Hvad er forskellen på Tom Cruise og Angelina Jolie – eller en af dem? At Cruise sagde nej til at spille hovedrollen i Philip Noyce’ ”Salt”, mens Jolie sagde ja.

Det har utvivlsomt pyntet på hendes bankkonto, men ikke på filmen, hvis største svaghed er Angelina Jolie selv. Men mere om det lige om lidt.
"Salt” er rendyrket amerikansk konspirations-ramasjang af værste skuffe.

CIA-agenten Evelyn Salt (Angelina Jolie) er lykkeligt gift med eddekoppeforskeren Mike. Det bliver der imidlertid vendt grundigt op og ned på, da hun en dag får til opgave at forhøre en russisk afhopper ved navn Orlov. Han afslører, at der rundt omkring i USA findes talrige russiske spioner, plantet i landet fra barnsben af. Og at en af dem vil dræbe den russiske præsident, mens han er på statsbesøg i USA. Da Orlov slutter sin tilståelse med at sige, at de pågældendes spions navn er Evelyn Salt bryder helvedet løs. Salt flygter, men inden hun når hjem, er Mike blevet kidnappet, og nu begynder et kapløb om at redde såvel Mike som den russiske præsident. Eller gør hun, for Salts fortid viser sig hurtigt at være mere speget end røget.

Som nævnt er Jolie filmens største svaghed. Bevares hendes krop er toptunet, og hun springer fra bil til bil i farten og slider ned gennem elevatorskakter med en lethed, som var hun Laura Croft fra Tombraider. På den måde er hun næsten endnu mere adræt end f.eks. Uma Thurman i ”Kill Bill”.
Af en eller anden udefinerlig grund, virker hun imidlertid ikke ”ægte”, men netop som en kunstigt skabt figur i et spil. Måske er det de siliconeoverfyldte læber eller de lidt for markerede kindben. Måske skyldes det de mere eller mindre hjernedøde replikker. Eller måske den kendsgerning, at filmen vil have os til at tro på, at dette kunstigt skabte og meget genkendelige ansigt gang på gang er i stand til at gemme sig i mængden.

Resultatet er i hvert fald, at både troværdigheden og ikke mindst ens sympati med hovedpersonen fordufter hurtigere en lugten af sidemandens 2 kilos popcornbæger.

Og bedre bliver det ikke af, at instruktøren tilsyneladende har valgt at dække over manuskriptets mangel på sammenhæng ved at skrue op for volumen.
”Salt” er ikke blot 1 time og 40 minutters næsten uafbrudt action, hvor løbeture afløses af biljagter og slagscener i en uendelighed. Den er tillige meget støjende action, så man uvilkårligt kommer til at spekulere på, om Philip Noyce ikke i stedet burde skifte efternavn til Noise. Okay den var måske lidt billig, men hold op, hvor det altså larmer.

I de øvrige roller kæmper habile skuespilnavne som  polske Daniel Olbrychski og tyske August Diehl (”Inglorious Bastards”) en brav kamp for at få de mange løse ender til at passe sammen. Men som små saltkorn løber det alt sammen ud mellem hænderne på dem.

At der ved filmens slutning lægges endog meget kraftigt op til en to’er gør kun dette spild af tid og penge til en endnu mere deprimerende forestilling.

Salt – 100 minutter – USA – Instruktør: Philip Noyce – Medvirkende: Angelina Jolie, Ted Winter, Chiwetel Ejiofor, Daniel Olbrychski, August Diehl m.fl.