"Lad være med bare at brokke dig over Dansk Folkeparti. Kom hellere selv med nogle forslag til, hvordan udlændingespørgsmål skal håndteres", har opfordringen lydt fra flere af dem, som har kommenteret min blog de sidste par dage.
Point taken. Her er min holdning:
Når mennesker flytter eller flygter på tværs af grænser, er det i sagens natur et grænseoverskridende problem. Denne simple erkendelse burde være udgangspunktet for, hvordan vi griber det an. Det er da også holdningen i resten af kredsen af EU-lande, hvor man jo har en fælles flygtninge- og indvandrerpolitik.
Men Danmark står udenfor.
Jeg mener, at vi - på tværs af det politiske spektrum i Danmark - burde være enige om at ophæve EU-forbehold på området og gå helhjertet ind i den europæiske udlændingepolitik.
Det er nu ikke lige det, der er på dagsordenen her i Bruxelles i dag. Jeg har møder i Budgetkontroludvalget det meste af dagen, hvor vi blandt andet skal diskutere nye regler for registrering af lobbbyister i EU.
Desuden skal jeg give et par intereviews til radio og TV om "året der gik i EU". Når jer er inviteret skyldes det nok ikke min høje status og kendte profil, men snarere at jeg har haft en finger med i spillet om REACH, som flittige læsere af denne blog jo allerede vil vide.