I forbindelse med Zbig Rybczynskis The
Orchestra fik jeg lige i forbifarten nævnt en fremragende
absint, som jeg nød et glas af, mens jeg så filmen. Det
har måske gjort én og anden nysgerrig efter at finde ud
af, hvad det mon lige var, jeg ved den lejlighed fik gravet frem af
gemmerne.
Det er der såmænd ikke
noget hemmelighedskræmmeri ved. Den hedder L Artisanale og er
fremstillet i Pontarlier – den by i Frankrig, der var centrum for
produktionen af absint tilbage i de gode, gamle dage, hvor mænd
gik med høj hat og kunstnere skar ørerne af sig selv.
Baggrunden for dens tilblivelse er til gengæld en anonym
idealists vedholdende brud på amerikansk lovgivning. I disse
for vort land og vore allierede så alvorlige tider er det jo
sådan noget, der grænser til terrorvirksomhed.
For at forstå omfanget og
karakteren af denne kriminalitet, må vi lige være lidt
tekniske. Absint fremstilles af en neutral alkohol og en række
urter, hvoraf de vigtigste er malurt, anis og fennikel.
Fremstillingen sker ved, at disse urter trækker i stærk
alkohol – omkring 85 procent – i et døgns tid eller to.
Derefter fortyndes udtrækket til omkring 40 procent. Skulle
nogen få den vanvittige tanke at smage på dette udtræk,
vil deres mund omgående snøres sammen i de
vederstyggeligste spasmer. Malurt indeholder absinthin, som er noget
af det bitreste, som Moder Natur nogensinde har undfanget, og den
stærke alkohol sikrer, at det hele kommer med i udtrækket.
Det kan vi ikke ha , det skal faktisk ende med at blive en nydelse at
drikke det – og derfor skal udtrækket destilleres.
Det hældes i et dertil indrettet
apparat - på diverse dialekter kaldet alembic eller pot still , der består af en lukket kedel med et rør, der
løber igennem en vandkøler.
Der skrues op for varmen,
og da alkohol har et lavere kogepunkt end vand, er det det, der
fordamper først. I køleren fortættes alkoholen
atter, og voila – ud drypper næsten ren alkohol, der på
magisk vis har taget alle de gode smagsstoffer med sig og efterladt
de mindre gode i kedlen.
I stort set alle lande er der en eller
anden form for restriktion på det dér med at destillere
hjemme. I USA fortolkes reglen ret stramt – enhver procedure, hvor
der drypper alkohol ud af apparatet er forbudt. Det giver ikke helt
mening; idéen er, at folk skal betale afgifter af alkohol i
stedet for at lave det selv, men i forbindelse med absint er
udgangspunktet en neutral alkohol, der er helt lovligt indkøbt.
Staten bliver ikke snydt for noget, men det er en spidsfindighed, som
den amerikanske lovgivning ikke tager højde for. Den danske
ditto er i øvrigt uklar på det område.
Nå, men tilbage til L Artisanale.
Den er fremstillet af et kriminelt element, der har gået et
sted over i The Land of Opportunity & of The Free og hygget sig
med hjemmefremstilling af absint, og i den amerikanske
absint-undergrund fik han ry for at være én af de
bedste. En dag fik han så et tilbud, han ikke kunne afslå:
En invitation til at komme til Pontarlier og udfolde sit talent i
større skala, med de bedste råvarer.
Resultatet blev altså
L Artisanale. Det blev vist til nogle hundrede flasker eller
deromkring, og de blev udsolgt på et døgns tid. Jeg var
heldig nok til at få fingre i én, og den nyder jeg godt
af i skrivende stund. Nu kan man kun håbe på, at denne
amerikanske storforbryder finder til Pontarlier en anden god gang.
Jeg har faktisk hørt rygter, der kunne tyde på noget
sådant.