|
|
15.02-2007 | 11:24
af
Pestohest
Og det heddder ikke "flere nævninger", når man skal sige nævning i flertal som det ellers fremgik af Radioavisen i dag.
Det fik mig næsten til at skide i bukserne af raseri.. Næsten. |
|
| |
|
|
|
|
15.02-2007 | 11:27
af
Slet Tak
Og noget der virkelig pisser mig af, er når folk siger "på sigt".
Argh! "På sigt" eksisterer ikke.
Det hedder "på kort sigt" eller "på lang sigt".
Hvorfor har de fleste folk så svært ved at lære det? |
|
| |
|
|
|
|
15.02-2007 | 11:31
af
Groucho
@Pestohest
Det kan godt være det lyder mærkeligt, men langt den mest almindelig flertalsform for nævning er altså "nævningER", og den er helt legal. Så du må nok hellere fortsat holde peristaltikken under kontrol, hvis du hører den form! |
|
| |
|
|
|
|
15.02-2007 | 11:37
af
Groucho
@Rikke
Ja, jeg er helt enig. Selvom den svenske form "på sigt" næsten kan siges at have vundet hævd. Bl.a. gennem den intensive brug af formen i Folketinget. I øvrigt tror jeg næsten altid, at man mener "på LANG sigt", når man siger "på sigt".
@cegebe
Jeg havde det på samme måde som dig med "billigt", ind til jeg fandt ud af, at den oprindelig betydning af "billig" faktisk var "rimelig", og at ordet fik sin nuværende betydning ved, at man gik over fra at sige "billige priser" til bare at sige, at noget var "billigt".
Man bruger i øvrigt stadig den oprindelig betydning i udtrykt "ret og billighed".
At sige "billige priser" nu om dage må dog siges at være udtryk for usikker sprogbrug, for de, som gør det, kender antageligt ikke den oprindelige betydning. |
|
| |
|
|
15.02-2007 | 11:38
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
|
|
15.02-2007 | 11:42
af
Groucho
Mange siger at "værge sig" mod at gøre noget. Det hedder at "vægre sig".
Men man kan "værge for sig", hvis man f.eks. bliver angrebet. |
|
| |
|
|
|
|
15.02-2007 | 11:46
af
Pestohest
Jeg vil ikke acceptere det! Så nu er det officielt: Der er krig mellem Pestohesten og Dansk Sprognævn.
Det har jo ulmet siden "majonæse"-revolutionen for en del år siden. Jeg nægter at erkende - endsige acceptere - at en nævning kan få flertalsendelsen -er.
Ligesom jeg skriger indvendigt og dør en smule, når mennesker forklarer, at de "bedte om en tjeneste".
Når nu man bare er en sucker for et stærkt bøjet udsagnord. (For slet ikke at tale om modalverber... Mmmmmmm. Modalverber!)
Der må folkelig modstand til mod forgrimmelsen af vores sprog. Populistisk skal det være, så hvad med at lave en fraktioneret folkebevægelse, hvor man ved sin underskrift også skriver et eller flere ord eller vendinger, som man kræver afskaffet fluks?
Cegebes blog er en start. Grouchos nærvær et kvalitetsstempel :-)
Kærlighed til alle - blot ikke sprognævnet. Aldrig! |
|
| |
|
|
|
|
15.02-2007 | 12:00
af
Groucho
Tak for de pæne ord! Jeg kæmper gerne sammen med dig, Pestohest - noget af vejen!
For jeg tror altså, at nævningER har en meget lang historie, endda den længste i forhold til formen nævningE - selvom det kan lyde mærkeligt.
Mht. majonæse må man sige, at det ikke er et nyt fænomen. Andre franske ord som f.eks. chauffeur er blevet fordanskede, her til chaufør, og ikke så konsekvent som det norske sjafør.
Det engelske strike er også blevet til strejke, og tjekke i stedet for checke er også almindeligt, selvom jeg stadig har svært ved at kapere den.
Men hep for de stærke bøjninger, hvor man grov en grav osv.
Der findes i øvrigt vist flere folkebevægelser. Se f.eks. www.fiduso.dk ! |
|
| |
|
|
|
|
15.02-2007 | 12:09
af
Erik Willumsgaard
| yes yes yes, Yde. men stave- og slagfejl skal man ikke altså ikke gøre alt for at undgå i en onlinedebat. for vi kan jo ikke bruge flere minutter på at skrive et indlæg, vel! |
|
| |
|
|
|
|
|
|
15.02-2007 | 12:10
af
Groucho
| yes mr. Yde, jeg græmmes! |
|
| |
|
|
|
|
15.02-2007 | 12:21
af
Spidsborger.dk
Journalister har det generelt svært med endelser.
Ofte skrives der: Billig rejser, fornærmet tilskuere etc.
Den for nedadgående sproglige og grammatiske tæft hos de mennesker, for hvem sproget er deres levebrød her til lands, er bekymrende.
