I forbindelse med en undersøgelse, som påviser, at over 50% af journaliststuderende på RUC ville stemme SF eller Enhedslisten, har ledende redaktionschef Jesper Friis fra Politiken, udtalt sig.

“Når journalister er på arbejde, adskiller de deres egen holdning fra deres job. De formår uafhængigt af deres politiske holdninger at være kritiske på de rigtige tidspunkter”.

Undskyld mig et øjeblik, men med hvilken kasket udtaler hr. Jesper Friis sig og hvilke erfaringer ligger til grund for hans ikke mindre end banebrydende hypotese, som i mine øjne, eller skal jeg sige fordomme, er baseret på, at manden tilhører selvsamme stemmekvægs stamme og derfor selvfølgelig ikke har i sinde at finde frem til den ild, som skaber røgen?

Min bare røv, om samtlige journalister arbejder ud fra et moralkodeks, som sætter objektiviteten i højsædet og fortrænger ego’ets eget univers af meninger, holdninger og værdisæt. Tværtimod skal der så uendelig lidt til, førend man har forplumret sit eget journalisthverv. Det kan være en lille skævvridning af en artikel, som vinkler en historie på en måde, som imødegår historiens faktualitet.

Man kan bare tage Christoffer Guldbrandsens såkaldte dokumentarfilm, “Den Hemmelige Krig”, hvor instruktøren selv, afstod fra at bruge et vidne, som han netop vidste IKKE ville konfirmere de informationer, som Guldbrandsen havde rekvireret. Dette ville jo i såfald, ikke understøtte Guldbrandsens på forhånd fremsatte hypotese. Et eksempel! Og hvis man formåede at grave dybere, sikkert blot et af tusinder.

Det er muligt, at den ledende redaktionschef fra Tøger Seidenfadens dagbog, med sin åndsnedværdigelse formår at stille sine læsere tilfredse. Men gudskelov man stadig tilhører den åbenbare minoritet af nyhedslæsere, som ønsker andet af sin dagligdag end rendyrket koncensus med ens eget verdensbillede.

Og det leder mig så tilbage til nonsens artiklen fra dagens Nyhedsavisen Afstanden mellem de rigeste og fattigste vokser, som netop må være skrevet, ikke for at oplyse, informere og gøre tingene gennemskuelige, men for at beholde læserne i en tilstand af trance om emnet, ulighed. Må jeg stilfærdigt påpege, at artiklen formentlig er skrevet af en journalist, som NETOP er påvirket af egne politiske holdninger og derfor vælger at vinkle indholdet i samme moment.

Hvorfor?

Læg mærke til, i sidste paragraf, at journalisten formentlig har tilgang til OECD undersøgelsen fra 2005, men alligevel vælger at tage udgangspunkt i egne fortolkninger af undersøgelser fra 1994-2000 og IKKE kommenterer OECD s EGNE konklusioner fra 2005 undersøgelsen. Herre Jemini!

Uligheden vokser under denne regering hører vi. Ja og det er 100% korrekt. De 10 procent rigeste og de 10 procent fattigste i befolkningen har oplevet indkomststigninger på henholdsvis 31,5 og 23,4 procent. Hvis man kun kigger på forskellen i disse tal, ja så stiger uligheden. Hvis man også forstår tallene, ja så bliver folk altså ikke fattigere af, at andre får større lønforhøjelser end mig.

I den seneste OECD rapport fra 2005 skrives der, at den største udfordring for Danmark for at kunne blive på toppen er:

"Det årlige antal arbejdstimer er blandt det laveste i OECD, og høje indkomstskatter er en medvirkende årsag. En fjernelse af topskatten eller en forøgelse af topskattegrænsen ville øge incitamenterne til at arbejde og kunne – som en del af en provenuneutral pakke – bidrage til en forbedring af den finanspolitiske holdbarhed."

"Produktiviteten kunne øges gennem mere konkurrence, specielt i den offentlige sektor. Omfanget af effektivitetsforbedringer i den offentlige sektor vil have betydning for, hvor meget det kan blive nødvendigt at trimme Economic Survey of Denmark, 2005 Vurdering af dansk økonomi, 2005 velfærdsstaten i fremtiden. Regeringen har arbejdet på at udsætte den offentlige sektor for mere konkurrence som en måde til at opnå sådanne produktivitetsforbedringer, men udviklingen har været langsom."

"Uddannelse og innovation er en del af løsningen. Fastholdelse af væksten i levestandarden vil kræve et højere uddannelsesniveau i arbejdsstyrken. Skolesystemet yder imidlertid ikke så meget, som det kunne, med de ressourcer der er til rådighed. En stærkere evalueringskultur ville hjælpe, lærernes kompetencer kunne udnyttes bedre, hvis de specialiserede sig mere, mangler i deres uddannelse bør afhjælpes og arbejdsgangene bør gøres mere fleksible."

Det ser ud som om regeringens allerede igangsatte initiativer forsøger at føre OECDs ord ud i livet!

OECD konkluderer i deres 2005 rapport:

“There is virtually no poverty when considered over a full lifetime”.

Flot journalistik!!!