Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt

BLOG:

Dans weblog
Poul for President?
7. maj 2008 18:21
 [3163 ]    [4 ]   Anbefal

I går skrev jeg en blog, der diskuterede Foghs muligheder for at blive EU s første faste formand. I dag blev jeg så ringet af op af en journalist fra et større dansk dagblad, som spurgte; "hvad med Poul Nyrup".

Et spørgsmål der af uforklarlige årsager næsten intet har fyldt i de danske medier.

Ret mærkværdigt når Fogh samtidigt ikke kan tage på weekendtur med fruen til Hartzen uden at det straks tolkes som en vigtig begivenhed med store implikationer for hans fremtidige jobmuligheder.

Andre steder har man Nyrup på nethinden.

Tag for eksempel den tyske avis Die Welt, der har nævnt Nyrup som mulig kandidat.

Eller her i EU-parlamentet hvor jeg ikke har tal på, hvor mange gange kollegaer har sagt: "bare vi kunne få Poul som president!

Når Poul tiltaler mange, tror jeg blandt andet, det skyldes, at han i sin tid som statsminister var meget aktiv på den europæiske scene og fik stor indflydelse på mange vigtige beslutninger herunder udformningen af Amsterdam-traktaten.

Den slags huskes. 

Dernæst hersker der stor respekt om Nyrups arbejde som formand for De Europæiske Socialdemokrater (PES).

Her har han skabt, hvad der reelt er den første velfungerende tværpolitiske partiorganisation, og som helt konkret betyder, at socialdemokratiske ministre fra hele EU i langt højere grad end tidligere nu koordinerer deres politik.

Dertil kommer, at der med Nyrup som formand for PES er ved at blive skabt en base af aktivister på tværs af Europa. Han har nemlig indført muligheden for, at det ikke bare er partiorganisationer fra de enkelte lande, der kan være medlem af PES, men også enkelte individer.

Det betyder, at det i dag er muligt for aktivister i alle EU s 27 lande at melde sig "under fanerne" som PES-aktivister. Det kan lyde som en lille ting, men symbolikken er stor.

Og det er der respekt for blandt europapolitikkere.

Så selv om det måske ikke er overvejende sandsynligt, at vi får "Poul for President", så er det bestemt heller ikke umuligt.......

Og hvor ville han dog være bedre end Fogh!

Send til
Debat  4
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
07.05-2008 | 19:37 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
07.05-2008 | 21:11 af Lars Nunnegaard
Nyrup ville ellers være kababel! :)
 
07.05-2008 | 21:27 af JBC3060
Det er faktisk flovt, at jeg ikke har tænkt på det tidligere. Det er en rigtig, rigtig go´ idé Dan.

(Og så behersker Poul flydende fransk)
08.05-2008 | 18:31 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl