Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Willum Peder Trellund requiescat in pace

20. marts 2007 23:35
Visninger  [1939 ]   Debat  [0 ]

Jeg er sådan én, der altid bliver overtrumfet af andre, når jeg fortæller en eller anden sand historie fra mit virkelige liv. Hvis jeg lige har været forkølet og klager mig over det, er der altid en eller anden med en dobbeltsidet lungebetændelse eller en eksotisk tropesygdom. Hvis jeg fortæller om dengang en taxachauffør i Skopje tog røven på mig, er der en anden, der kan berette om dengang han var gidsel hos al-Qaeda. Hvis jeg fortæller om dengang jeg skvattede på cyklen, skal der nok være en overlevende fra Estonia til stede i selskabet.

På ét område plejer jeg imidlertid at have førertrøjen, og det er i kategorien ”oggenaler, jeg har mødt”. Der er ikke ret mange, der kan hamle op med Willum Peder Trellund. Han døde kort før jul, og dermed er det vist ikke for meget at sige, at Café Heimdal aldrig bliver den samme igen.

Café Heimdal ligger på det ydre Nørrebro (vi taler København her). Trods navnet er det et værtshus i den gamle stil, hvor øl koster under en tyver, og hvor enhver lalleglad feng shui-energi øjeblikkelig jages på porten af tung tobaksrøg, blippende spilleautomater og brunt i brunt i brunt. Her kunne man stort set altid være sikker på at møde Willum.

Han var let at genkende. En lille mand, pakket ind i en lidt for lille læderjakke og med strittende totter af hår og skægstubbe på et hoved med en alt andet end sund kulør. Det mest karakteristiske var dog hans hænder, eller rettere hans mangel på dem. I stedet havde han proteser. Den ene ville have været nogenlunde naturtro, hvis ikke det gummi, der skulle ligne hud, havde været slidt af nogle steder, så metallet nedenunder skinnede igennem. Den anden var en stålklo, der kunne gribe om ting som f.eks. en cerut. Ikke at Willum røg, men han spiste gerne cerutter. Faktisk tyggede han dem normalt bare, men hvis der sad andre ved bordet, ville han ikke sidde og spytte gennemsuttede tobaksstumper ud, og så slugte han dem i stedet. Hvis man spurgte Willum, hvad der var sket med hans hænder, sagde han, at ”dem havde han vinket farvel til”. Faktisk havde han selv savet dem af i en rundsav, da han var nitten.

Det er så her, man kunne forfalde til at tage anekdoten med sig ud i selskabslivet og overtrumfe andre, der tror, at de har mødt nogle sære individer, bare fordi de har en faster, der har været hos numerolog. Men Willum fortjener bedre end at blive trukket op af hatten som trumf i et af samtalekøkkenernes freak shows. Han var et begavet og fascinerende bekendtskab. Når resten af klientellet på Café Heimdal var ved at komme op og slås over en teknikalitet i en billardkamp, sad han – hvis han havde selskab af interesserede såsom undertegnede – og reciterede digte, egne eller andres. Hans stemme var normalt lidt tynd i det, men når han reciterede, fik den en mageløs klang. Han var en gudsbenådet oplæser, og hvis han brød ud i sang, lød det heller ikke værst. Jeg mindes engang i en sen og våd nattetime at have siddet og sunget den gamle vårvise In Vernalis Temporis sammen med ham (på latin, forstås). Det er den, som rådhusklokkerne i Århus spiller.

Tilbage i firserne fik han udgivet en samling digte. Den store litterære anerkendelse kneb det dog med, men kort før sin død blev det til endnu en samling, udgivet på det lille, idealistiske forlag tab&nar.

Han nåede også at blive foreviget i en elektronisk form, der giver eftertiden mulighed for at opleve hans oplæserstil. Det kan ses her.

Det er først for nylig, at jeg fandt ud af, at han var død. Der var en mindeaften for ham ude på Christiania, hvor jeg desværre ikke kunne komme. Men ønsket om at ære hans minde kan i det mindste levere en from undskyldning for et glas absint eller et forsøg på at prøvesmage sig igennem en brøkdel af alle de forskellige påskebryg, som det vælter ud med her i mikrobryggeri-alderen. Skål, Willum.
 

Del på Facebook
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
"Cegebe"? Det er sgu da ikke et ord. Nej, det er initialer, lavet om til ord, det er sådan noget, som belgiske tegneserietegnere gør.
Indlæg | 35 | 37.049 | 30
Siden | 2. februar 2007 12:31
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites