Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Overgaards nytårstale for 2008

31. december 2007 00:25
Visninger  [1238 ]   Debat  [0 ]

Jeg vil igen indlede med at sende mine hilsner til det danske folk uanset deres opholdssted i verdenen. Vi har igen i år folk som tjener enten deres land eller et firma udenlands, hvilket er et offer at give.

En særlig tanke må gå til de danske soldater, som er tjenestegørende i Afghanistan. De gør deres pligt og mere til, men alle de andre NATO-lande som også skulle yde har valgt at nyde i stedet. De nyder frugten af den indsats vores tropper yder, når de smider kriminelle Taliban-medløbere ud fra by efter by med store menneskelige omkostninger. En opgave som godt nok udføres til perfekthed, men som er noget så forgæves når de andre landes tivoligarde ikke rykker ind for at holde fast på de byer, som er indtaget.

Jeg skrev sidste år at arbejde i udlandet ofte er ensbetydende med ydmygelse. Det så vi også i år, da vi måtte tåle at halv-kriminelle pirater fik kontanter ved kasse 1 ved at holde et skib som gidsel. Der er en risiko ved at forlade civilisationen og den risiko løber mange danskere hver dag. Jeg kan kun opfodre til at de gør op med sig selv om en eventuel gevinst er denne risiko hver, men når beslutningen er taget, kan vi som befolkning kun støtte op omkring dem og ønske at de kommer helskindet hjem igen.

Jeg opfodrede i min tale sidste år til at 2007 måtte komme til at stå i kommunikationens tegn, idet at jeg mente at der var brug for at kommunikere standpunkter, så vi alle ved, hvor at vi har hinanden. Men også fordi at alternativet til kommunikation let bliver vold og ødelæggelse.

Jeg fik mere ret end at jeg ønskede.

Nørrebro måtte tåle at produktet af vores kultur smadrede deres kvarter. Godt oplært af politikerne som netop ikke ville kommunikere, så reagerede de præcis som yderliggående religiøse kræfter ønskede – med vold og ødelæggelse. Biblens ord om ragnarok blev sandhed for befolkningen på Nørrebro. En befolkning som hver eneste dag kaster det ene seddelbundt efter det andet til teater, skuespil, film, opera og andet gøgl som kun er til glæde for et snævert udpluk af befolkningen sagde stop da endnu en gruppe, som spillede noget for de fleste uforståelig musik ind imellem bajerne, krævede kontanter på en knap så sofistikeret måde. Det kostede!

Men vi var ikke tilskuere til et opgør som forudsagt i Biblen. Det hele handlede om beskidt politik. Politikerne har hele tiden vidst at de unge udgør en ukontrollabel gruppe, som måtte provokeres til handling. Vi har en tradition for at lade tingene glide lidt ud af kontrol på embedsmandsniveau, så politikerne kan provokeres til lovgivning overfor bestemte grupper. Vi så det med rockerloven, hvor at der skulle raketudstyr på banen for at lave en rockerlov, når vi i forvejen med den eksisterende lovgivning kunne have etableret samme samarbejde mellem skattemyndigheder og politi, som vi efterfølgende har fået. Et sådan samarbejde blev opfundet tilbage omkring 1930, da de amerikanske myndigheder ryddede ud i Mafiaen.

Men måske var der nogen som ikke ønskede at bekæmpe rockerkriminaliteten før at vi havde fået nye love. Kritiske tunger i pressen har ligefrem antydet at nogle lod tingene stå til med vilje. Min tro på et retsstat forhindrer mig dog i at indtage den holdning. Hvis vi vender blikket mod Ungdomshuset, så må vi spørge os selv: Kunne vi have sparret befolkningen for disse prøvelser? Kunne vi have sparret de menige betjente på gaden for at være i skudlinien for brosten m.v.? Var vi ude for et gigantisk setup?

Nu har vi så ødelæggelser for et tocifret millionbeløb. Almindelige mennesker har fået skadet deres økonomi. Fru Evensen har fået sin grund og har fået luft overfor andre af de dårligdomme, som hun mener forpester denne verden. Vigtigst af alt har politikerne fået de unge under kontrol, så de kan forære dem et hus på deres præmisser. Pengene skal vi nok komme af med og det kostede som sagt kun det førnævnte millionbeløb at lære dem at bede pænt om pengene, hvilket set udefra måtte være hele formålet med denne historie.

