En blogger skrev; hvad er der blevet af sund fornuft ?

Der er ikke nogen sund fornuft, mener jeg ..

I I I I - hvor vi tramper, sagde musen til elefanten da de gik over broen ?

Det der kan være sundt for et menneske kan være usundt for et andet menneske.
Det et menneske finder fornuftigt kan et andet menneske finde aldeles ufornuftigt

osv.....

Der findes derfor muligvis reelt kun fornuft og ufornuft, forekommer det mig.

Den "sunde fornuft" forekommer mig at være en mulig selvisk/hovmodig fremstilling af det man selv mener er - "sundt"

Den "sunde fornuft" minder om "de gode gamle dage"
- ofte var de vist ikke  så gode ?

Dermed mener jeg at betegnelsen "sund fornuft" er en egobetinget, åndsbeslægtet betegnelse, der varierer over tid og fra menneske til menneske, fra gruppering til gruppering.

Mennesket ser ofte sig selv, mener jeg,  som et menneske med en sund fornuft og en god moral - hvilket kan være indbildning og i den henseende en mulig overvurdering af egne evner.

Om et menneske, eller 1000 mennesker kan mene at noget er fornuftigt, betyder ikke at det er fornuftigt, mener jeg

Således er min pointe at det er ikke fornuften der har forandret sig - det er menneskers indstilling til hvad der er fornuftigt, der har ændret  sig, mener jeg.

Hvad mener du ?

mvh  Confucius