Hvis man er vild med den slags film, hvor helten i sidste øjeblik får afbrudt et bryllup og for øjnene af hele selskabet får fortalt bruden, at han elsker hende, ja så vil man sikkert elske ”Baby surprise”.

Hvis man i stedet som undertegnede sidder og krummer tæer over den slags optrin og synes, at det er topmålet af pinlig, upassende og egoistisk opførsel og har ondt af den stakkels brudgom, ja så kan man roligt springe biografturen over denne gang.

”Baby surprise” er en af den slags film, som man har set 100 gange før – og som man i sit stille sind frygter, at man vil komme til at se 100 gange mere.

Kassie er den smarte, sjove single-kvinde, der føler trækket fra æggestokkene og på ægte, moderne alfahun-manér beslutter sig for at få et barn på egen hånd ved hjælp af en sæddonor. Hendes småneurotiske bedste ven Wally opponerer kraftigt mod projektet. Og da han under Kassies befrugtningsparty – ja du læste rigtigt – i fuldskab kommer til at ødelægge sæddonorens hellige donation, beslutter han sig for at dække over fadæsen ved selv at fylde glasset op igen. Kassie bliver gravid, men de to venner mister kontakten og genforenes først igen syv år senere, hvor Wallie nu også bliver præsenteret for Kassies småneurotiske søn Sebastian.

Mere behøver man ikke at vide om handlingen for at gætte resten selv. Hverken instruktørerne eller skuespillerne kan stille meget op over for filmens absurde grundpræmis og middelmådige manuskript.

De to instruktører – Josh Gorden og Will Speck – virker således, som om de helt har trukket sig ud af optagelserne og udelukkende bidraget med en interessant fotografering. ”Baby surprise” er således 100 pct. optaget ”on location”, i New York, og det er faktisk lykkedes at finde dele af byen, som ikke i forvejen er blevet overeksponeret i talrige tidligere film.

På skuespilsiden kæmper amerikansk films evigtkække singlepige Jennifer Aniston og Jason Bateman bravt for at skabe den nødvendige dynamik og humor flankeret af Jeff Goldblum og Juliette Lewis som deres respektive bedste venner.
Men forladt af instruktørerne er kampen op ad bakke for dem, og deres anstrengelser for at tygge og fordøje den lamme dialog til en konsistens, hvor der kommer en form for joke ud af det, bliver derfor langt morsommere end replikkerne selv.

Ret skal dog være ret. Når vi først har passeret det bizarre befrugtningsparty, som, jeg i skrivende stund frygter, kan blive standard også i Danmark, hvor vi jo har for vane at importere alle mulige uvaner fra USA, og er nået til filmens anden del, går det faktisk bedre.
Herfra ligner ”Baby surprise” en traditionel romantisk komedie. Kemien mellem Bateman og Aniston er hæderlig, men det er scenerne mellem Bateman og sønnen Sebastian, hvor gnisterne for alvor begynder at springe. Sidstnævnte spilles af Thomas Robinson som nok er værd at holde øje med fremover

Baby surprise – 101 minutter – USA – Instruktør: Josh Gorden og Will Speck – Medvirkende: Jennifer Aniston, Jason Bateman, Jeff Goldblum, Juliette Lewis, Thomas Robinson m.fl.