Der var andre steder, hvor at vi kommunikerede mindre. Landet over så vi igen små grupper af unge leve deres eget liv, hvor at de uden rådgivning fra de ældre generationer stilles over de samme problemstillinger som mange voksne og derfor kommer til andre resultater med hensyn til menneskelige værdier. I stedet for at videregive resultaterne, som er udregnet over generationer, så mødes disse unge af en renvasket tavle. Som følge deraf tages der forkerte beslutninger. Beslutninger, som bliver fatale for deres medmennesker. En teenager på stoffer bliver til et uhyre. Vi taler ikke alene om sagen fra Aalborg. Der faldt dom i en sag fra Næstved, hvor tre unge kvinder kun tilfældigt slap fra at have slået en mand ihjel.

Det er let at blive forskrækket når sådanne sager bliver overskrifter. Det er nemt at falde i den grøft kræve hårdere straffe. Et par politikere faldt i denne grøft. Først havde vi Viborg-politikeren Søren Pape Poulsen, som foreslog at børn skulle i lejre. Derefter kom justitsministeren med sit forslag om at de i forvejen hårdt fængselsbetjente nu også skulle tage sig af børn.

Disse politikeres reaktion er ren panik. Det er et forsøg på at rette op på et problem i datid for ofrene mærker ikke forskel på hvordan at deres gerningsmænd bliver behandlet. Det er ej hellere afskrækkende for kommende gerningsmænd, hvad straffen bliver. De er for påvirkede eller marginaliserede til at fatte hvad der foregår omkring dem. Vi har gennem 20 år udviklet en retspraksis som består af mange små klap på hovedet efterfulgt af ordene ”slemme dreng/pige” efterfulgt af et spark i røven den 15’ende eller 16’ende gang. Sådan opdrager man ikke engang et dyr.

Hvis nogle læste hvad forskerne er kommet frem til i de senere år, så er det at menneskers hjerne først er udviklet omkring det 20’ende år. Der er med andre ord en grund til at vi over generationer er kommet frem til at myndighedsalderen er 18 år og ikke 12! Børn har vanskeligere ved at tænke langsigtet som voksne. De har med andre ord også vanskeligere ved at forstå den langsigtede konsekvens af en betinget dom. Der skal konsekvens til første gang. Det var derfor at jeg i løbet af året oprettede en ny webside, som hedder retsreformnu.dk

Der er fart på retsvæsenet, så dommene kan falde hurtigt og konsekvent. Men når man arbejder hurtigt, så er der også en risiko for fejl, hvis man har få ressourcer. Derfor må vi involvere flere mennesker i retsvæsenet og vi må indføre konsekvente afsoningsmetoder, som dog ikke ødelægger mennesker, hvis retsvæsenet skulle fejle og dømme en uskyldig.

Hvor skal de mennesker komme fra? I dag er det Tordenskjolds soldater og skal politiet som sheriffen i Le County stå nede ved døgneren eller tankstationen og stævne kunderne? Nej, for vi skal lære de unge op. Det skal være en del af en ungdomsuddannelse her til lands at de unge før at de bliver 18 skal tjene som jurymedlem ved en retssag med en anklaget under 18 år, før at de bliver myndige. Vi har værnepligt, hvilket er et paradoks for moderne krig kræver uddannede deltagere og ikke en person med et halvt års motion, men vi har ingen pligt til at yde sit med hensyn til at opretholde landets love.

Jeg appellerede til at 2007 blev et år, hvor at vi kommunikerede. Det virkede ikke. Derfor vil jeg bede om at vi vedtager at 2008 bliver et år, hvor vedtager at vi passer os selv.

Vi kan ikke redde verdenen. De slår hinanden ihjel og vores soldater ihjel i forsøget på at slå hinanden ihjel. Vi har store problemer herhjemme. Vi har en hel ungdomsgeneration rendende på gaden, som burde mødes med et kram og en kasse bajere, så timers undervisning i kultur kan få dem til at ligne vores forbilleder i rottehullet hvor at der kunne drikkes i alle scener uden at nogle virkede specielt beduggede.

