Hvis man ønsker et argument for at afskaffe religion, så skal man blot gå ind og se den bosniske film "Na Putu", der har premiere torsdag.

For fem år siden vandt instruktøren Jasmilla Zbanic den gyldne bjørn på filmfestivalen i Berlin for sin debutfilm ”Esmas Secret” (Grbavica). Og selv om det ikke lykkedes for hende at gentage succesen med ”Na Putu” var den alligevel en af de mest bemærkelsesværdige film ved Berlinalen i 2010. Et nærbillede af konflikten mellem det traditionelt forankrede Islam og den sekulære modernitet.

Luna og Amar bor i Sarajevo og har et af den slags parforhold, som alle drømmer om, med masser af leg og fysisk og følelsesmæssig bekræftelse - kort sagt to mennesker der elsker hinanden dybt.

Men intet paradis uden en slange eller to. Amar drikker for meget - måske på grund af sine oplevelser som soldat under krigen i Bosnien. Det koster ham en suspension fra sit arbejde i lufthavnens kontroltårn.
Han møder en gammel soldaterkammerat og får gennem ham et job i en muslimsk sommerlejr nogle timers kørsel fra Sarajevo.

Da Luna besøger Amar i lejren, bliver hun imidlertid chokeret over forholdene: Her lever de to køn fuldstændig adskilt det meste af tiden, og kvinderne er tilslørede.
Hun bliver dog endnu mere chokeret, da den ellers areligiøse Amar kommer hjem og har "set lyset": Han lader skægget gro, begynder at bede og komme i den lokale moske og mener pludselig ikke længere, at det er i orden, at han og Luna dyrker sex, før de er gift, eller at hun går udfordrende klædt.

Pludselig må Luna tage hele sit liv med Amar og deres planer om at få et barn ved kunstig befrugtning op til revision.

Zrinka Cvetesic og Leon Lucev spiller de to hovedroller som Luna og Amar med stor indlevelse og mange facetter uden dog at flytte på de grundlæggende positioner: Amar har forandret sig, Luna har det ikke - og kan de så overhovedet længere nå hinanden?

Som tilskuer savner man en dybere forklaring på det store skift, der sker i Amar. På den ene side giver hans nyfundne religiøsitet ham fred indeni og får ham til at holde op med at drikke. På den anden side fjerner den ham fra det, der før var hans vigtigste livsindhold - kærligheden til Luna. Hvordan kan ansvaret over for Gud pludselig være vigtigere end ansvaret og følelserne over for det menneske, man elsker? Det får man ikke svar på i ”Na Putu”

Men ved at fortælle historien fra kvindens perspektiv får Zbanic både portrætteret de religiøse skikke og sociale strukturer i Islam, samt hvordan religiøs fundamentalisme kan finde grobund i et samfund, der stadig slikker de dybe sår efter borgerkrigen.

Og hun gør det med respekt for begge parter. Man forstår Lunas chok og afstandtagen fra Amars religøse vækkelse. Og samtidig forstår man, hvordan musikken, teksterne og fællesskabet i moskeen skaber ro og mening i Amars turbulente tanker.

Helt bevidst slutter filmen med et lille mirakel, der i hvert fald ikke kan tilskrives Amars nyfundne Gud, men snarere naturens luner. Men om det unge par finder hinanden igen står åbent.

Na Putu - 90 minutter - Bosnien/Herzegovina/Østrig/Tyskland - Instruktør: Jasmila Zbanik - Medvirkende: Zrinka Cvitesic, Leon Lucev, Ermin Bravo, Mirjana Karanovic