Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Hvad er er lønnen steget?

28. august 2007 10:40
Visninger  [3092 ]   Debat  [9 ]

Er lønnen steget mest i den offentlige sektor eller den private sektor?

Indtil videre er finansministeren kommet med nogle tal, der fremmer hans sysnpunkter som offentlig arbejdsgiver. Bendt Bendtsen kommer med tal der argumenterer for hans skattepolitik. De offentlige organisationer undsiger de tal finansministeren kommer med. Dansk Industri bakker om om lønkommision, der skal grave i lønudviklingen mellem de forskellige områder i Danmark.

Det problem jeg ser er, at parterne har et forskelligt historisk udgangspunkt i løndannelsen og det rettes ikke op med procentuelle lønstigninger det enkelte år.

Men der skal ved overenskomstforhandlingerne ske regulering af lønnen, så det svarer til arbejdets indhold. Den opgave er forsømt i mange år, så derfor er der behov for en omlægning af løndannelsen i det danske samfund.

LO, FTF og arbejdsgiverne har i alt for mange år givet lønstigninger via procentsatser. Der er behov for en reel omjustering af lønnen, så der gives både for kvalifikationer, nedslidning, fysiske krav og fagligt indhold i jobbet.

Det nye i mine tanker er, at der skal ske betaling for nedslidslidningsrisikoen, som for eksempel gør, at en slagteriarbejder er færdig på arbejdsmarkedet i en alder af kun 45 år.

Tilbage til mit indledende spørgsmål, hvad her lønudviklingen været i årene fra 2001 til 2007?
Kilde: Danmarks Statistik (Tal i %)

År                     Transport/post       Offentlig          Industi       Byggeri
2007                  4,3                      3,4                  5,5            13,0
2006                  3,6                      3,5                  3,7            13,7
2005                  1,7                      2,6                  1,8            10,1
2004                  3,8                      4,7                  -2,4           -0,9
2003                  1,1                      2,4                  -0,9           -2,3 
2002                  2,8                      5,0                  0,3            0,3
2001                  4,4                      4,0                  3,0            3,4

Hvis vi tager udgangspunkt i lønnen fra 2000 og sætter den til index 100, uanset hvilken løn den enkelte medarbejder oppebar i år 2000, så mener jeg vi kan få en målestok for lønudviklingen i perioden 2001 til 2007:

Løn index: (Forbehold for konjuktur udvikling)
År 2000           100                         100                100         100
År 2007           123,8                       128,6             111,3      142,0  

Lønindex 1996 - 2007 - (Kilde: Danmarks statistik):

Privat sektor:
Transport/post     146,1
Byggeanlæg        149,3 
Industri Metalfag  150,9

Offentlig sektor:     
Undervisning       144,3
Administration     149,0
Foretningsserv.    155,5

Man kan se ud fra tallene der er tabere inden for såvel den private som offentlige sektor. Lærerne og transportarbejderne er taberne i lønudviklingen.

Det er så mit spørgsmål  - skal vi ukritisk føre disse lønforskelle videre procentuelt?

  

Del på Facebook
28.08-2007 | 12:27 af Jørn
Kære Flemming

Når du skriver:

"Det nye i mine tanker er, at der skal ske betaling for nedslidslidningsrisikoen, som for eksempel gør, at en slagteriarbejder er færdig på arbejdsmarkedet i en alder af kun 45 år."

så er det jeg må sige, at der er meget godt og meget nyt i dine tanker, men desværre er det nye ikke godt, og det gode ikke nyt!

Slagteriarbejderen indgår i et akkord-system, og er det rimeligt at en slagteriarbejder slider sig op, for at opretholde en høj løn, for derefter ligge skatteyderne til byrde, når han/hun skal have førtidspension pga. opslidning?? Det synes jeg for eksempel ikke!!

At lærerne er sakket bagud, skyldes alene at de, som du angiver, er startet høj - men det er gamle nyheder. Mener jeg lærerne skal have højere løn? Nej, det mener jeg ikke - med mindre de indfører stempelure, og faste arbejdspladser på skolerne til dem mhp opgaveretning mv. Lærerne er den befolkningsgruppe som har den mindste arbejdstid ift. deres løn!! For at sige det ligeud, så har lærerne verdens korteste arbejdstid, men med Anders Bondo i spidsen, har de fået dig med på deres flæberi. Muligt at nogle af lærerne skal forberede sig til undervisning og lære nye undervisningssystemer, men det er alene de yngste og mest uerfarne lærere. De ældre har det RIGTIG fedt! Du kan jo se hvor mange skolelærere der har rigeligt tid til kommunalbestyrelsesarbejde, folketingsarbejde mv. mv.

Så JA! Vi skal føre lønforskellene videre procentuelt!!

En politiassistent kan altså ikke forvente at skulle tjene mere end i gennemsnit 31.000 pr. måned, når han samtidig får betalt arbejdstøj, alene har en 4 årig ELEVuddannelse(!), og samtidig henter 90% af sin fuldtidsløn hjem i tjenestemandspension!! Det er muligt at han har et arbejde der af nogle betragtes som farligt, men han har jo altså også både knippel, peberspray, pistol og maskinpistol som kompensation!!

Hvordan måler du iøvrigt "nedslidningsrisiko"?? Når højtuddannede ledere holder op, er de også nedslidte. Jeg har en kone som er offentligt ansat chefkonsulent - hun har 200 timers afspadsering som hun ikke aner hvordan hun skal få afviklet - hvis hun senere går ned med flaget, falder hun så ind under din "nedslidningsrisiko".

Der er kun eet eneste kriterium for løndannelsen, og det er uddannelse!! Så lad dem med de længste uddannelser få de højeste lønninger - det er dem som får hjulene til at rulle her i samfundet. Ikke de overforkælede SOSU er, sygeplejersker, politifolk eller folkeskolelærere!!!
 