Vi har nedslidt politikorps, et fængselssystem i konflikt med sig selv helt uden fangernes hjælp, et hospitalsvæsen som af sig selv harmoniseret sig ned til laveste EU-standard, en efterlønsordning som er en hån mod nedslidte borgere og formentlig mange andre steder hvor at det halter.

Vi har placeret os mellem to heste og lad os se det i øjnene. Vi får ingen tak for vores indsats i udlandet. Vi må prioritere, som det hedder så fint.

Det gør vi ved at vi hver især gør vores lille indsats for det nærmeste kvarter. Forældre til teenagere bør tage deres enkelte vagt en gang i kvartalet som natteravn. Vi husejere bør tage vores tørn i bestyrelsen for grundejerforeningen. Forældre til børn i diverse klubber bør stille som chauffører eller hvor at deres evner passer til behovet. Der er så mange områder, hvor at vi som borgere må slukke husalteret fra tid til anden og gå ud i samfundet, hvis dette skal overleve på sigt.

Det er både for vores børn og for vores egen skyld. Lad 2008 være året, hvor at vi passer os selv og redder vores fædreland, så Danmark igen kan blive et land, som flyder med mælk og honning.

Links: Reaktioner på diverse politiker-forslag:
Eksperter: 10-årige kriminelle hører ikke til på lukkede institutioner (Danmarks Radio)
Send børn på opdragelse (Danmark Radio)

Links: Jury-rekruttering:
Courts struggle to find jurors who will serve, July 30 2007 (The Montana Standard)
Ungdomsdomstolen (Forslag stillet på retsreformnu.dk)

Link: Tidligere nytårstale
Nytårstale for 2007

Del på Facebook
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Carsten Overgaard

Hvad der er sket indtil nu

Jeg er født i Herlufsholm sogn det herrens år 1966. Efter min tid på Kalbyrisskolen og senere Næstved Handelsskole, startede jeg i EDB-branchen i 1986, nærmere bestemt Poulsen Computercenter i City 2 - Taastrup. Ret tidligt specialiserede jeg mig i økonomi-programmer med hovedvægten lagt på Concorde produkterne. Jeg har taget hele Concorde XAL uddannelsen, inkl.. specialmodulerne Time/Sag, Materiale- og Produktionsstyring og Løn.

Sideløbende med mit arbejde har jeg taget merkonomuddannelserne i regnskabsvæsen og databehandling.

Da jeg var yngre og ikke havde familieforpligtelser og en 50 timers arbejdsuge, dyrkede jeg motionsløb og triathlon på motionsniveau. Bla. andet sad jeg i bestyrelsen for Næstved Triathlon Klub og var medlem af breddeidrætsudvalget under Dansk Triathlon Forbund i nogle år.

Jeg blev gift med jordens dejligste kvinde d. 18 november 1995 i Brønshøj kirke. I 1997 flyttede vi til Ølstykke.

Samtidig skiftede jeg side fra at være sælger på IT-markedet til at være køber i egenskab af at være IT-chef i Formula-koncernen.

5. oktober 1998 blev min datter - Charlotte Lykke Overgaard - født. Tre år efter - d. 24 april 2002 kom min søn Christian Walther Overgaard til verdenen.

Mod nye mål

Jeg er kommet til et punkt i mit liv, hvor jeg har nået alt. Jeg er i princippet mæt af dage. Men børnene er ikke fløjet af reden, så livet skal gå videre og derfor må man sætte sig nye mål.

De næste år vil være præget af at jeg vil arbejde for to ting:

  1. At skabe det bredest mulige valg af levne for mine børn. Jeg ved ikke med hvad og hos hvem de vil tjene, når de bliver voksne. Men for at deres muligheder skal være bredest vil jeg kæmpe for at blive boende, hvor jeg bor i dag, så de kan få adgang til de videregående uddannelsesinstitutioner i København.
     
  2. At gøre mig klar til efterlønnen så nedgangen i indtægten bliver så nemt som muligt. Med Microsofts beslutning om at nedlægge mit erhverv - XAL - ved udgangen af 2009, så må jeg forberede mig på at det kan blive vanskeligt at komme frem til pensionsalderen uden at måtte ophøre med at arbejde. Et skifte til et nyt erhverv kan komme på tale.

Så udfordringer er der nok af. Der er kun at komme i gang.

Indlæg | 17 | 18.203 | 39
Siden | 7. november 2007 05:35
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites