Æblet falder ikke langt fra stammen. Foghs søn har begået et hyldestsskrift om det forjættede land, som er blevet sablet ned af anmelderne, fordi fakta simpelthen var forkerte.
 
Det er egentligt ret beskæmmende, at den borgerlige tænketank CEPOS kan holde til at stå bag og lægge navn til sådan en omgang makværk som Henrik Foghs Amerikanske tilstande. Tænk, at man vil være bekendt at udgive en bog fuld af fejl blot for at få regnestykket om, at den amerikanske model er meget bedre end, at vi går rundt og tror.
 
Som Socialdemokrat er det selvfølgelig betryggende, at niveauet for de borgerligt-liberale analyser er så lavt. Men det er også lidt bekymrende. For det er jo ikke altid, at pressen er lige årvågen.

Faktisk tror jeg, at sønikke Fogh har arvet en af de evner, der så karakteristiske for far Fogh: Evnen til at lukke øjnene fast i overfor ting og forhold ude, der ikke passer ind i det sande verdensbillede.
 
F.eks når Anders Fogh nægter at forholde sig til ombudsmandens kritik af, at han nægter at svare på spørgsmål fra bestemte journalister eller hans stålsatte - og tilsyneladende bundærlige - tro på, at situationen i Sydirak er under hastig forbedring.
 
Sandheden er selvsagt at Fogh juniors bog "Amerikanske tilstande" tegner et helt forskruet billede af USA. Ikke at vi ikke kan lære noget af amerikanerne. Det kan vi da. Men at hævde at det skulle være et land med særlig stor social sammenhængskræft er totalt nonsens. Faktum er at ulighederne er enorme og at de blandt andet giver sig til udtryk i at en stor del af befolkningen lever uden nogen former for sygesikring.