Hvad er et bord?

Det er nok, hvad de fleste vil kalde et dumt spørgsmål. Alle ved jo, hvad et bord er. Men lad os prøve at forestille os, at vi mødte en person, som rent faktisk ikke vidste det, og som skulle have det forklaret. Hvis jeg tog ham med hjem i min stue, kunne han få et par stykker af slagsen at se. Måske ville det få ham til at tro, at et bord er en plade af træ med fire ben under.

Så ville jeg tage ham med ud i mit køkken. Der er et bord, som ikke har nogen ben - det er skruet fast i væggen. Der er også et køkkenbord - det har heller ikke ben, for det ligger oven på nogle skabe.

Nå, ville han så tænke. Et bord er altså en plade af træ, et stykke over gulvhøjde.

Det passer bare heller ikke helt. Godt nok er alle mine borde af træ, men det er tilfældigt. Et bord kan være lavet af alt muligt - træ, glas, metal, plastic osv.

Nu er min gæst ved at forstå det. Et bord er en vandret overflade, et stykke over gulvhøjde, og det bruges til at stille ting på. Det er jo egentlig rigtigt nok. Men det samme kan man sige om en reol, et fjernsyn, et køleskab og en masse andre ting. Det ser altså ud til, at vi godt nok ved, hvad et bord er - men at det faktisk er ret svært at forklare nøjagtigt hvad det er, som gør det til et bord. Enten passer det ikke på alle borde, eller også passer det på en masse ting, som ikke er borde.

Hvad er en dansker? Ingen spørger nogen sinde, hvad et bord er, men mange er interesserede i at finde ud af, hvad det egentlig vil sige at være dansk. Man taler om “danskhed” og diskuterer, hvad det helt præcist er.

“En rigtig dansker er én, der kan sproget”. I så fald kan nyfødte børn ikke være danske, mens eks-prinsesse Alexandra på den anden side må være mere dansk end prins Henrik.

“En rigtig dansker er kristen”. Gad vide, hvor mange der var i kirke sidste søndag? Og var Gorm den Gamle i så fald ikke dansker?

“En rigtig danske spiser flæskesteg med brun sovs”. Der er nu nok en del vegetarer, der vil insistere på, at de også er danskere.

“En rigtig dansker går ind for demokrati”. I så fald var salig dr. theol. Johannes Sløk fra Århus Universitet ikke dansker.

Nej, man kan ikke definere sig frem til, hvad det vil sige at være dansk. Hvor sidder den der danskhed? Mellem ørerne eller udenpå? Det er ærlig talt et temmelig fjollet begreb, og det er svært at se, hvad det skal gøre godt for. Vi taler jo heller ikke om “bord-hed”. Når vi går i IKEA, skal vi ikke have en garanti for, at det, de kalder et bord, nu også har tilstrækkelig med bord-hed til at være det. Og ofte kan en stol, en omvendt ølkasse eller et trappetrin bruges til det, man ellers bruger et bord til - at lægge kabale på, stille en øl på, spilde kaffe på eller noget helt fjerde.

På samme måde er “dansker” noget, man kan være i nogle sammenhænge mere end i andre. Man kan sagtens være dansk, samtidig med at man er lige så knyttet til et andet land, hvad enten man er født i Pakistan og bosat i Nyborg, eller man er født i Herlev og bor det halve af året på Costa del Sol. Enhver har sin måde at være mere eller mindre knyttet til landet på, og ingen har patent på, hvad der er den rigtige måde at være dansk på. Det må hver enkelt have lov at afgøre med sig selv.