Mens der omsider er tøbrud på vej til de vinterplagede danskere, er forholdet mellem Disney-koncernen og en række store biografkæder til gengæld blevet iskoldt.

I den forløbne uge har man således kunnet følge, hvordan Odeon og andre biografkæder har udfordret Disney. Striden drejer sig om den nye Disney-storfilm "Alice i Eventyrland", som filmkoncernen ønsker at udsende på DVD blot 12 uger efter premieren i biograferne mod normalt 17 uger.

Biografkæderne frygter imidlertid, at når der kun går tre måneder mellem biograf- og DVD-premieren, så vil folk springe den første over og i stedet vente på DVD-udgaven. Derfor boykottede de filmen, men valgte alligevel til slut at åbne deres biografer for den som planlagt.

Men det sidste ord er med garanti ikke sagt i den sag. For begge parter står der nemlig store økonomiske interesser på spil.
For det første stammer kun 20 pct. af fortjenesten på en film i snit fra biograferne, mens 50 pct. kommer fra DVD-salget. Så alene af den grund har Disney-koncernen og andre filmproducenter en klar interesse i at får DVD-udgaverne på gaden så hurtigt som muligt.
Og samtidig betyder en afkortning af perioden, indtil filmen kan købes legalt, at de mange piratkopister får kamp til stregen.

Omvendt er der ingen tvivl om, at jo længere en film går i biografen, jo større bliver billetindtægten og dermed biografernes overskud og mulighed for at overleve på længere sigt.

I princippet har begge jo ret set ud fra deres respektive økonomiske verdensbilleder. Spørgsmålet er dog, om ikke filmproducenterne er ved at save den gren over, som de selv sidder på.

For det første er der hele markedsføringen. Selv om bl.a. internettet giver helt nye muligheder for at reklamere for film og skabe en forhåndsinteresse om en DVD-udgvielse, så findes der fortsat ikke nogen bedre reklame en den gode gamle mund-til-mund metode: Anbefalinger fra venner og bekendte, som har set filmen i biografen. På den måde er biograferne en langt bedre reklamesøjle for filmene end annoncer of forfilm i medierne.

For det andet er der stadig himmelvid forskel på den visuelle oplevelse ved at se en film i biografen på et stort lærred og så at se den i hjemmebiografen, hvor de fleste stadig er henvist til skærme på maksimalt en meter i bredden. Det gælder ikke mindst såkaldte "blockbusters", hvor det tit mere er det visuelle end handlingen, som driver værket. Tænk bare hvis f.eks. de nye 3D-film som "Avatar" kun var blevet udsendt på DVD? Eller Ringenes Herre og Harry potter filmene? Ja, man kan blive ved.

Og hvad med de mange mere smalle film, som aldrig sælger et særligt stort oplag på DVD? De ville aldrig få en chance, hvis ikke de fortsat kan ses i biograferne.

Endelig er det spørgsmålet, om det er de samme mennesker, der ser filmene i biografen, som senere køber DVD'erne? Det er det nok i en del tilfælde, men der er sikkert også en stor gruppe, som af tidsmæsige og geografiske hensyn eller af ren magelighed aldrig ville bevæge sig hen i biografen. Og som under alle omstændigheder ville købe DVD-udgaverne uanset om det går nogle uger mere, inden de kommer.

Så filmproducenterne har brug for biograferne, hvis de også fremover skal hente en stor del af deres indtægter på DVD-salget. Derfor bør man holde fast i den nuværende afstand mellem biograf- og DVD-premieren. I modsat fald svarer det til at tisse i bukserne. Det luner måske en anelse her og nu, men på længere sigt kan det blive en rigtig kold oplevelse.