Måske journalistuddannelserne skulle overveje at lægge mere vægt på noget så oldnordisk som dansk grammatik, sprogforståelse og retstavning? |
|
| |
|
|
|
|
15.02-2007 | 12:25
af
Groucho
| Og så er der klassikeren med ord, som deles, men skulle være sammenskrevne. For der er jo forskel på en fad øl og en fadøl, en rød kælk og en rødkælk osv.! |
|
| |
|
|
|
|
15.02-2007 | 13:40
af
Anne Pihl Rasmussen
Helt ærligt venner. Verden ændrer sig, sproget ændrer sig. Og det er okay.
Vi siger næsten alle sammen "handler ind" selvom det engang hed "handler" eller "købe ind" osv osv. Sådan er verden, fremskridtet.
Kom med på vognen :-) |
|
| |
|
|
|
|
|
|
15.02-2007 | 14:06
af
Groucho
@Anne Pihl
Der er forskel på at bruge ordene på nye måder og så skrive direkte forkert som de nævnte fade øl og røde kælke. |
|
| |
|
|
15.02-2007 | 15:51
af
kongensfald
Det danske sprog skal forsvares, som den danske nation skal det!
Johanne |
|
|
|
|
|
|
15.02-2007 | 16:51
af
Peter Svarre
| "Handle ind" er jysk sprogimperialisme! Hvis vi giver efter for det her på djævleøen ender vi også med at tale om "midtbyen" og "banegården"... ;-) |
|
| |
|
|
15.02-2007 | 21:58
af
Rumleskaft
At bede om i datid skal jeg altid lige tænke over, fordi jeg har tilbragt en del af min barndom i Plagelse, og jeg tror altså, at det er en del af den vestsjællandske dialekten, udover at tale med stød (uhhh, det er lige så nakkehårene rejser sig), at fejlbøje verbet og sige "bedte om".
?
Men jeg handler og køber ind. |
|
|
|
|
15.02-2007 | 22:37
af
Frank Rasmussen
| Bare man i det mindste kunne blive fri for udtryk som "rimeligt dårligt" og lignende. |
|
|
|
|
|
|
15.02-2007 | 22:42
af
Pestohest
@ Rumleskaft
Måske er det en regional plagelse - for netop på Slagelse/Høng-egnen er jeg stødt på "bedte om" ved mangfoldige lejligheder - sammen med dobbeltstød på vokaler, så onsdag udtales O-onsda . Og mormor hedder Må-mór.
Det er også det sted i landet, hvor jeg oftest støder på spørgsmålet "nåh, hvordan går det så?", når man mødes og "ka du ha det!", når man skilles igen.
Det er et sært sted i verden. Jeg mistænker vandet i Tissø for at påvirke regionen.
Og Gambit: Nu rykker det! Jeg kan nemlig godt tælle og vi er (alleree) en, to, folkebeægelse mod sprognævnet!!
PS. Tillad mig at slå et slag for idiomordbogen.dk, som rare forskere har forsynet os med - søg på faste vedinger i det danske sprog. Nyttigt - eller bare et virkeligt godt tidsfordriv. |
|
| |
|
|
|
|
16.02-2007 | 13:14
af
Erik Willumsgaard
@Rumleskaft og Somerfield
Jeg synes det er lidt pjattet at "påtale" dialektale sprogfænomener som talefejl, ja det er faktisk udtryk for den sproglige forskelsbehandling, som med stor styrke er ved at kvæle dialekterne, som i Danmark har det sværere end i stort set alle andre lande, i hvert fald her inden for det germanske sprogområde. F.eks. hører man i Storbritannien, Tyskland, Norge og Sverige masser af dialekt i TV, Radio, i parlamentet mv., mens det er stort set udryddet i Danmark. Hvilket er begrædeligt, ja et stort kulturtab.
Læs i øvrigt videre herom på den tidligere debat:
http://avisen.dk/blogs/erik_willumsgaard/En-god-dag-for-de_2800_t_2900_-danske-sprog_2100_-111206.aspx |
|
| |
|
|
|
|
16.02-2007 | 15:07
af
Erik Willumsgaard
@Somerfield
Jeg bliver dig svar skyldig mht. det hårde d i f.eks. stadig. Jeg har selv brugt det. Og jeg tror det er dialekt. Men det kan også være én af den slags sproglige mærkværdigheder vi, der har vestjysk som modersmål, opfinder, når vi skal tale (en form for!) rigsdansk.
Lige som f.eks. med udtalen af ÆG. På min hjemlands dialekt udtales det EEK. Men når vi så begynder at udtale det på rigsdansk, kommer vi let til at vælge en udtale med blødt g, så det bliver til ææig, i stedet for det rigtige ÆÆG, med hårdt g, næsten i retning af det jyske k.