28.08-2007 | 12:32 af Jørn
Pointering:

Min pointe med slagteriarbejderen er, at han/hun selv vælger at indgå i et akkordsystem, med det formål at opretholde så høj en løn som muligt!

Hvis man abrejder langsomemre, får man derfor mindre i løn. Det burde jo få slagteriarbejderne til at forlange faste timelønninger - men jeg erindrer ikke, at det krav nogensinde har været luftet, netop fordi slagteriarbejderne så fordelene i systemet.

Derfor kan de ikke forvente min forståelse for, at de, når de er slidt ned, sidder og hyler over de forhold, de selv er skyld i!!
 
28.08-2007 | 14:28 af Flemming Bjerggaard
@Jørn

Jeg kan se du står for synspunktet - der skal ingen ændringer ske i lønstrukturen, samtidig gør du dig til talsmand for uddannelse er den eneste faktor der skal danne baggrund for udbetaling af højere løn. Ret mig, hvis jeg har misforstået dit indlæg!

Jeg anerkender slagteriarbejderen måske ikke er det bedste eksempel - hvorvidt om han har akkordløn frivilligt - det skal jeg ikke her kunne afgøre, men jeg tror, at han er nød til at acceptere akkordløn, for at han kan få arbejdet?

Jeg kunne istedet for have brugt SOSU medarbejderen på plejehjemmet, postbudet i Post Danmark, murerarbejdsmanden på byggepladsen o.s.v.

Min pointe var bare, at lønsammmensætningen i højere grad end nu bør og skal afspejle erhvervsrisikoen, fremfor alene uddannelsen. Ellers tror jeg det bliver svært at rekruttere medarbejdere til det hårde fysiske arbejde, men markedsmekanismen vil måske rette op på løndannelsen?

Dine betragtninger, citat: "Ikke de overforkælede SOSU er, sygeplejersker, politifolk eller folkeskolelærere!!!citat slut - betragter jeg som en morsomhed!
 
 
28.08-2007 | 14:33 af Lars Nielsen
De vilde strejker og diskussionen er "fis i en høstak", de offentligt ansatte har overenskomster - akkurat som deres privete ditto.

Overenskomstforhandlinger er som bekendt noget man for det meste er to om at afgøre, og når man er enige og overenskomsten vedtaget på begge sider for 1,2 eller 3 år - så må man stort set holde kæft i perioden.

Det er i hvert fald det rette fora hvor diskussionerne hører hjemme, og ikke i vilde "BUPL pædagok-strejker", eller ditto "FOA sosuhjælpere" og "politibetjente" etc.
 
 
28.08-2007 | 14:38 af Flemming Bjerggaard
@Jørn

Du stillede spørgsmålet: Hvordan måler du iøvrigt "nedslidningsrisiko"?? Når højtuddannede ledere holder op, er de også nedslidte. Jeg har en kone som er offentligt ansat chefkonsulent - hun har 200 timers afspadsering som hun ikke aner hvordan hun skal få afviklet - hvis hun senere går ned med flaget, falder hun så ind under din "nedslidningsrisiko". Citat slut.

Nedslidning er for mig - at medarbejderen af den ene eller anden grund ikke kan varetage sit arbejde frem til pension alderen indtræffer.

Årsagerne til nedslidning kan være:

Stress relateret.(Din kones situation)

Ensformige, gentagne arbejdsbevægelser (Den berømte slagteriarbejder eller bager)

Løfteskader i forbindelse med hårdt arbejde.

Hårdt fysisk arbejde.

Der kan nævnes mange andre årsager.
 
 
28.08-2007 | 14:55 af Flemming Bjerggaard
@Strangelove

Mit indlæg går ikke på emnet overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, så dit indlæg er ikke relevant i den sammenhæng.

Indlægget går på løndannelse i perioden 1996 til 2007 og mine betragtninger om en fremtidig løndannelse.

Jeg er ikke uenig med dig i synspunktet om overenskomstforhandlingerne foregår ved tidspunktet for overkomstforhandling og ikke ved politiske indgreb eller utidige overenskomstridige strejker.

[Remove this Comment]
 
 
28.08-2007 | 14:59 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
28.08-2007 | 15:32 af Flemming Bjerggaard
@Bitten2

Jeg tror "markedet" vil rette på det. Politikkerne kan ikke længden stiltiende acceptere overflytning fra eget regi til vikarbureauer med de skred der sker i lønforbruget. Derfor tror jeg de kommende lønforhandlinger fører til en bedre løn og dermed fastholdelse af medarbejderne.
 
 
28.08-2007 | 15:42 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Flemming Bjerggaard

Mine data:
Flemming Bjerggaard
6823 Ansager

Kontakt:
Mobil:
+45 22132845
E-mail: bjerggaard@pc.dk
Web: http://www.bjerggaard.dk

Ansat i Post Danmark - Esbjerg V. Postkontor - i alt for mange år.

Jeg har deltaget i politisk arbejde i mange år, men nu nøjes jeg med at skrive her.
Jeg har deltaget politisk arbejde bestyrelsesarbejde.

Jeg blev valgt til kommunalbestyrelsen i Bramsnæs kommune i 1998. Fratrådte efter kort tid, da jeg flyttede til Varde i Jylland.

Deltaget i fagpolitisk arbejde i årene 1985 til 1998 samt 2001- 2004, nu er jeg "selv valgt pensionist" fra det fagpolitiske arbejde.

Intet er for stort til ikke at skrive om det. Intet er for småt til ikke at beskæftyige sig med det;-)
Indlæg | 23 | 23.243 | 111
Siden | 18. juli 2007 11:45
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites