Tak fordi at David Trads trods alt ville forsøge at forsvare sig mod Lykketofts velrettede kritik af Nyhedavisens dækning. Jeg havde dog håbet at hans svar ville have været lidt mere gennemtænkt. Her er mine kommentarer til hans punkterne i hans replik, punkt 10 og 11 er de punkter i Lykketofts kritik, som Hr. Trads ikke evnede/ønskede at svare på:
1. Nej det er sørgeligt at Trads ikke kan
adskille at det var en folkeretsjurist og ikke DR selv der mente at der var
basis for en rigsretssag. Trads skriver at ”Det er DR s øverste ledelse, der er
ansvarlige for alt, der sendes i DR” og det er naturligvis korrekt, men det er
altså ikke det samme som at DR skal dele alle de holdninger som interviewede personer
i deres dokumentarprogrammer fremkommer med. At påstå dette er jo direkte
idiotisk. Som Lykketoft korrekt skriver så stiller dokumentarfilmen spørgsmål
til om Folketinget er informeret korrekt. Hvorvidt dette er tilfældet vil kun
en omfangsrig undersøgelse, som regeringen nægter gennemført, kunne svare på.
2. Jeg er egentlig enig i at dokumentarfilmen
beskylder forsvaret for at have udleveret fanger mere end 2 gange, men
nøjagtigt hvor mange gange det er sket har på ingen måde væsentlig indflydelse
på filmen, om end det ville have styrket troværdigheden hvis den blot havde
sagt ved flere lejligheder i stedet for rutinemæssigt, men uanset hvordan man
vender det er det nede i flueknepperafdelingen.
Og uanset hvor mange forbehold Hogan tog
for om det nu var 5 eller 6 gange han havde set danske soldater aflevere
fanger, ændrer det på ingen måde på at han har sagt det, og at forbeholdende
selvom Trads adskillige gange ynkeligt har prøvet at få det til at betyde noget
andet, udelukkende drejede sig om antallet.
3. Nej enhver der ser dokumentarfilmen
med bare nogenlunde objektive øjne, vil vide at det ikke spiller nogen central
rolle i filmen. Den eneste grund til at det overhovedet blev til en sag var at
Helge Adam Møller afviste at soldaterne bar flag, og derved kunne miskreditere
filmen. Ja Helge Adam Møller ville endda melde DR til pressenævnet som følge af
dette. Efterfølgende kom Søren Gade også til at insinuere kraftigt at
soldaterne, ham bekendt ikke bar flag. Som bekendt er det jo for længst bevidst
at mange soldater bar flag, om de alle sammen gjorde det er fuldstændigt ligegyldigt,
pointen er som Lykketoft rigtigt fanger at regeringens forsøg på at
miskreditere filmen totalt mislykkedes.
4. Nej dokumentarfilmen beviser ikke
endegyldigt at de afghanske fanger blev tortureret, det påstår den i øvrigt heller
ikke, men den sandsynliggør det ganske udmærket. Både vidneudsagn fra fangerne
samt tilhørende oplysninger fra Amnesty International og FN, peger meget
kraftigt i retning af at tortur har fundet sted. Herudover Hogan der forklarer,
hvordan man bruger metoder, der uanset Hogans benægtelse heraf, klart overskrider
Geneve-konventionen. Selvom Simon Andersen hårdnakket påstår noget andet så
siger Hogan også i dokumentarfilmen, at han ikke har erfaringer med tortur.
Under alle omstændigheder vil det være nødvendigt med en tilbundsgående
undersøgelse, som regeringen nægter, for at få endegyldige beviser for om de
pågældende fanger blev tortureret.
6. Så vidt jeg husker fra filmen så var
det en forudsætning for krigsdeltagelsen at Geneve-konventionen ville blive
overholdt, og derfor er det efter min mening mindre væsentligt, hvilken
formulering Fogh efterfølgende har valgt. Spørgsmålet om hvor meget regeringen
vidste mht. anvendelse af tortur / brud på Geneve-konventionen, er som jeg
tidligere har nævnt under pkt. 1, noget kun en undersøgelse kan svare på. Et centralt
spørgsmål i den forbindelse er hvor naiv en regering har ret til at være? Jeg
husker i hvert fald tydeligt at der var meget debat allerede dengang USA meldte
ud at de ikke havde tænkt sig at behandle fangerne som krigsfanger og Guantanamo
blev åbnet.
7. Nej forsvarsministeriets oplysninger
var på ingen måde præcise eller fyldestgørende. §20 spørgsmålet var en
forespørgsel om oplysninger om hvorvidt der var taget krigsfanger henholdsvis
tilbageholdt fanger, om der var overdraget fanger, og hvad der efterfølgende
var sket med eventuelle fanger. Jeg skal ikke gøre mig klog på om der var tale
om tilfangetagelse af krigsfanger eller blot en tilbageholdelse, men det står
efterfølgende fuldstændigt klart at der er fundet overdragelse af fanger sted
og denne overdragelse ikke er nævnt med et ord i besvarelsen af §20
spørgsmålet. Med andre ord kunne man som læser af §20 spørgsmålet kun tro at
der ikke var fundet fangeoverdragelser sted. Lykketoft har derfor ret, når han
skriver at regeringen først langt senere, fremkom med oplysninger om at fanger
var blevet overdraget til amerikanerne. I bedste fald har regeringen givet
ufuldstændige og misledende oplysninger til folketinget i værste fald har den
bevist løjet.
9. Jeg kender Trads godt nok fra sin tid
som chefredaktør for Information til at jeg ikke kunne finde på at anklage Nyhedsavisen
for blot at være regeringens rygklapper. Jeg kan dog godt forstå hvis nogen der
kun har fuldt Nyhedsavisens dækning af ”den hemmelige krig” kunne få den tanke.
10. Jeg forstår godt hvorfor Trads ikke
forholder sig til Lykketofts kritik af ”Frank Aaen historien”.
11. Jeg forstår godt hvorfor Trads ikke
forholder sig til Lykketofts kritik af ”DRs troværdighed internetafstemning historien”.