Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt

BLOG:

Dans weblog
75 år efter Hitlers debut...
30. januar 2008 18:28
 [1337 ]    [2 ]   Anbefal

I dag er det nøjagtigt 75 år siden, Adolf Hitler blev kansler i Tyskland. Det holdt vores leder i den socialdemokratiske gruppe i EU-parlamentet Martin Schultz en tale om på vores gruppemøde i dag.

Schultz mindede os om at fred og fordragelig er en skrøbelig tilstand i Europa - eller dvs. sådan har det altid været historisk. Lige nu er freden sikret af det tætte samarbejde i EU. Derfor er det umuligt at forestille sig væbnet konflikt mellem europæiske nationer. Det er unikt og det skal vi værne om.

Men husk - sagde han - fanatisme, racisme og forfølgelse af minoriteter, er endnu ikke udryddet!

Og det skal vi stadigt kæmpe imod.

Vi kan godt tænke; "hvordan kunne man dog vælge en mand som Hitler dengang", men også i dag eksistere der jo nazistiske partier i Europa.

Selv her i EU-parlamentet er der ekstremt højreorienterede kræfter som fx. Jean Marie Le Pen som jo negligere Holocaust.

Dagen i dag giver stof til eftertanke.

Send til
Debat  2
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
30.01-2008 | 19:13 af jørgen Koefoed
Hvis man var tysker og boede i Tyskland efter 1. Verdenskrig og frem til Hitlers magtovertagelse, kan man da godt forstå, at mange lod sig forføre til at stemme på Adolfen. Armoden, inflationen og arbejdsløsheden var kolossal!!  

Mange mener, at man kan takke EU for, at der ikke har været krig i Europa siden 1945. Jeg mener ikke, at EU kan tages til indtægt for freden - det er hel andre mekanismer, der styrer krigshandlinger - det ved socialdemokraten Martin Schultz alt for godt - men han ved endnu bedre, at det er et Fandens godt reklameslogan, det dér med EU og freden - så derfor slipper han det selvfølgeligf løs - endnu engang!
 
19.02-2008 | 01:51 af Andreas
Kære Dan Jørgensen & Jørgen Kofoed

Dan J - tak for et godt indlæg; det er vigtigt at påpege det altafgørende formål med det europæiske samarbejde.

Jørgen K

Du har to kommentarer til indlægget - hvor det ene er korrekt og det andet forkert.

1. Det er rigtigt at de socioøkonomiske forhold i Tyskland i 30erne kan forklare store dele af DNSAPs magtovertagelse i 33. Det er ikke tilfældigt, at der i de områder med størst arbejdsløshed, også var størst opbakning til Hitler.

Det er dog ikke en naturlov eller en undskyldning for et af de mest reaktionære regimer i historien nåede magten.

Til stor ros for Dan Jørgensen gamle parti, skal fremhæves indgåelsen af Kanslergadeforliget i 1933 der frembragte grundlaget for den moderne velfærdsstat. Stauning og Steincke gav Danmark den rette forbrødring i form af socialloven, og fjernede derved et grundlaget for, at Fritz Clausen og de danske nazister fik fodfæste i Danmark. Indførelsen af socialloven gav arbejdsløse danskere muligheden for selvopretholdelse under den massive recession, og de danske nazister blev derved overflødiggjort.

2. Din anden antagelse savner både argumentation og logik.

-A. Det er ikke korrekt, at der ikke har været krig i Europa siden 1945. Det burde være overflødigt at nævne, men borgerkrigen på Balkan sætter stadig sine friske spor i Europa. Ligeledes har flere væbnede konflikter i Nordirland, Spanien, Grækenland, Ungarn, Tjekkoslovakiet og fl. gjort sit, til at illustrere nødvendigheden af EU i verden. Konflikterne er øjensynligt svundet i takt med, at EU er blevet udvidet.

-B. At EU institutionaliserede freden i Europa er svært at anfægte, specielt når man ikke argumenterer for det. Det europæiske samarbejde fastlåste fra starten i 1952 Tyskland og Frankrig i et gensidig afhængighedsforhold. Med den løbende udvidelse har skabt fred og forsoning blandt EUs gamle krigere. Der er selvfølgelig også andre faktorer der har spillet ind, men EU er den afgørende ændring fra 1952 og frem. Om end der har været krig i Europa, har der ikke været krig mellem EU medlemmer.

Mvh Andreas
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl