hel masse floskler om hvor store de ville være fra dag et.
Hvis endelig JP/Politikens Hus og/eller Det Berlingske Officin skulle købe Nyhedsavisen, så er det med en eneste dagsorden: Straks at nedlægge Nyhedsavisen. At tro de vil videreføre den, vil alene være et fantasifoster.
Læs også min blog på
http://kimnyberg.urbanblog.dk
for mere om aviskrigen generelt. Jeg gør lige opmærksom på, at siden ikke længere bliver opdateret med nyheder. |
|
|
|
|
|
|
08.06-2007 | 10:07
af
Danny Hedegaard
Hej Kim
Ok - du mener altså at hele mit scenarie er et fantasifoster - fair nok, men jeg vil gerne pointere at jeg selv har fremhævet at JP Politikens Hus og Det Berlingske Officin forsåvidt ville kunne erklære sejr ved Nyhedsavisens død - og nedlægge 24 timer efterfølgende.
Det er den kortsigtede mulighed, men det ændrer ikke ved at 24 timer er designet til at forsvare Jyllandsposten og Politiken mod Nyhedsavisen, mens Nyhedsavisen er designet til at konkurrere direkte med de tre store betalingsaviser Jyllandsposten, Berlings Tidende og Politiken.
Dør Nyhedsavisen, efterlader den sig en hel stab af medarbejdere der har opbygget en samlet samtidig erfaring og gjort det sammen - den erfaring og de fejltagelser avisen har begået der måtte føre til dens død har investorerne betalt for.
Dermed dør ideen om Nyhedsavisen ikke nødvendigvis sammen med Nyhedsavisen - andre stærkere investorer kan samle op hvor de første slap - undlade at begå de fejl Nyhedsavisen begik - være bedre forberedt end Nyhedsavisen var?
Vælger den sejrende part den kortsigtede umiddelbart logiske løsning åbner de dermed også et nyt hul i deres forsvar - blotter flanken for nye voldsomme angreb på deres markedsandele.
Derfor mener jeg at de to etablerede mediehuse bør definere gratisaviserne som deres fælles fjende - eje deres egen/egne af slagsen i fællesskab - undlade at bekæmpe eksterne trusler med hver deres underskudsgivende udgivelser - dermed holde konkurrencen mod deres egne betalingsaviser indenfor egne mure - fortsætte den egentlige kommercielle konkurrence mellem de traditionelle betalingsaviser som de ejer hver for sig.
Der har vistnok været signaler om at fortsætte udgivelsen af 24timer efter Nyhedsavisens eventuelle død netop for at vanskeliggøre nye eksterne initiativers entre i markedet, hvilket jeg mener vil være en forkert disposition, omend dog en rigtigere disposition end blot at nedlægge 24timer hvis Nyhedsavisen dør.
Det vil stadig være et underskudsforetagende ejet og båret alene af JP Politikens Hus - det vil levne plads til at relancere Nyhedsavisen/ideen bag nyhedsavisen der har appel - der repræsenterer muligheden for at tiltrække kommende generationer af medieforbrugere - de nye generationer der skal erstatte den generation og de nulevende generationer som de gamle betalingsaviser lever af.
Den udfordring kan og bør JP Politikens Hus og Det Berlingske Officin ligeså godt tage op i fælleskab ved at købe og videreføre Nyhedsavisen.
I modsætning til Nyhedsavisen har de netop et effektivt distributionsnet og en overlegen logistisk organisation som de kan bruge til at en fleksibel udgivelse og distribution af Nyhedsavisen i eget regi mod ethvert nyt initiativ der måtte forsøge at true dem.
De burde have lært lektien allerede efter metroXpress indtog i markedet hvor det var Det Berlingske Officin der trak læsset med Urban efterfølgende.
De to gamle mediehuse lever i fortiden - besat af en kultur om at konkurrere mod hinanden - derfor tager de hver deres initiativer for at bekæmpe nye fælles fjender - det svækker dem blot samlet set i kampen mod nye trusler som de sammen kunne bekæmpe med større styrke og for færre omkostninger.
De har vist sig utroligt dygtige til at gå i offensiven efter at fjenden er trængt ind over grænsen, men indgroede kulturer i de to respektive organisationer og hos deres medarbejdere forhindrer at de allierer sig om at opruste på fronter der kan forebygge fjendtlige angreb gennem afskrækkelse.
Et stærkt forsvar i tide koster sved og måske tårer - et svagt forsvar i utide koster ikke kun tårer, men blod på slagmarken - manglende rettidig omhu igen igen frister en lurende fjende.
