Verdensnaturfonden har netop dokumenteret at EU s borgere bidrager til at CO2 udslippet i mange udviklingslande bliver større. Derfor skal de flotte skåltaler fra Europas ledere om vigtigheden af at USA og Kina gøre noget ved problemet, suppleres med at EU selv griber i egen barm.
Heldigvis har man også gjort en del allerede. Den såkaldte 20-20-20 plan tilsiger, at EU skal nedbringe udledningen af CO2 med mindst 20 procent og dække 20 procent af vores energiforbrug med vedvarende energikilder inden 2020. Men det er ikke nok.
Der er også behov for konkret lovgivning til at følge op på de flotte målsætninger. Vi skal for eksempel regulere bilindustrien meget bedre. Biler skal simpelthen kører længere på literen i fremtiden, og vi skal gøre alt for hurtigst muligt at få indført hybridbiler og brintbiler.
Desuden skal vi sætte langt skrappere krav til energieffektivitet, vi skal forske mere i vedvarende energikilder, vi skal have fly og skibstransport med i kvotehandelsystemet og så videre.
Der er nok at gøre og Verdensnaturfondens rapport minder os om, at vi har en forpligtigelse til at handle nu.