Der vil altid kun findes én Marilyn Monroe – hende kan ingen efterligne. Så meget desto mere overraskende er det at se den tidligere Dawson Creek stjerne Michelle Williams gøre forsøget og lykkes i Simon Curtis nye film ”My Week with Marilyn”.

Filmen bygger på den nu afdøde engelske instruktør Colin Clarks dagbøger om mødet med blondinen over dem alle. Da Monroe i 1956 kom til Pinewood Studierne i England for at optage filmen ”Prinsen og korpigen” med Lawrence Olivier satte hun alt og alle på den anden ende inklusive den dengang 23-årige Colin Clark. Han var netop sprunget ud fra universitet og havde fået sit første job som indtruktør-assistent på filmen – en position, som bragte ham tæt på Monroe.

Hvor tæt kan man se i filmen, der forener den søde historie om en ung mands første, stormende forelskelse med et følsomt portræt af Monroe, hvis enorme ydre sexappeal var ligefrem proportional med hendes indre usikkerhed.

”My Week with Marilyn” er beviset på, at de bedste biografiske film er dem, der koncentrerer sig om en enkelt begivenhed i et menneskes liv frem for at forsøge på at favne det hele. At Colin Clarks dagbøger har leveret denne begivenhed på et sølvfad er Simon Curtis store held. Og samtidig har han kunnet læne sig op ad en sand stjernebesætning med navne som Judi Dench, Kenneth Branagh, Zoë Wanamaker, Eddie Redmayne, Julia Ormond og Emma Watson – kort sagt cremen af britisk skuespilkunst.

Og så er der Michelle Williams der har fået den næsten umulige opgave ikke blot at portrættere et menneske, men et ikon, som alle har en klippefast mening om, hvordan skal portrætteres. Alligevel får hun det umulige til at se næsten let ud. Ud over en fysisk lighed lykkes det hende tillige at gå, tale og opføre sig som Monroe og indfange hendes helt specielle udstråling i scene efter scene: Usikkerheden, der veksler med drillende lokkende øjekast, som igen veksler med koket hjælpeløshed.

”Når Marilyn gør det rigtigt foran kameraerne, har man bare ikke lyst til at se på andre”, bemærker en af filmens personer undervejs – og det samme kan man sige om Williams præstation, der burde gøre hende selvskreven til en Oscar-nominering.

”My Week with Marilyn” eftergør fint den vovede uskyld, som gjorde Monroes film til noget særligt. Filmen hviler først og fremmest på sit kloge, vittige manuskript og skuespillernes præstationer, men reproducerer myten om mennesket og megastjernen Marilyn på en måde, som ikke bidrager med væsentligt nyt. Dog vil jeg - uden at have kendt Marilyn Monroe personligt - vove den påstand, at Williams kommer tættere på Monroe-figuren, end det er lykkedes for nogen anden før på TV og film.

Hvor meget der er sandt i historien, og hvor meget der er Colin Clarks ønsketænkning, er ikke til at sige. Men hey, er det ikke netop den slags, som legender er lavet af.

My Week with Marilyn – 99 minutter – USA og England – Instruktør: Simon Curtis – Medvirkende: Michelle Williams, Judi Dench, Kenneth Branagh, Zoë Wanamaker, Eddie Redmayne, Julia Ormond og Emma Watson m.fl.