Vi kender alle sammen fornemmelsen af, at stå og sludre hykle-høfligt med et andet forældrepar i vores barns klasse, mens vi i virkeligheden ikke bryder os om dem – alt sammen for at virke civiliserede og imødekommende.

Denne allemands-oplevelse er udgangspunktet for Roman Polanskis nye film ”Carnage”. To forældrepar mødes for at redde trådene ud, efter at det ene pars søn har slået det andets med en kæp, så han flækkede læben og mistede to fortænder.

Da overklasseparret Alan og Nancy kommer for at undskylde for deres søns opførsel over for middelklasseparret Michael og Penelope går det imidlertid ikke helt som planlagt – faktisk langt fra. De indledende høflighedsfraser bliver langsomt, men sikkert erstattet af åbne verbale slagsmål og skiftende alliancer af den slags, som ikke er set siden ”Who’s afraid of Virginia Woolf” (1966) med Elizabeth Taylor og Richard Burton.

Også ”Carnage” har en stjernebesætning. I det ene ringhjørne står karrierekvinden Nancy (Kate Winslet) fyldt med dårlig samvittighed over måske ikke at være den mor, hun gerne ville være, og hendes advokatmand Alan (Christoph Waltz), der arbejder for medicinalindustrien og som er mest optaget af sin mobiltelefon, der konstant afbryder besøget.

I det andet ringhjørne står den rethaveriske, finkulturelle Penelope (Jodie Foster) og hendes langt mere primitive mand, der i hvert fald i starten helst vil have mødet til at glide så let og smertefrit som muligt. Der er jo ingen grund til at blive uvenner, og vil I ikke lige have en kop kaffe og noget af Penelopes fantastiske æblekage.

Jo, det vil Nancy og Alan godt, men inden længe er såvel kaffe som æblekage blevet kastet op ud over Penelopes fine kunstbøger på sofabordet som en metaforisk ouverture til alle de beskidte sandheder og nedgørelser, som de to par derefter vælter ud over hinanden.

”Carnage” bygger på et skuespil af ”Yasmina Rezas” og overholder både rum- og tidsmæssigt teatrets konventioner. Besøget varer kun de 80 minutter, som filmen tager, og stort set alle scener foregår i den samme New Yorker lejlighed.

Måske er det her, at kæden trods de gode intentioner hopper af. Med Polanski forventer man snigende uhygge og langsomt opbygget suspense, men alt hvad man får i denne film er et kammerspil, mellem fire lige ubehagelige mennesker. Der er intet forsonende over nogen af figurerne og derfor intet sted, hvor man som tilskuer kan placere sin sympati – det skulle da lige være hos de to ikke-tilstedeværende drenge over at have sådanne forældre.

På sammen måde ejer ”Carnage” ikke samme hudløshed som for eksempel Bergmans film eller Simon Stahos ””Himlens hjerte” (2008). Det er klart underholdende at se de fire stjerneskuespillere spille – og også overspille – deres roller, men også sært uengagerende og derfor også hurtigt glemt.

På den måde forbliver ”Carnage” fra start til slut Polanski light.

Carnage - 80 minutter - USA - Instruktør: Roman Polanski - Medvirkende: Jodie Foster, Kate Winslet, Christoph Waltz, John Reilly m.fl.