Det er ikke sandsynligt, at ulven vender tilbage på vores breddegrader, det er vilkårene ikke optimale til, vores skove, er ikke store nok til at huse så territoriumskrævende rovdyr, og den er selvfølgelig heller ikke ufarlig. Jeg har set få ulve i Finland, og de er meget sky, man bliver ikke sådan bare overfaldet af dem. De har en meget streng rangorden, der gør at man faktisk kan komme ret tæt på. Jeg er ikke så bange for rovdyr, så for mig, var det en stor oplevelse, at stå få meter væk. De er som sagt sky, så når førerulven fortrækker, følger resten med. Det er straks en anden historie med en sur elgtyr, eller en bjørn, der skal man være sikker på, at der er flugtmuligheder. Jærven er ikke altid belavet på at stikke af, det måtte jeg sande, da jeg på en tur i skoven, nærmest faldt over den. Normalt skal man ikke løbe, men i dette tilfælde, er der ikke andet at gøre, da jærven kan lædere et ben fuldstændigt med sit bid, og den er aggressiv nok til at prøve, så jeg tog benene på nakken.

For at blive ved ulven, så kan det undre mig, at den er kommet alene, der må være en forklaring, den har måske været tam, og privatejet, det er et meget socialt dyr, der sikkert let lader sig præge , hvis den er kommet i hænder fra helt lille. Deres ry, er lidt uberettiget, og man har igennem tiderne, af en eller anden grund, set den som en trussel mod mennesker, og det rygte, har tiden ikke rigtigt kunnet ændre på. Mange gange, er kædehistorier bedre til at overleve, end realiteter. Jeg vil hellere møde en flok ulve, fremfor et vildsvin, eller en rasende elgtyr. Når man viser angst, er der faktisk ikke mange dyr, man kan komme til, da de mærker eller sanser vores angst, og  så bliver det farligt, alt efter dyrets størrelse og kapacitet, naturligvis.

Om sommeren, når hugormene tager sol på terrassen, så tager jeg dem op, og bærer dem længere væk, de hugger kun, hvis de føler sig truet, men jeg er ikke bange for dem, så de sanser ikke min uro, derfor kan jeg flytte dem, og det samme gælder hvepse og bier, de er meget intelligente, og kan derfor også registrere fare meget hurtigt, men hvis man flytter kuben forsigtigt, så har jeg aldrig haft problemer, måske nogle enkelte stik, men det kan man jo også få i andre situationer.

Der findes mennesker, der kan gå ind på områder, hvor der er vagthunde, og de bliver ikke bidt, de afvæbner hunden, ved at optræde uanfægtet, og så bliver hunden forvirret, og utryg, den tør faktisk ikke gå til angreb, det er kropssprog mellem menneske og dyr, og lidt det samme kan man opleve med ulve, de blive opmærksomme, hvis man bliver stående, men de er ikke modige nok til at angribe, dog er der undtagelser, og så er det skidt, da ulven arbejder lidt på samme måde som hyænen.

Jeg syntes det var lidt synd, at ulven blev påkørt, det havde været lettere at finde en forklaring på mysteriet, hvis den blot var blevet fanget, men måske kan en obduktion fortælle lidt, det er dog lidt af en rejse den har gjort, sådan bare på egen hånd. Paradoksalt nok, så har vi mennesker en indre frygt for dyr, som har stærke egenskaber hvad forsvar angår, men hvordan vi end vender og drejer det, så er mennesket dog den farligste skabning af dem alle. Janne.