Tanker om Gud og Tro..

metafysik ?

Himmel og helvede ligger i dig - du medmenneske

Se ind - da kan du se ud i guds rige, for guds rige er i dig.

Med dette mener jeg, at man må/kan erkende at være del af noget "guddommeligt"  forstået som noget der er større end en selv,  og at se ind i sig selv skal således i denne henseende ses som  at se ud i det skabte - universet, hvoraf man er en "macro" del, mener jeg

I min forståelse;

Her er Gud ikke defineret for hvem kan definere det evigværende , det altværende , det altfavnende ?

Det kan intet menneske, mener jeg, da mennesket har sine begrænsninger i forståelse og sanser.

Dermed anser jeg  Gud som et "frit begreb"  - åben for det enkelte menneskes tolkning.

En tolkning ?

Der er i både biblen og koranen, mener jeg, henvisninger til at et menneskes tro er en sag imellem mennesket og den mulige gud mennesket tror på, søger.

De henvísninger peger på mulig fortolkning, mener jeg

Man laver ikke sin private religion blot fordi man ikke tolker som andre, man holder da blot den forståelse af troen, som man mener er rigtig - detmed er dette et samvittighedsspørgsmål og et spørgsmål om eget ansvar for egne handlinger, mener jeghermed

Jeg har ikke respekt for hovmodige holdninger, der mener at de sidder med sandheden.

Antagelse

Jeg mener ikke at en mulig Gud overhovede  kan underlægges almene menneskelighe følelser og forståelser. For mig er Gud hverken god eller ond - kærlig eller hadende misundelig eller har behov for tilbedelse eller andet - det er som jeg ser det menneskelige træk.

Ser jeg på Gud i en logisk kontekst, da antager jeg at:

Gud er som universet, kloden og naturen - naturlig

Tilbedelse vs handling ?

Jeg kan af logiske grunde kun antage at (hvis) Gud - da er det på handling og ikke på tilbedelse , der dømmes Guds mulige væren ?

Jeg anser gud som en mulig logisk væren - en entitet, en universel kraft i en eller anden form.

Jeg tror ikke på de skrevne religioner som sådan, de er skabt af mennesker der i min forståelse lagde deres Gud en menneskelig form og taler om godt samt ondt, fordsi dette er begreber de selv fandt mening i - som mennesker.

Det betyder ikke at jeg afviser, disrespekterer religioner eller mener jeg sidder med nogen sandhed

Jeg disrespekterer ikke mennesker på tro -

jeg disrespekterer mulige menneskelige forståelser og mulige handlinger der kan relatere til mulig fanatisme eller andet

Dermed mener jeg at jeg disrespekter menneskers mulige handlinger  og meninger, hvis de for mig virker skadelige på andre mennesker og deres omgivelser

min tro ? - Jeg er agnostiker - jeg `ved` ikke - erkender jeg

Gå med fred - uanset hvilken tro du har - du medmenneske

Lev livet - Carpe Diem....    ;)

mvh  Confucius