Hvis nogen skulle forfalde til at lytte til regeringens evindelige mantra om hårdere fængselsstraffe, så bør de gå ind og se den nye danske fængselsfilm ”R”. Ja faktisk burde tidligere justitsminister Lene Espersen og alle de andre straf-strammere tvinges til at dele de indsattes vilkår i blot nogle få dage. Så ville den populistiske pibe nok få en ganske anden lyd.
For sjældent er dagligdagen i fængslerne blevet beskrevet så råt og uglamourøst som her. Det virker – næsten – som dokumentarisme, og er det på sin vis også, eftersom stort set alle roller er besat med ægte fængselsbetjente og fanger.
Undtagelsen er Pilou Asbæk i sit livs rolle som Rune, der ankommer til Horsens Statsfængsel (taget i brug igen til lejligheden) for at afsone en dom på to år. Og knapt har fængselsportene sænket sig, før han lærer, hvad det vil sige at være nederst i hierarkiet uden andre muligheder end at lade sig underkaste de andre fangers luner og forsøge at arbejde sig opad.
Det lykkes også for en stund. Men ingenting er sikkert i denne ”Fluernes Herre” bag tremmer, hvor alliancerne skifter hurtigere end man kan blinke, og hvor man aldrig ved, hvornår man bliver gennembanket eller får serveret skoldende ”morgenkaffe” lige i ansigtet.
Med ”R” har Danmark fået sit helt eget og meget overbevisende bud på fængselsgenren. Og også en ny mandlig stjerne. Pilou Asbæk spiller ikke bare rollen som Rune med alle dens mange facetter fra paranoia og angst til benhård beregning og små glimtvise håb. Han ér Rune med hud og hår i de knap 100 minutter, som filmen varer. En 110 procent troværdig præstation i en rolle, der uden tvivl har kostet mange ressourcer.
Filmens andet stærke kort er det debutterende instruktørpar, dokumentaristen Michael Noer og manuskriptforfatteren Tobias Lindholm. Sidstnævnte har også skrevet manuskriptet til Søren Vinterbergs ”Submarino”, og på en måde er begge film udtryk for den samme trøstesløse utra-socialrealisme. ”R” virker i hvert fald gennemresearchet ned til mindste detalje og oser af en sjælden autencitet, hvor alle replikker falder fuldstændig mundret.
Endelig vinder ”R”, fordi den vækker til eftertanke. Selv om den er voldelig, er der på ingen måde tale om glorificering af volden som i f.eks. ”Kill Bill” eller ”Kick-Ass”. Volden er lige så truende og beskidt, som den uden tvivl er i virkeligheden.
Og man kan stille spørgsmålstegn ved et samfund, som dømmer folk for at have overtrådt dets love, men samtidig straffer dem ved at putte dem ind i en verden, hvor lov og ret er sat totalt ud af kraft. Man kunne unægtelig få den tanke, at det er et helt bevidst politisk valg, at der skal herske den slags forhold i fængslerne.
Så nej, muntert er det ikke, men flot filmkunst og en nødvendig film.
”R” - 99 minutter - Danmark - Instruktør: Michael Noer og Thomas Lindholm - medvirkende: Pilou Asbæk, Roland Møller, Jacob Gredsted, Kim Winther m.fl.