JyskeVestkysten skriver i dag:
"Dansk Folkeparti (DF) skal i byretten, anklaget for at overtræde to DF-medlemmers foreningsrettigheder i forbindelse med eksklusionsbølgen i kølvandet på partiets årsmøde i 2006.
Brian Jensen og Ena Skræp, tidligere amtsformand og tidligere amtskasserer i Sønderjylland, har fået bevilget fri proces til at anlægge en civilretssag i Københavns Byret i januar. Her vil de tvinge Pia Kjærsgaard og co. til at genoptage dem som medlemmer".
Du kan læse hele artiklen her: http://www.jv.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20071007/INDLAND/710060394/1012
Det bliver spændende at se om Pia K. nu bringer denne sag op fra Folketingets talerstol? Man kan jo sige medlemmerne virker truende, når de vil slås for deres medlemsrettigheder i Københavns Byret, selvom de kommer fra Sønderjylland.
Jeg glæder mig til at høre fra hende, at nu bliver hun forfulgt af landets domstole ;-)
Det rejser også nogle spændende perspektiver, hvis DF dømmes til at genoptage sagsøgerne, så kan Pia K. ikke længere ekskludere medlemmer, der er uenige med hende.
Det kan medføre en opposition i DF mod de tre reelle magthavere i DF med Pia K. i spidsen, hvilket jeg tror vil være gavnligt for folkestyret. Indtil nu er modstanderne blevet ekskluderet som skadelige for DF. Man får tanker hen mod Sovjetrepublikken, hvor man sendte sine modstandere til fangelejre i Sibirien!