Men her må vi have nogle specialister på banen til at rede trådene ud! |
|
| |
|
|
|
|
17.02-2007 | 10:18
af
Erik Willumsgaard
Hej Somerfield
OKAYY! Vi plejer ellers at male os op i hver vore hjørner (udtales med tydeligt H på mit hjemlands sprog) i debatterne her på NA!
Ja, dovenskaben mht. at forstå folk, som taler lidt dialekt, eller med accent, eller endnu værre med norsk og svensk. Der skal intet til, før jyder og indvandrere bliver tekstet på fjernsynet.
I radioen i går hørte jeg en professor i nordisk fra Beograd Universitet udtale sig om situationen i Kosova. Han talte et udmærket og forståeligt dansk, selvfølgelig med lidt accent; men efter få sekunder fadede han ud og hans udtalelser læst op af korrespondenten Dag Halvorsen (som i øvrigt er nordmand).
Det er for slapt.
I øvrigt tak for din gennemgang af lydglidninger mellem sprog og dialekter. Noget som man kan blive ved at finde sjove paraller inden for i det uendelige. På vendsysselsk udtales k f.eks. som c på italiensk, noget i retning af tj, f.eks. tjark (kirke) og tjau (ciao). Ja, det er vist en længere historie..... |
|
| |
|
|
|
|
17.02-2007 | 10:31
af
Christoffer Bech
Det er også morsomt at konstatere, at rigsdansk hører til den lille eksklusive gruppe af sprog, som har efterhængt bestemt artikel (en stol, stolen) (bulgarsk er et andet) - mens jysk har den foranstillet (æ stol).
Jysk må også være et af de få sprog i verden, hvor man kan skrive en hel sætning, der udelukkende består af enkelte vokaler: A æ u o æ ø i æ å (jeg er ude på øen i åen).
Verden ville være fattigere uden jysk. Sproget, altså; vi klarede os nok endda, om også Lars Larsens sengetøj skulle forsvinde. |
|
| |
|
|
|
|
17.02-2007 | 10:40
af
Erik Willumsgaard
@cegebe
Ja, det er lidt mystisk med den efterhængte artikel.
Men bulgarsk og rigsdansk er dog ikke helt ene om fænomenet.
Og blandt alle jyske dialekter er det altså kun de vestjyske (af hvilke de sønderjyske udgør en særlig gruppe), som har den foranstillede bestemt artikel. Alle de østjyske, som f.eks. vendsysselsk har efterstillet, hvilket du f.eks. kan høre, når Niels Hausgaard synger.
Din jyske sætning er derfor kun gangbar på de vestjyske, men ikke østjyske, dialekter.
Men med efterhængt bestemt artikel har vi så:
- bulgarsk
- rigsdansk og alle andre danske dialekter pånær de vestjyske
- øvrige skandinaviske sprog og dialekter
- vistnok også islandsk og færøsk
De vestjyske dialekter skiller sig i øvrigt på et andet punkt ud fra de øvrige nordiske sprog og dialekter ved kun at have et køn, fælleskøn, en hus, en træ, en ko osv. Mens øvrige danske dialekter har tre (oprindeligt det mest normale) eller to (østjyske dialekter og rigsdansk). |
|
| |
|
|
|
|
17.02-2007 | 10:46
af
Groucho
| Hov, jeg begik en fejl mht. antal køn ved at skrive, at det er rigsdansk og DE østjyske dialekter, som har to køn, for det er ikke alle østjyske dialekter, som kun har to køn. Førnævnte vendsysselsk har netop tre køn, altså han-, hun- og intetkøn. |
|
| |
|
|
|
|
17.02-2007 | 10:48
af
Christoffer Bech
| Argh! Jeg må have boet i København for længe, når jeg uden videre lader vestjysk repræsentere jysk i almindelighed. Skam mig. Jeg er selv østjyde af fødsel og opvækst, og både jeg selv, familie og naboer har altid gjort som bulgarerne, når det kom til den bestemte artikel. |
|
| |
|
|
|
|
17.02-2007 | 10:58
af
Erik Willumsgaard
OK, Cegebe :-)
Der er i øvrigt det sjove ved nogle østjyske dialekter, nok mest omkring et sted mellem Århus, Randers og Hammel, at man bruger langt mere intetkøn end på de øvrige "kønnede" dialekter, f.eks. et kop, koppet.
PS: Jeg kommer selv fra Østjylland, geografisk set, men lige præcist så langt vest fra Vejle (15 km), at man har passeret sproggrænsen til de vestjyske dialekter. Denne grænse går i øvrigt fra Lillebælt et sted lige syd for Kolding Fjord og så skråt op gennem Jylland til Vesterhavet et sted mellem Vendsyssel og Thy. Så thymål er en vestjysk dialekt, mens vendsysselsk er øsjysk, og alle (de sønderjyske) dialekter syd for Kolding også er vestjyske. |
|
| |
|
|
|
|