Desværre tror jeg ikke de lytter til mig hvis de læser med her - de er måske ved at vinde aviskrigen - tænker nok som dig Kim - jeg mener imidlertid at I tager fejl set i det langsigtede perspektiv?
I øvrigt klapsalver herfra til Arriva - kan du ikke lige skippe mig et link til omtale at den jyske handlekraft? DSB har nogen succes med deres nye grønne containere på S-togs stationerne til trafikaviserne - blot har problemet med svineriet af trafikaviser stadig et helt uacceptabelt omfang.
Dem der virkelig svigter - det er driftselskaberne bag de de kollektive trafikmidler og kommunernes vej og park afdelinger - de skulle gå radikalt tilværks og lukke for adgangen til den åbne distribution i den kollektive trafik - det ville løse et kæmpe forurenings problem og viser trafikaviserne sig ude afstand til at udkomme på et grundlag af en anstændig distribution - ja så kunne vi måske få en fair konkurrence mellem betalings og trafikaviser på et grundlag af en anstændig distribution - husstandsomdeling, løssalg, virksomhedsdistribution etc.
Venlig hilsen
Danny Hedegaard |
|
| |
|
|
10.06-2007 | 23:00
af
Kim Nyberg
Danny,
Nu forholder det sig sådan, at Jyllands-Posten og Berlingske kørte hver deres gratisavis efter to forskellige parametre. Som du selv skriver, blev Urban lanceret for at tage brodden af metroXpress. Den som Jyllands-Posten lavede til at starte med, JPÅrhus+, var udelukkende målrettet en lokal aviskrig i Århus mod den lokale Stiftstidende. Så man kan sige, at på daværende tidspunkt, konkurrerede de to gratisaviser ikke direkte med hinanden.
Med den nye krig, den mod Nyhedsavisen, har du så ret i, at de er blevet konkurrenter mod hinanden på et fælles landsdækkende marked. Ja, isoleret set giver det et relativt lille underskud, men andre forretningsområder sørger for, at hele skibet forbliver sødygtigt.
Om Berlingske og JP/Politiken bør slå hattene sammen om én avis, kan man altid diskutere. Jeg tror blot ikke Berlingske har nogen intentioner eller sågar interesser i at lave noget sådant med deres nærmeste rivaler. At de tre aviser i forvejen sammen ejer Bladkompagniet, tror jeg er alt rigeligt for dem. Det vil absolut blive dagens helt store kioskbasker, om de gjorde det. Også selv om det blot handler om en gratisavis.
Nyhedsavisen siger ganske rigtigt, at deres mål er at få bidt så tilstrækkeligt meget i haserne på Berlingske Tidende, Morgenavisen Jyllands-Posten og Politiken, at det begynder at bløde. Inden lanceringen sagde Nyhedsavisen mellem linierne, at kunne de få nedlagt en eller flere af dem og selv overtage segmentet, ville det passe dem fortræffeligt. Men for det første skal vi huske på, at Nyhedsavisen er en gratisavis. De andre tre er betalingsaviser. Betalingsaviserne har generelt mere plads til grundig journalistik med baggrund og analyse, mens gratisaviserne pr. definition er skabt til det hurtige overblik. Der udskiller Nyhedsavisen sig ikke fra de øvrige gratisaviser på markedet.
For det andet, går den nuværende krig mest ud over regionale aviser, først og fremmest Fyens Stiftstidende, Århus Stiftstidende, Nordjyske Stiftstidende og JydskeVestkysten. Som jeg har beskrevet i min blog (se adressen ovenfor), er årsagen, at gratisaviserne har oprettet regionale redaktioner i lige præcis de nævnte områder. At borgerne kan få de lokale nyheder ganske gratis, gør, at færre gider købe en avis, for at læse tilsvarende nyheder.
Nyhedsavisen er derfor mere rettet mod de regionale betalingsaviser end de tre store landsdækkende, selv om de giver indtryk af noget andet. At målet så er at få de tre store til at lidt mere end pive, skal nok ses meget mere langsigtet. Men de får aldrig skovlen helt under de tre store, det er og bliver Nyhedsavisen alt for lille til. Desuden er de tre store aviser de grundlæggende kulturbærere på avisfronten, så der vil gå virkelig meget tabt, hvis de måtte dreje nøglen om på grund af en aviskrig startet af en gratisavis.
Jeg kan ikke give dig noget link til Arrivas politik, blot kan vi se det på vore kørelister om natten. |
|
|
|
|
|
|