Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Tom Cruise på forrygende umulig mission

27. januar 2012 21:43
Visninger  [313 ]   Debat  [2 ]





Man siger, at tredje gang er lykkens gang, men når det gælder Mission Impossible serien, burde tretallet udskiftes med fire. ”Mission Impossible 4 – Ghost Protocol” er således den mest forrygende, veloplagte film, siden et’eren ramte lærredet i 1996.

Udgangspunktet er ellers nærmest ren action-kliché: En gal mand får fat i affyringskoderne til de russiske atomvåben, som han vil bruge til at starte 3. verdenskrig og udslette menneskeheden (var der nogen som hviskede James Bond her).
Ind fra højre kommer Mr. Mission Impossible alias Ethan Hunt (Tom Cruise), der i filmens start bliver befriet fra et russisk fængsel. Men knapt er han og hans nye team kommet på banen, før de får skylden for en bombe, der lægger en god portion af Kreml i ruiner.
Den amerikanske regerings vasker refleksmæsigt deres hænder og nedlægger Mission Impossible divisionen. Ethan Hunt står nu uden rygdækning og med et hold, han aldrig har samarbejdet før imens tiden er ved at løbe ud, før atommissilet bliver affyret.

Mission Impossible 4 kører i overdrive lige fra første scene og slipper aldrig speederen igen. Hovedpersonerne – og tilskuerne – kastes på en hæsblæsende rutschebanetur fra Moskva til Dubai og videre til Mumbai.
Instruktøren Brad Bird er mest kendt for animerede Pixar-mesterværker som ”De Utrolige” og ”Ratatoulle”, og han har da heller ikke kunnet dy sig for at krydre filmen med adskillige forrygende tegneserieelementer: Telefonbokse, der er camouflerede radiosendere med indbyggede selvdestruktionsmekanismer efter brug og en hovedperson, der det ene øjeblik kravler op og ned på ydersiden af en af verdens højeste skyskrabere i bedste Spiderman-stil, mens han det næste slås om en kuffert på hydrauliske lifte i en parkeringssilo.

Mission Impossible 4 – Ghost Protocol” er i det hele taget stoppet til bristepunktet med den slags gadgets, der får tænderne til at løbe i vand hos genrens fans.
Samtidig har Ethan Hunt figuren gennemgået en personlig udvikling, som har føjet en klædelig sårbarhed til vovemodet.

På samme måde er filmen mindre selvhøjtidelig og langt mere humoristisk end de tre foregående film i serien. Der er klare elementer af slapstick humor i samspillet mellem Tom Cruise og resten af hans hold. Simon Pegg gentager sin rolle som computernørden Benji, mens Paula Patton er lige så sexet som dødbringende som kollegaen Jane Carter, og Jeremy Renner dejlig dobbelttydig som agenten William Brandt, der gemmer på såvel skjulte ressourcer som hemmeligheder.

Hvis der overhovedet er noget, der skuffer en anelse i ”Mission Impossible 4 – Ghost Protocol” er det, at den mangler en sand superskurk. Svenske Michael Nyqvist har simpelt hen for lidt skurkeudstråling og farlighed I de relativt få scener, han optræder i filmen.

Men det kun et ganske lille hjertesuk i en film, der inden for genrens rammer dårligt kan være mere underholdende eller velspillet end her.

Mission Impossible 4 Ghost Protocol – 133 minutter – USA og De Forenede Emirater – Instruktør: Brad Byrd – Medvirkende: Tom Cruise, Jeremy Renner, Simon Pegg, Paula Patton, Michael Nyqvist, Samuli Edelmann, Anatoly Sidorov m.fl.

Del på Facebook
28.01-2012 | 10:45 af Julean Jens Michlas Nielsen
Jeg skal ind og se den. ;-)
 
 
30.01-2012 | 22:57 af Majbritt Nielsen
Har sset den, og den var lige så god som sine forgængere. Lige meget sus i skørterne og håndbremse-vendinger som ellers.
God underholdning. ;)
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Michael Madsen

Michael G. Madsen er journalist og filmekspert. I både 2010 og 2011 repræsenterede han nyhedsbureauet Newspaq og Avisen.dk på filmfestivalen i Berlin.

Filmeksperten Michael G. Madsen blogger også på Avisen.dk: Læs 'CineMadsen' om nye film, filmtrends - og hvorfor Kate Winslet er fantastisk.

Indlæg | 271 | 315.450 | 68
Siden | 30. oktober 2009 11:34
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites