Mary har roligt kunnet glæde sig til fødslen, for hun vidste, at hendes ønske om smertestillende ville blive opfyldt. Og når man er royal, er det en epiduralblokade, vi taler om. Det er den, der kræver en narkoselæge.
Af samme grund er det ikke noget, almindelige kvinder bare kan ønske, for så bliver fødslen alt for dyr for det offentlige.
En fødsel skal være vanskelig og meget langtrukken, og den fødende skal være helt udmattet, for at den slags kan blive beviliget. Ellers må man æde sine smerter med lidt lattergas og lokalbedøvelse. For i Danmark mener vi, man vokser gennem smerte. Det er noget med, at det moderlige urinstinkt frigøres i smerten, og den oplevelse vil jordemødrene ikke snyde en kvinde for.
Men Alexandra og Mary har heldigvis ikke ladet sig forføre af den danske primitive romantik. De kommer begge fra mere civiliserede kulturer, hvor man ikke mener, at kvinder skal lide. Så selvom de to prinsesser har haft ukomplicerede fødsler, har de begge fået ediduralblokade. Fordi det er en mulighed. Bagefter har det været sjovt at se jordemødre og læger for rullende kamera tale om metoden som en selvfølge, uden at de har følt, det gav forklaringsproblemer over for de mange kvinder, der ikke får den ønskede bedøvelse.
Derfor skal vi glæde os over den royale særbehandling. Fødslen gør nemlig Mary til meget mere end kun et stilikon. For når en sportstrænet og stærk kvinde som Mary, der uden titel ville være selvskrevet til at føde naturligt, vælger ikke at gøre det, så er det fordi, hun er en moderne kvinde, der ved at barnefødsler også kan følge med tiden. Når Mary kan få en rygmarvsbedøevlse, kan alle fødende kvinder selvfølgelig få det.