Afgudsdyrkelse er mange ting, som ikke bare lader sig forklare på få linier. Gud pålagde mennesket direkte forbud mod afgudsdyrkelse, så det er ikke en meningsholdning, der kan klæbes til bestemte trosretninger, eller vildfarne sjæle, det er et guddommeligt forbud, så kan man vælge fra, eller til, det er en afgørelse, vi selv træffer ud fra handlefriheden, der blev os givet.
Mennesket har mange omveje, og mange undskyldninger for deres gerninger, og det er ikke ualmindeligt at Gud får skylden for den elendighed, der er i verden. Sandsigersker, troldmænd, og de mere avancerede tryllekunstnere, får ikke deres redskaber fra Gud, og det gør hypnotisører heller ikke. Kortlægning (tarokkort), nummeologer, pendulsvingere, spiritister, og mange mange andre helbredelseskometer, udfører deres mirakler for egen regning.
Mormonerne, Amishfolket, schientologitilhængerne, Jehovas vidner, Guds børn , og ikke at forglemme de store verdensreligioner, det er en stor pærevælling det hele, og afgudsdyrkelse i bedste stil. Ateisterne har meldt klart ud, det er trist, men man ved hvor de står, de er ikke lunkne, de har valgt side.
Katolikkerne skal ikke gemme sig bag Jomfru Maria, hun er jesus moder, ja, men en afgud, hun er ikke i stand til at hjælpe mennesket gennem porten, det kan kun Jesus, hvor svært kan det være. Nu vil mange læsere sikkert sige, hvordan kan Hun tillade sig at forkaste, og fremhæve på den måde, og det er jeg forberedt på, men inden I, som er uenige, trækker sorte Marie frem, så vil jeg lige sige, at det forholder sig således, at det er Guds ord, jeg citerer, jeg er ikke i stand til noget i mig selv. Skal jeg rose mig af noget, så må det blive min magtesløshed.
Men ak, bindet for øjnene sidder stramt, og menneskene vil ikke høre, og ikke se. Jesus sagde det selv, mig har de set og hørt, og dog vil de ikke tro, jer som kommer efter mig vil de heller ikke tro, og mange vil blive forfulgte, for at tale ordet. Det ser ud til at holde stik, når man kigger ud i verden, så helt forkert, var det ikke.
Kristendommen i skolerne er fortid, det skal nok blive lærerigt for de børn, der skal vokse op, og stå stormene imod, fra de verdslige afguder, der forpester den ellers dejlige jord, vi fik tildelt for intet. Kristendommen i Norden, er blevet så udvandet og gjort til skamme, men vi skal bare holde os for øje, at jo flere døre vi lukker, jo flere åbner op for alverdens sandheder og undertrykkelse, vi ser det ikke nu, for tiden er ikke moden, men der vil komme en dag, hvor den åndelige verden er så forrådt af menneskene, så Gud må trække sig, fordi vores handlefrihed har sat Ham skakmat. Det skal ikke forstås således, at Gud er borte, men derimod således, at det vi søger, finder vi, og kan vi håndtere det vi finder, eller ender vi alligevel med, at råbe og skrige efter Gud, fordi mørket bliver for svært at finde rundt i?.
Enhver er salig i sin tro, nej absolut ikke, saligheden hører Gud til, og vi skal have respekt for andre religioner, nej absolut ikke, men vi skal elske vores næste, og ikke dømme, det er kun Gud der dømmer. Dette indlæg er ikke en nedværdigelse af anderledes troende, det er en kendsgerning, som ikke lader sig spotte. Videnskaben savler rundt i Gudsbegrebet, og bibelens forkyndelser, får de udlagt som løgn og opspind i mange tilfælde, og den forkastelige løgn, har mennesket suget til sig i århundreder. Der er forklaringer på det hele, og I denne verdslige bevisførelse, bliver evangeliet gjort til løgn. Det er utroligt, hvad mennesket kan bringes til tro på. Uvidende søgende mennesker kan gå til spiritister og medier, for at komme i kontakt med eks. moster Anna, eller en anden kær slægtning. Så sidder disse fremragende medier i en trance og kalder på vedkommende, som så giver sig til kende, og ovenikøbet med den rigtige stemme, så er mit mål fyldt. Da djævelen jo fik et spark ud over himmelkanten, tog han ligestillede og medløbere med sig, og disse kumpaner, er de dæmoner, der igennem tiderne, har forpestet menneskets liv, og de kender bibelen ligeså godt som Gud, og da de har været med hele vejen, kender de også de sjæle, der bliver kaldt frem til spot. Gud siger tydeligt, der vender ingen tilbage, så det er altså ikke ham,der sender moster Anna.
Hvis blot mennesket kunne tro på det sande budskab, med samme ildhu som der bliver troet på så mange andre ting, så var der stor glæde i himmelen, men ak, mennesket vil bedrages, og jo flere sympatisører, man kan samle sammen omkring ens synspunktet, jo lettere er det at holde fast i dem. Når mennesker myrder og plyndrer og misbruger, så er det ikke det oprindelige menneske, der udøver disse gerninger, det er ånden i dem, der får råderet. Man har ofte hørt i retssager, at den anklagede har sagt, der var en stemme, der sagde, at jeg skulle gøre, som jeg har gjort, og den køber jeg. Det skal ikke være en sovepude, eller en enkel vej til frifindelse, eller medlidenhed, det skal snarere være en opmærksomhed på, at det pågældende menneske, har lukket kræfter ind, der overgår al forstand, og det er jo faktisk ulykkeligt ikke?. Djævelen han slår sine folder af begejstring over menneskets afgudsdyrkelse, han står nemlig bag dem alle, og tilsyneladende er der ingen der opdager noget. Gud venter bare på at mennesket kalder på ham, så kan han nemlig give ham et velrettet spark, men det er os der bestemmer. Det var bare lige det jeg ville sige på denne Tirsdag, som jo gerne skulle bringe glæde til alle, der kan se noget godt i glæden. Janne.