Mennesket er i stand til at gøre alt

Mennesket er i stand til at antage/tro alt.

MEN; Mennesket kan ikke forstå alt….

Det er et meget afgørende skel, mener jeg

Dette afgørende skel er en vægtig årsag til alle stridigheder, som mennesker kan finde på, mener jeg. Det være sig alt fra almene uenigheder til mord og krige.

De ting foregår uanset om der i et samfund er demokrati eller andet, andre styreformer, mener jeg.

Historien påviser temmelig klart at mennesket er i stand til at gøre og tro alt, mener jeg

Menneskets historie påviser også rimeligt godt at mennesket ikke forstår eller kan forstå alt.

Det er ikke en hån imod nogen eller noget at ville søge en mulig sandhed. Denne præmis gælder, uanset hvad slags teori der er tale om, mener jeg.

Det er sandsynligvis en ”fornærmethed” beroende på mulig ufornuft og mulig uforståelse, der vil påstå dette, mener jeg. Når mennesker mener/påstår noget er en ”hån” da kan nogle interessante faktorer iagttages, mener jeg

Sagt af; Mennesker der selv mener at have ”sandheden”  ?

Det er ofte mennesker med egen ”sandhed” der mener at andre er ”hånende” - mener jeg

Det er ofte mennesker med egen ”sandhed” der vil latterliggøre andre. - mener jeg

Det uanset hvad slags ”TRO” der er/kan være taler om, er pointen

Det peger på, forekommer det mig, at man i den henseende sandsynligvis ikke vil se andre muligheder end den ”sandhed” man selv besidder.

Det er værd at bemærke sig at tro og teori bygger på et fælles grundlag, nemlig antagelser – ”at antage er at tro”

Tro er langt den største ”årsag” til sandhed, som mennesket benytter sig af, mener jeg

Om dette så er af ældre dato såsom ”jorden er rund” eller ”hekseafbrændinger foran folket”

Eller det drejer sig om nyere historie er ganske underordnet.

Mennesket er på dette punkt rimeligt uforandret, der i at;  Mennesket kunne ikke forstå alt, det kan ikke forstå alt, hverken dengang eller nu, eller i overskuelig fremtid, for mennesket haver sine begrænsninger, mener jeg

Mennesket er derimod i stand til at tro alt som muligt sandt, både dengang og nu, er pointen

Der er bestemt intet ufornuftigt i tro, som sådan. En mulig ufornuft træder først ind, mener jeg, hvis et menneske vil gøre sin subjektive ”sandhed” til `sandheden' - altså til andres sandhed.

Mennesket har ikke ”patent” på sandhed, men det kan et menneske tro det har, fordi det selv vurderer noget som sandt, mener jeg

Da siger det ofte bl.a.  ” det er da indlysende” og ”jeg ved”

------------------------------- 

Arthur Schopenhauer;

Enhver sandhed gennemgår 3 stadier;

1. Først bliver det latterliggjort

2. Så bliver det modgået

3. Derefter bliver det betragtet som `indlysende'(selv evident)

A Einstein;

”Der findes to ting, som er uendelige: Universet og den menneskelige dumhed. Og når det gælder universet, er jeg endda ikke helt sikker.”

Søren Kierkegaard;

” Forstandighed: Thi det gjelder bestandigt, at ethvert Menneske kun fatter hvad han har brug for.”

------------------------- 

Epilog;

Mennesket tror det ved, men ved ikke at det tror. ?

Det er ikke ufornuftigt at ville søge sandhed, det kan være ufornuftigt m.m. - at `tro/antage' at man ”ved” at man har sandhed, mener jeg.

Der er ikke tosser og dumme mennesker, der er tossede og dumme tanker samt handlinger. De ord er muligvis skabt af/ benyttes muligvis af mennesker der ønskede / ønsker at hævde sig selv, da de Måske / sandsynligvis ser sig som bedre og deri ønsker at lægge en afstand til det mulige "tossede og dumme"  -mener jeg.

Mennesket er generelt set uvidende og uerkendende, mener jeg og erkender at således er jeg. Det betyder ikke at mennesker ikke har, kan opnå viden eller erkendelse, det betyder blot at der er ting mennesker ikke ved og ting mennesker ikke haver erkendt.

Formuleret således;

`Det' et menneske ikke ved er mennesket uvidende om. `Det' mennesket ikke erkender er mennesket uerkendende om."

Der er i det perspektiv, uvidende og uerkendende mennesker, hvilket leder til tanker som kan forekomme tossede eller dumme, samt andet.

Der er uforstandige og ufornuftige handlinger, afledt af tanker - vice versa, manglende omtanke eller afledt af instinkter/reflekser, som kan have udspring i  ubevidsthed / uerkendelse, uvidenhed, samt andet

Det jeg ved er at jeg ofte ikke ved - jeg tror ofte jeg ved, det erkender jeg

Sandhed som sådan har jeg ikke, jeg forsøger at gå imod noget muligt sandt. 

Det onde og det gode skabes af mennesket, mener jeg.

Det gode og det dårlige ligger i mennesket. Fornuft og ufornuft m.m. - råder i mennesket.

Jeg er ikke noget godt menneske -Jeg er ikke noget fornuftigt menneske - jeg er menneske.

På dette plan er jeg ansvarlig for mine tanker og handlinger. For;   Jeg tænker og jeg handler... erkender jeg

Mvh  Confucius