Jeg sad og funderede, tankerne vandrede, da følte jeg noget.

Dette var ikke håndgribeligt - "det" sagde intet - talte ikke, dog følte jeg en ro - en tryghed - et nærvær af ånd. Mine tanker forandrede sig - blev varme og kærlige jeg havde været lidt harm og følte mig uforstået.

Mine tanker begyndte at inkludere Gud - jeg følte - jeg fornemmede denne varme - denne kærlighed - denne "væren" af ånd. som ud af intet begyndte disse at "sige" dette "tale - for sig selv" hvad "de sagde" er således her :

Prøv ikke at forstå mig - prøv ikke at beskrive mig - jeg er alt jeg er intet

Tilbedelse og huse fordrer jeg ikke - man kan ikke trække mig frem "om søndagen eller i faste ritualer og bønner"

Jeg er Troen - Jeg er håbet - Jeg er kærligheden

Mange tilbeder mig under mange navne - de mener det godt - de forstår dog ikke endnu Således er de kristnes "rigtige gud - penge"  Således er muslimers "rigtige Gud - lov"

Ingen af dem erkender mig for hvad jeg er - i er alle mine børn -jeg skabte jer

Jeg er ikke penge - for penge bunder i begær

Jeg er ikke lov - for jeg gav jer ånd og valget 

Jeg er kærligheden og ydmygheden er nøglen

jeg er i alle - det uanset status valget er - jeres - dit -----

Da sad jeg med en følelse -så stor - så kærlig - JEG kan kun -bøje mig og erkende det rigtige - det sande valget er mit - Dog sidder jeg og kan ikke forstå - mødte jeg - Gud ?

DET ved jeg ærligt talt ikke - dog ved jeg - at det jeg tænkte - er af "det sande" .Derfor føler jeg det nødvendigt at skrive dette.  Resten er op til den enkelte - Valget - det er jeres - dit eget.

Må i alle få en god dag - kærligheden  - den er der - vær ikke i tvivl om det

Med kærlig hilsen Confucius