Som fablet om i BT, Ekstra Bladet... og dig og mig fra 17. marts finder jeg det både nemt og sjovt at finde nyhederne selv i stedet for at læse de ikke altid lige dygtigt formidlede versioner i danske medier flere dage senere. Af omtrent samme årsag lirer jeg lige en top 5 af...
#5 Osama bin Laden drak Coca-Cola og røg pot
Fair nok, Ekstra Bladet skrev faktisk Bin Laden boede i marihuana-plantage i onsdags. Men hermed en genudsendelse.
Blandt de relaterede nyheder kan nævnes en sær måling fra ugens løb: Andelen af republikanere, der ikke tror, Obama blev født i USA, er faldet fra 31% til 14%.
#4 Nogle amerikanere demonstrerede imod klima-lov
I alle andre lande er det omvendt: De grønne er aktivistiske mens de ligeglade og de klima-konspirationsteoretiske sidder på deres flade og stoler på, politikerne sørger for inaktivitet. Og så er det oven i købet en banal afgift på ganske få procent af energipriserne, de demonstrerer imod. Det er seriøst op af bakke i de stater!
(Se Many turn out at rally to end NJ's participation in regional cap and trade agreement)
Personligt gider jeg snart ikke diskutere klima mere - jeg får bare sådan en lyst til at nikke skaller.
#3 Tosse bager Goatse-tærte

#2 Navy SEALs hunde har titanium-tænder
I hvert fald ifølge denne artikel på TheDaily.com: "Deres knivskarpe tænder er lavet af titanium, deres 'rustnings-vest' kan modstå byger af glødende granatsplinter og de er trænet til at bære iltmasker så de kan springe faldskærm fra stor højde". Lyder rimelig barskt, vuffer.
#1 Hanne-Vibeke Holst porno
Jeg kan lide zombie-film og jeg er næsten ligeglad med reality tv. Men i mandags blev jeg udsat for de første 10 minutter af Min nicaraguanske datter, og måtte fluks slukke for TVet.
Det er stort, når folk laver frivilligt arbejde og/eller støtter personer i nød, f.eks. i den "tredie" verden. Det er lidt vammelt når folk lægger beslag på disse modtageres taknemmelighed, men det holdes vel normalt inden for rimelighedens grænser med et par fotos frem og tilbage osv.
Men når man er kendis quinde kan man åbenbart kaste los. Så kan man frit fra leveren - på dansk - fortælle om sin "taknemmelige stakkels" privatliv, hvordan denne person er blevet voldtaget hele sit liv - for øjeblikkeligt derefter at stikke et kamera op i fjæset på personen, der pænt smiler og hyggesnakker på spansk?
WTF!? Spiller jeg hellig? Synes det ikke. Tog fotos og video af alt på min vej gennem Kenya - men ikke de døende AIDS-patienter på et forstadshospital.
Forklaringer på Hanne-Vibeke Holsts vulgære opførsel modtages med kyshånd herunder...