Et lille halvt år efter, at den tyrkiske instruktør Semih Kaplanoglus film ”Honning” vandt Guldbjørnen på dette års Berlinale, kan filmen nu ses i Danmark.
Der er tale om et rørende, men ikke specielt tilgængeligt portræt af forholdet mellem en lille dreng, hans far og naturen.

Med ”Honning" afslutter Semih Kaplanoglu sin triologi om forholdene i Anatolien i den vestlige del af Tyrkiet. Og man kan dårligt tale om nogen turistfilm - tværtimod. Kaplanoglu maler mørkt og dystert i sin fremstilling af området, hvor regnen siler uafbrudt ned over dårligt oplyste huse og dunkelt grønne skove og bjergskråninger.

Her bor hovedpersonen Yusuf - en indadvendt og tavs dreng, som kæmper fortvivlet med at lære at læse, men blot må se sig ydmyget, hver gang læreren giver ham lov i klassen.
Og selv om forældrene prøver på bedste beskub at hjælpe ham, formår de ikke rigtigt at trænge igennem.
Yusuf føler sig dog nært knyttet til sin far og hjælper ham ofte med at indsamle den honning, som familien lever af at sælge. De to har et helt specielt bånd, og når Yusuf er sammen med faderen, stammer han ikke. Han kan læse op ganske langsomt og tydeligt, og de to hvisker sammen og deler deres drømme, og skaber på den måde en verden, hvor ingen andre har adgang – heller ikke Yusufs mor.
Da bierne bukker under for sygdom, er hele familiens eksistens imidlertid truet. Yusufs far begiver sig derfor ud for at finde nye steder at sætte bistader op, men forsvinder. Fra et klip i starten kender man allerede hans skæbne – han har været ude for et ulykkestilfælde - hvilket kun er med til at øge den dystre stemning.

Som sagt er ”Honning” ikke nogen let, tilgængelig film. F.eks. arbejder Semih Kaplanoglus helt uden musik, hvilket skaber en ganske særlig intensitet både i scenerne fra familiens hus og i scenerne fra skoven, hvor dens dystre, stille ro næsten bliver helt håndgribelig.
På samme måde hjælpes tilskuerne ikke specielt på vej af dialogen, der meget af filmen er ikke eksisterende. Til gengæld demonstrerer Kaplanoglus, at man sagtens kan fortælle sin historie med billeder alene.

Det er nærliggende at drage en parallel mellem de mørke skoves utilgængelighed og Yusufs indadvendte sind og trang til at isolere sig.
I det hele taget er Bora Altas bemærkelsesværdig i rollen som den lille dreng, der så gerne vil belønnes med en badge som de andre dygtige elever i klassen. På et tidspunkt lykkes det endog for Yusuf at lære en af de historier, som eleverne læser op, udenad. Men da han får lov til at læse op i klassen, beder læreren ham om at læse en anden historie, og så bliver han endnu engang til grin.

Og sådan går det hele vejen i ”Honning”, som trods sine filmiske kvaliteter ikke byder på særlig meget håb for sine hovedpersoner - om noget overhovedet. Til gengæld må det være et drømmejob at være lærer i Anatolien, hvor arbejdet stort set udelukkende består i at beordre eleverne til læse op af dagens lektie.

Honning - 108 minutter - Tyrkiet - Instruktør: Semih Kaplanoglu - medvirkende: Bora Altas, Erdal Besikcioglu, Tülin Özen, Aysle Altay, Öskan Akcay m.fl.